I den forløbne uge har rumfarten vist sig fra både sin bedste og sin værste side. Den gode nyhed er, at den lille marsbil Opportunity nu er på vej mod sin otte års fødselsdag på Mars –og at den stadig virker fint.

Efter at have kørt næsten 35 km rundt i ørknerne på Mars, er roveren nu nået frem til sin femte vinter. Da Opportunitys solpaneler efterhånden er dækket af et pænt lag støv, har man for første gang fundet det nødvendigt at parkere roveren for vinteren på en skråning, hvor den hælder 15 grader med udsigt til den lave sol i horisonten. Der skal den holde, indtil Solen om nogle måneder atter kommer højt på himlen.

En solskinsdag for Opportunity set fra dens nuværende opholdssted nær Endeavour krateret. Kilde: NASA

Det går også helt planmæssigt for Curiosity, der nu er på vej mod Mars. Den 11 januar foretog rumsonden en kurskorrektion, der ændrede dens fart med knap 20 km/h. Denne kurskorrektion var nødvendig, fordi Curiosity var opsendt på en kurs, der ville føre den forbi Mars.

Det lyder jo pudsigt, men grunden er, at man vil undgå, at sidste trin af den Atlas 5 raket, der har opsendt Curiosity, skulle ramme Mars og forurene planeten med mikroorganismer fra Jorden. Kurskorrektionen ændrede banen, så den nu kommer 40.000 km nærmere den røde planet og vil nå frem 14 timer tidligere. Der venter flere kurskorrektioner forude, så Curiosity til sidst kan lande den 5 august i Gale krateret lidt syd for ækvator på Mars.

Curiosity er nu på vej mod Mars. Til venstre ses rumsonden, som på sin rejse er godt beskyttet af et varmeskjold. Til højre ses Curiosity, som den vil tage sig ud, når den kommer til Mars. Kilde: NASA

Rumfarten har en anden side

Den mindre gode nyhed er, at den russiske Phobos Grunt nu er brændt op i Jordens atmosfære. Det er naturligvis et hårdt slag for den russiske rumfart, men det er, hvad der kan ske. Hvad der derimod er mindre heldigt, er de udtalelser, der i den anledning er kommet fra lederen af det russiske rumagentur Roskosmos, Vladimir Popovkin. Han har mere end antydet, at der kunne være tale om en form for sabotage. Helt præcist sagde han:

”Vi ønsker ikke at anklage nogen, men der er kraftige anlæg på Jorden, der kan skade en satellit i rummet. Vi har haft flere fiaskoer, der netop har fundet sted, når vore satellitter flyver hen over områder, vi ikke kan se fra Rusland, og hvor det derfor er umuligt at modtage telemetri”.

En anden udtalelse kom fra en russisk general, Nikolay Rudionov. Han mente, at Phobos Grunt muligvis havde været udsat for kraftig radarstråling fra et anlæg i Alaska, der normalt bruges til at udforske ionosfæren. Dog ville et anlæg så nordligt beliggende som Alaska få svært ved at genere en rumsonde, hvis bane ligger længere sydpå mellem 51 graders nordlig og sydlig bredde.

Der er intet som helst belæg for realiteter bag disse udtalelser. Hverken amerikanere eller andre rumnationer har den fjerneste grund til at sabotere en videnskabelig rumsonde på vej mod Mars.

Dertil kommer også, at Phobos Grunt medførte et lille amerikansk modul, kaldet LIFE, der skulle undersøge, hvorledes mikroorganismer ville klare den lange rejse. Endelig havde også Kina en last ombord, nemlig deres første marssatellit Yinghuo-1. Så der er al mulig grund til, at det internationale samfund kun har set frem til den russiske marsflyvning.

Et af de mange billeder, der her fra Jorden blev taget af den strandede Phobos Grunt

Mange billeder af Phobos Grunt taget her fra Jorden, mens den endnu var i kredsløb, viser da også en helt ubeskadiget rumsonde. Det lykkedes endda den europæiske rumorganisation ESA at opnå en kortvarig kontakt til Phobos Grunt. De indsamlede data blev straks overgivet til russerne, hvilket er helt typisk for det internationale samarbejde i rumfarten i dag.

Og et sådant samarbejde i god ånd er heller ikke til at komme uden om. Amerikanerne har jo nu bragt sig selv i den situation, at de kun kan opsende astronauter til den Internationale rumstation ISS med russiske Soyuz rumskibe fra rumhavnen i Baikonur. Så alene af den grund er det klart i USA's interesse at opretholde et godt forhold til Rusland.

Den mest sandsynlige årsag er, at Phobos Grunt aldrig fik tændt for den raketmotor, der skulle bringe den bort fra Jorden, på grund af en computerfejl. Popovkin har da også tidligere indrømmet, at budgettet har været for stramt, således at der ikke var midler til den nødvendige kvalitetskontrol.