Evolution

Side 1 ud af 3Næste
Verdens erobrere

IV nr. 12/2006 s. 26-31.

Da vores forfædre for 130.000 år siden forlod Afrika for at indtage verden, var de ikke de første. Andre menneskearter havde for længst bredt sig til nye egne af verden. Men det moderne menneske havde noget ekstra med i rygsækken: en genetisk arv skabt af heldige mutationer, som gjorde, at vi blev klogere, mere fleksible og mange flere end de andre.

Læs mere
Lucy havde lige rejst sig

IV nr. 9/2000 s. 19.

Sammenligning af knogler beviser, at vores forfædre havde gået som chimpanser, kort tid før de rejste sig på to ben.

Læs mere
Verdens første emigranter

IV nr. 13/2000 s. 18.

Sensationelt fund af de første mennesker, der forlod Afrika

Læs mere
Vi er verdens mest nysgerrige pattedyr

IV nr. 13/2011 s. 54-57.

Arten Homo sapiens har været stort set overalt, og med en befolkning på syv milliarder spredt ud over det meste af Jorden er vi det mest succesrige pattedyr nogen sinde.
Succesen blev grundlagt ved vores umådelige nysgerrighed, og måske har det været mennesker med det, vi i dag kalder ADHD, der er gået forrest i jagten på eventyr.

Læs mere
Hvorfor falder pubertetsalderen?

28.02.2011.

Forskerne ved endnu ikke, hvorfor pubertetsalderen falder, men de arbejder i øjeblikket med flere teorier.

Læs mere
Fuglene mistede tomlen

01.03.2010.

En knogle fra et fossil viser, at en strudselignende dinosaur var ved at miste sin tommelfinger.

Læs mere
Naturlig selektion kan ske lynhurtigt

25.02.2010.

Charles Darwin forklarede, hvordan nye arter kunne dannes, nemlig ved naturlig selektion. Men nu kan forskerne se den naturlige selektion ske – live.

Læs mere
Istid forstørrede vores hjerner

14.12.2009.

Først da klimaet blev køligere, kunne menneskehjernen vokse.

Læs mere
Clovis-folket spiste kameler og bjørne

11.10.2009.

13.000 år gammelt værktøj med proteinrester sladrer om menuen.

Læs mere
Stillehavets laboratorium

IV nr. 13/2010 s. 28-33.

I øriget Palau har ufattelige mængder af gopler forvandlet fem saltvandssøer til et levende laboratorium. Her har biologer adgang til lukkede økosystemer og mulighed for at lave forsøg, som er meget svære at foretage i åbne oceaner. De nyeste gopleundersøgelser peger på, at små dyrs bevægelser i verdenshavene hver dag er med til at mindske den globale opvarmning.

Læs mere
Skørtejæger finder menneskehedens vugge

IV nr. 8/2001 s. 71-74.

Louis og Mary Leakey arbejder i kamp med tiden. Pengene er ved at slippe op, og kreditorerne vil se resultater i form af fossiler. Men pludselig vender lykken, da Mary opdager noget stikke op af jorden ...

Læs mere
Bedre hjerner gav et kreativt Big Bang

IV nr. 12/2003 s. 34-39.

For 40.000 år siden skete der noget. Næsten fra dag til dag begyndte mennesker at lave malerier, designe smykker og skabe figurer. Takket være en genetisk fejl i vores hjerner var kreativiteten født og med den det moderne menneske.

Læs mere
Dyr på afveje

IV nr. 12/2002 s. 56-59.

Krabber, der klatrer. Egern, der flyver. Og fugle, som dykker. Naturen plejer at slå hårdt ned på dyr, der bevæger sig ud af deres rette element. Men i nogle få tilfælde er det lykkedes enkelte stædige outsidere at klare sig.

Læs mere
Hunde forstår menneskesprog

IV nr. 13/2007 s. 70-71.

Mange hundeejere oplever, at deres hund nærmest er tankelæser og ved, hvad der skal ske, før ejeren selv. Og det er ikke helt forkert. Ny forskning viser, at hunden forstår os bedre end selv vores nærmeste slægtning chimpansen, både når vi taler og bruger kropssprog.

Læs mere
Mennesket og chimpansen lå i langvarig skilsmisse

IV nr. 1/2007 s. 40-47.

Mennesket og chimpansen er i dag to adskilte arter, men sådan har det ikke altid været. Fundet af en fossil chimpansetand på Afrikas savanne og studier af chimpansens genom har afsløret, at vi i lang tid blev ved med at blande gener. Adskillelsen skete først, da den lille forskel mellem os blev for stor.

Læs mere
Vores forfædre var jaget vildt

IV nr. 1/2003 s. 62-63.

Der stod menneskekød på menuen, når fortidens rovdyr gik på jagt. Det afslører nye kemiske analyser af fossile rovdyrtænder. Menneskets periode som byttedyr kan måske både forklare vores fobier, og hvorfor vi udviklede sprog, redskaber og sociale evner.

Læs mere
Nye arter opstår for øjnene af os

IV nr. 2/2001 s. 38-41.

Siden Darwin har det været god latin, at arternes udvikling er en proces, der skrider frem over hundredtusinder af år. Men nu tyder meget på, at dyrene faktisk udvikler sig brat og hurtigt, når en krise tvinger dem til det.

Læs mere
Ilt og evolution går hånd i hånd

IV nr. 3/2009 s. 46-53.

Hvad er drivkraften bag evolutionens store spring fremad fra dengang, livet opstod på Jorden for 3,8 milliarder år siden, og indtil nu? Dramatiske nedslag af asteroider, enorme vulkanudbrud og voldsomme klimasvingninger har ganske vist præget livets udvikling, men nu viser et imponerende palæogeologisk detektivarbejde, at en langt mere ydmyg spiller – det lille, men livgivende molekyle O2 – har haft hovedrollen. I Jordens barndom for 4,5 milliarder år siden var der ingen ilt i havene eller i atmosfæren. Men knap to milliarder år senere iltede fotosyntetiske cyanobakterier atmosfæren, og kort tid efter opstod vores direkte forfædre – de flercellede alger. Derefter stod evolutionen i stampe indtil for omkring en halv milliard år siden, hvor oceanerne for første gang blev iltet helt ned til bunden. Så opstod de første store og komplekse dyr. Ilt var også forudsætningen for, at dyrelivet nogle millioner år senere kunne eksplodere i et sandt overflødighedshorn af avancerede arter. Lige siden har ilten og evolutionen dannet par. Alle de højtudviklede livsformer, som i dag lever og ånder på Jorden, kan altså dybest set takke iltmolekylet og urtidens bakterier for deres eksistens.

Læs mere
Darwin sylter sin evolutionsteori

IV nr. 3/2001 s. 71-74.

I 1831 får den 22-årige Charles Darwin en stilling på skibet Beagle, der skal sejle Jorden rundt. Allerede på rejsen begynder evolutionsteorien at rumstere i hovedet på ham. Men først 28 år senere udgiver han en bog om sine teorier, og verden bliver aldrig den samme ...

Læs mere
Kampen om pladsen

IV nr. 5/2001 s. 36-45.

Hver time vokser Jordens befolkning med næsten 10.000 mennesker. Med det tempo er vi dobbelt så mange om 50 år – langt flere, end Jorden kan brødføde. Hvis udviklingen skal bremses, er der kun én vej frem: Mere magt til kvinderne.

Læs mere
Side 1 ud af 3Næste