Genetik

  • Side 1 ud af 6Næste
  • Personlig gentest bliver hver mands eje

    26.12.2011.

    Det første menneskelige genom-projekt blev søsat i 1990. I 2010 fik særligt udvalgte foretaget genom-test. Allerede I 2025 vil genom-test blive hver mands eje.

  • Gentest knækkede gåde om tvillingesygdom

    26.12.2011.

    En komplet kortlægning af Alexis og Noahs genom afslørede en skadelig mutation. Gentesten blev tvillingernes redning.

  • LÆS: Hvad skal din arbejdsgiver vide?

    26.12.2011.

    Er du klar til at dele din viden om dit genom og din risiko for at udvikle den alvorlige sygdom Huntingtons chorea, med arbejdsgiver og forsikrings­selskab?

  • LÆS: Vil du få testet dit kommende barn?

    26.12.2011.

    >strong>DILEMMA 4 Genomanalyser kan spå om fostres risiko for at udvikle sygdomme. Det har skabt bekymring om en glidebane mod designerbabyer.

  • LÆS: Vil du afsløre sygdomsrisiko for partner?

    26.12.2011.

    Er du klar til at fortælle din kommende partner, at du har risiko for at udvikle en alvorlig sygdom? Du risikerer, at hun/han går fra dig.

  • LÆS: Vil du fortælle søskende om syge gener?

    26.12.2011.

    Hvis du får at vide, at du er genetisk disponeret for en meget alvorlig sygdom - vil du så dele din viden med dine søskende, som deler mange af de samme gener?

  • LÆS: Vil DU vide, om du bliver alvorlig syg?

    26.12.2011.

    Klar til at få kortlagt dit genom og få vished om dit fremtidige helbred? Også om forfærdelig sygdom, som med sikkerhed vil ramme dig uden at kunne behandles?

  • Forsker fik sandhed om sin sygdomsrisiko

    26.12.2011.

    I 2009 kortlagde bioingeniøren Stephen Quake fra Stanford University sit genom som en af de første. Det afslørede flere sandsynligheder for alvorlige sygdomme.

  • Gener: Hvad tør DU vide om dig selv?

    26.12.2011.

    Får du sukkersyge? Rammes du af alzheimer? Rummer dine gener arvelige dødelige sygdomme? Du kan nu få den skæbnesvangre viden, der ligger i dine gener. Tør du?

  • Far er kvinde mor er mand

    IV nr. 14/2011 s. 20-25.

    Forskningen i kunstig befrugtning er ved at nedbryde de biologiske grænser for, hvordan man kan få børn. Inden længe vil en mand eller kvinde kunne få et barn med en partner af samme køn uden at skulle bruge en fremmed æg- eller sæddonor. Faktisk behøver man ikke engang en partner, for forskerne vil kunne hjælpe os med at danne både æg- og sædceller, så vi kan befrugte os selv. Og
    ønskes drømmebarnet klonet, kan det også lade sig gøre.
    Der kan rejses en lang række etiske indvendinger mod de nye muligheder, og i sidste ende er det op til hvert enkelt land at lovgive på området. Men giver politikerne grønt lys, vil forskerne have værktøjerne til rådighed.

  • Quiz: Test din viden om kroppen

    03.08.2011.

    Hvilket organ er det mest transplanterede? Og hvor mange forskellige slags virus kender man? Tag testen og se om du har styr på detaljer om kroppen.

  • Dværge får ikke kræft

    02.08.2011.

    Dværgvækst beskytter tilsyneladende mod kræft og sukkersyge, viser forskning.

  • Hoppende gener

    IV nr. 11/2011 s. 58-63.

    Vores dna er langt mere foranderligt, end man umiddelbart skulle tro.
    Hoppende gener sørger for at blande arvemassen og kombinere den på nye måder, der både kan være til gavn og til skade. Generne kaldes for transposoner, og de
    udgør halvdelen af hele vores arvemasse. Men kroppen giver dem ikke bare frit spil.

  • Gensplejset myg overfører ikke malaria

    07.01.2011.

    Forskere har udviklet en myg, der ikke kan overføre parasitten Plasmodium, som giver malaria.

  • Genterapi kan bremse lammelser

    07.10.2010.

    Forskere har mindsket rygmarvsskader hos mus og rotter ved at blokere for et bestemt gen.

  • Dine gener gør dig gammel

    13.08.2010.

    Vi bliver ikke alle gamle lige hurtigt - og halvdelen af os fødes ældre end den anden halvdel. Det viser et nytfundet gen.

  • Naturlig selektion kan ske lynhurtigt

    25.02.2010.

    Charles Darwin forklarede, hvordan nye arter kunne dannes, nemlig ved naturlig selektion. Men nu kan forskerne se den naturlige selektion ske – live.

  • Europa blev skabt af mænd fra Tyrkiet

    IV nr. 2/2011 s. 34-35.

    Dna-analyser viser, at de fleste europæere nedstammer fra anatolske indvandrere, der for 8000 år siden tog landbruget med sig til Europa. De indfødte
    jæger-samler-kvinder fandt bønderne så attraktive, at de
    lokale mænd røg ud i glemslen.

  • Dine gener gør dig gammel

    IV nr. 11/2010 s. 72-73.

  • Nye livsformer skal redde Jorden

    IV nr. 8/2010 s. 38-41.

    Den berømte genforsker Craig Venter har gjort, hvad der for få år siden virkede umuligt: at bygge en kunstig organisme med et special-
    designet arvemateriale.
    Det baner vej for kunstige livsformer, der kan skabe nye grønne brændstoffer, udvikle revolutionerende medicin og suge CO2 ud af atmosfæren.

  • Side 1 ud af 6Næste

Ny serie: Indvandringen til Amerika

Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.

Blog: Video om videnskab

Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.

Poll