Kort før jul opdagede belgiske og franske astronomer to meget usædvanlige planeter, der måske giver et vink om, hvordan Jorden vil ende sine dage seks milliarder år fra nu. De to planeter blev opdaget ved analyse af data fra Kepler satellitten. Begge planeter er lidt mindre end Jorden, og de kredser meget tæt på deres stjerne med omløbstider på kun 5,8 og 8,2 timer. Det betyder, at afstanden til stjernen kun er omkring en million kilometer–mod Jordens 150 millioner km.

Selve stjernen er i dag en blå og meget varm dværgstjerne, men for bare 18 millioner år siden var den en rød kæmpestjerne med en atmosfære, der strakte sig millioner af kilometer ud i rummet. For de to planeter betød det, at de dengang befandt sig dybt inde i stjernens rødglødende og meget tynde atmosfære. Oprindelig har de to planeter sikkert været meget større end Jorden, men opholdet i stjerneatmosfæren har så fået de yderste lag af planeterne til at fordampe, så der nu kun er en lille kerne tilbage.

Nu er stjernens atmosfære for længst blæst væk, og tilbage er blot en lille blå dværgstjerne med en temperatur på 28.000 grader. Planeterne er ikke længere skjult af en rødglødende atmosfære, og derfor var det muligt for de belgiske og franske astronomer at opdage dem. På grund af de to planeters ringe afstand til deres stjerne har de en temperatur omkring 8000 grader. Det er der ingen stoffer, som kan klare uden at fordampe, så de to små planeter har nok ikke nogen lang levetid foran sig.

Jordens fremtid og undergang

Jordens overflade vil gradvist smelte, efterhånden som Solen udvikler sig til en rød kæmpestjerne. Kilde: Wikipedia

De to planeter giver på en måde et indblik i solsystemets fjerne fremtid, hvor Merkur og Venus og muligvis også Jorden vil blive opslugt af Solen, når den om godt seks milliarder år vil udvikle sig til en rød kæmpestjerne.

Men det er nu ikke hele historien om Jordens fremtid og undergang. For lige siden sin dannelse er Solen gradvist blevet mere lysstærk. Endnu er det en ganske langsom proces, kun omkring 1 % i løbet af 100 millioner år. Indtil nu har Jorden kunnet opretholde en stabil temperatur ved at regulere CO2 indholdet i at-mosfæren. En stigning i temperaturen fremmer nemlig de kemiske processer, der fjerner CO2 fra atmosfæren og dermed igen sænker temperaturen.

Men denne ligevægt vil ikke vare ved. I løbet af den næste milliard år vil Solens lysstyrke være vokset så meget, at Jordens temperatur ikke længere blot kan reguleres ved at nedsætte CO2 indholdet i atmosfæren. Det betyder, at først dyrelivet og senere plantelivet vil uddø. Det sker længe før Solen svulmer op til en rød kæmpestjerne.

For at få et hurtigt overblik over Jordens fremtid, vil vi som i sidste blog anvende det galaktiske år på 225 millioner år som målestok. Det galaktiske år, der forkortes til GY, er den tid, Solen er om at kredse en gang rundt om Mælkevejens centrum. Målt i denne tidsenhed tegner Jordens fremtid sig således:

0 GY Solen og Jorden dannes
20 GY Nutiden
21 GY Nyt superkontinent, Pangæa Ultima, opstår
25 GY Jorden har nu en gennemsnitstemperatur på over 60 grader og CO2 indholdet i atmosfæren er så lavt, at de sidste planter dør.
26 GY Oceanerne begynder at fordampe. Jorden bliver til en 300 grader varm ørkenplanet.
Store dele af Jorden bliver dækket af saltsletter fra de nu forsvundne oceaner.
På grund af det manglende vand vil pladetektonikken ophøre med at virke.
35 GY Jordens klipper begynder at smelte, så Jorden bliver dækket af et hav af flydende magma
57 GY Solen er blevet til en rød kæmpestjerne, der muligvis opsluger Jorden.

Sådan mener forskerne, at Jorden vil se ud om et galaktisk år, når superkontinentet Pangæa Ultima er dannet. Kilde: NASA

Vor skæbne er usikker

Vi ved dog ikke præcis, om Jorden virkelig vil blive opslugt af Solen, når den bliver rød kæmpestjerne. Beregningerne er usikre. Selv om Solen til den tid vil række ud på den anden side af marsbanen, så er der dog en anden effekt, der muligvis vil redde Jorden. Solen vil nemlig også under sin udvikling tabe en del af sin masse, og det betyder, at alle planeterne og dermed også Jorden bevæger sig længere bort fra Solen. Men om det er nok til at redde Jorden er i dag uafklaret.

Måske vil Jorden ende sine dage som en iskold og død klode. Kilde: NASA

Hvis Jorden overlever, vil den ganske langsomt over milliarder af år afkøles og ende som en iskold død planet. Det sker, når Solen efter den røde kæmpestjernefase er blevet til en lille hvid dværgstjerne på størrelse med Jorden. Solen vil da blot være et lysende punkt på Jordens himmel, alt for lille og alt for langt borte til, at Jorden kan mærke nogen varme.