Vi er lige begyndt på et nyt år, og Jorden er dermed begyndt på en ny tur rundt om Solen. Året passer godt til at måle både et menneskelivs længde og historiens gang: Vi har hulemalerier, som er 35.000 år gamle og vor nedskrevne historie går godt 5000 år tilbage.

De berømte hulemalerier i Lascaux i Frankrig er kun 17.000 år gamle, og dermed halvt så gamle som de ældste malerier man kender. Kilde: Wikipedia

Det er måske lange tidsrum for os, men i astronomien regner vi med millioner og milliarder af år. De er alt for store til rigtig at sige os noget, så undertiden bruger man et andet tidsmål, nemlig det galaktiske år. Et galaktisk år er den tid, det tager Solen at bevæge sig en gang rundt om Mælkevejens centrum, eller 225 millioner år. Målt i galaktiske år bliver både Jordens og Universets historie lettere at overskue.

En ny kalender

Enhver tidsregning skal have en begyndelse, og her er det naturligt at sætte år nul dengang Solen blev dannet for 4,5 milliarder år siden og dermed begyndte at kredse om Mælkevejens centrum. Det er 20 galaktiske år siden, og nu kan vi så give de vigtigste årstal i den nye kalender. Galaktisk år forkortes normalt til GY, der står for Galactic Year.

-40 GY Universet dannes i Big Bang
-39 GY Mælkevejen begynder at dannes
0 GY Solen dannes
4 GY Havene dannes på Jorden
6 GY Encellet liv opstår
18 GY De første dyr og planter opstår
19 GY Den store død
20 GY Mennesket opstår - nutiden

Det er værd at bemærke, at selv om der har været liv på Jorden gennem hele 14 galaktiske år, har livet i langt den meste tid kun været encellet. Dyr og planter, som vi kender dem, er i dette perspektiv en ret ny opfindelse, med en historie på kun 2 galaktiske år. Bemærk også, at solsystemet har eksisteret i 1/3 af universets alder på 60 galaktiske år.

Det sidste galaktiske år

Det er jo normalt at se tilbage på året, der gik, og Jorden har da også oplevet en del i løbet af det sidste galaktiske år. Da det begyndte var den store masseuddøen på overgangen mellem perm og trias lige over-stået. På kort tid uddøde 96 % af alle havdyr og 70 % af alle landdyr, og det tog mange millioner år, før livet igen begyndte at blomstre. Årsagen kender vi ikke med sikkerhed, men omfattende vulkansk virksomhed i Sibirien kombineret med en voldsom stigning i mængden af den giftige svovlbrinte fra bakterier har været nævnt.

For et galaktisk år siden var alle Jordens kontinenter samlet i et superkontinent kaldet Pangæa. Kilde: East Tennessee State University

Men ved sidste galaktiske nytår var livet igen ved komme frem. Vi ser den første begyndelse på dinosaurerne, men de boede på en klode, hvor alle kontinenter var samlet i et stort superkontinent kaldet pangæa. Det har givet et helt andet klima end i dag, og hele det sidste galaktiske år er gået med at bryde dette superkontinent op og skabe det landkort vi kender i dag.

Mens dinosaurerne udviklede sig og begyndte at indtage Jorden, bevægede Solen sig stille og roligt gennem Mælkevejen. Nogle gange krydsede den en spiralarm, og himlen blev fuld af unge og varme stjerner. Af og til har en supernova eksploderet lige rigeligt tæt på os, og Jorden er i årtier blevet udsat for en kraftig stråling. Andre gange har Solen passeret gennem mere øde egne, med kun få stjerner på himlen – og måske mødt støvskyer, som har kunnet svække Solens lys og sendt Jorden ind i en lang, kold istid.

For 3,5 galaktiske måneder siden blev Jorden ramt af en 10 km stor asteroide, og dinosaurerne uddøde – så pattedyrene har kun domineret i lidt over tre galaktiske måneder. Menneskehedens historie går kun tre galaktiske timer tilbage – man kan ikke lade være med at tænke over, hvad det næste galaktiske år mon bringer. Og med disse ord ønsker vi læserne et godt nytår.