Matematik

Side 1 ud af 2Næste
Videnskabens vildeste arbejdspladser

06.01.2011.

Rundtom i hele verden findes der ekstremt specialiserede laboratorier, som forskerne ofte må stå i kø for at få adgang til.

Læs mere
Rummets bedste udkigsposter

IV nr. 8/2001 s. 42-43.

For 200 år siden opdagede en matematiker mystiske punkter i universet. Nu sender rumforskerne satellitter derop. Her kan de frit udforske verdensrummet, næsten uden energi. Den næste i rækken er MAP, der skal lave de mest nøjagtige målinger af baggrundsstrålingen nogen sinde.

Læs mere
Dyr tryller med tallene

IV nr. 3/2006 s. 50-53.

Chimpanser kan lægge sammen, fugle kan holde styr på antallet af æg i deres reder, og salamandere ved, at tre er mere end to. Forskerne opdager hele tiden nye evner hos dyrene. Og måske kan dyrenes sans for tal hjælpe os til at forstå, hvordan vi selv lærer matematik, og hvorfor sygdomme i hjernen opstår.

Læs mere
Formler i farver

IV nr. 17/2004 s. 76-81.

Verdensfjernt, kedeligt og uforståeligt – mange har fordomme over for fysikkens verden, men det vil måske snart ændre sig. Nu har en professor nemlig frembragt enestående computersimulationer, som både afslører fysikkens sande væsen og tager publikum med storm.

Læs mere
Matematik skal knække ubrudte koder

IV nr. 1/2006 s. 36-43.

En stribe krypterede budskaber og glemte sprog har i århundreder modstået kodebrydernes angreb. Nu sætter forskerne stærke matematiske våben ind mod de genstridige koder – men der er stadig brug for tålmodighed og rent gætteri.

Læs mere
Matematikkens 7 sværeste gåder

IV nr. 2/2007 s. 38-43.

Et amerikansk institut har udlovet en million dollars i præmie for at løse hvert af syv matematiske problemer. Nu ser det ud til, at en excentrisk russer omsider har fået has på et af de allervanskeligste.

Læs mere
Livet er ren matematik

IV nr. 5/2006 s. 60-65.

Var skolens matematiktimer en daglig plage? Faktisk kan lidt matematik hjælpe dig med at løse mange af hverdagens små problemer og gøre livet både lettere og sjovere. Og fortvivl ikke – det er ikke så svært, som det ser ud.

Læs mere
Kinesisk brætspil lærer computeren at tænke selv

IV nr. 9/2005 s. 58-59.

Rå computerkraft kan slå mennesket i brætspil som skak eller backgammon. Men i det gamle kinesiske brætspil go, hvor evnen til at kunne genkende mønstre er vigtig, er vores hjerne stadig computerens regnekraft overlegen. Derfor bruger forskerne nu spillet i jagten på fremtidens intelligente computer.

Læs mere
Archimedes grundlagde matematikken

IV nr. 9/2008 s. 60-67.

En bønnebog fra middelalderen gik i 1998 på en auktion for over to millioner dollars. Den skyhøje pris skyldtes bogens skjulte indhold, for under de kristne bønner lå flere manuskripter af Archimedes. Her lagde han grunden til denmoderne videnskab, og teksternes betydning kan ikke overvurderes. Med bl.a. partikelacceleratorer læser forskerne nu de skjulte sider.

Læs mere
Simpel formel afslører snyd

IV nr. 10/2000 s. 46-47.

De fleste tal starter med 1. Det er overraskende nok kernen i en næsten utrolig matematisk lovmæssighed. Fænomenet gør det meget let at afsløre snyd med regnskaberne eller at afsløre svindel med firmaets konti i banken.

Læs mere
Kærlighed på formel

IV nr. 10/2006 s. 50-53.

Vi er vant til at tænke på kærlighed som det modsatte af logik. Men følelser er blot adfærdsmønstre, og de kan beskrives matematisk. Faktisk kan matematikerne give os råd om alt fra samtaleemnerne på den første date, til hvordan vi undgår utroskab.

Læs mere
Universets eget yndlingstal

IV nr. 14/2003 s. 56-63.

Oldtidens matematikere fik et chok, da de specielle egenskaber ved tallet fi gik op for dem. I dag overrasker tallet biologer og astronomer ved at dukke op de mest uventede steder. Universet ser ud til at have en forkærlighed for dette tal med et uendeligt antal decimaler.

Læs mere
10 ud af 9 bliver snydt af statistik

IV nr. 15/2002 s. 68-71.

Hver gang vi åbner en avis eller tænder fjernsynet, bliver vi bombarderet med statistiske fakta om alt. Men statistik er sværere at forstå, end vi tror. Derfor kan det misbruges – og bliver det hyppigt.

Læs mere
Forskere løser primtallenes gåde

IV nr. 16/2003 s. 62-63.

Indiske forskeres overraskende opdagelse af en ny metode til at tjekke, om et givet tal er et primtal, er tæt på at revolutionere vores viden om primtallene. Opdagelsen er bare en i en række af store gennembrud, som matematikerne har gjort i de senere år.

Læs mere
Aztekerne regnede med hjerter og pile

IV nr. 18/2008 s. 44-45.

Ny forskning viser, at aztekerne i det nuværende Mexico brugte avancerede, matematiske løsningsmodeller til at måle jordloddernes størrelse og beregne ejendomsskatter. Brøktal indgik også i beregningerne og blev skrevet som hjerter og flere andre symboler.

Læs mere
Den lille forskel er STOR

IV nr. 14/2005 s. 24-31.

De seneste års forskning har afsløret, at naturen har udstyret manden og kvinden med hvert sit hjernedesign. Det åbner nye perspektiver for bedre metoder til behandling af psykiske lidelser og en mere målrettet undervisning af de to køn.

Læs mere
Vi er alle fødte matematikere

IV nr. 9/2003 s. 54-55.

Ny forskning tyder på, at vi lige fra fødslen er udstyret med en naturlig sans for tal og matematik. Samtidig peger nye forsøg med aber i retning af, at allerede menneskets og abernes fælles forfader måske havde en slags primitiv fornemmelse for talstørrelser.

Læs mere
Kodernes kamp

IV nr. 12/2002 s. 22-29.

Siden oldtiden har vi prøvet at holde på vores hemmeligheder med snedige koder. Gang på gang er en kode blevet kaldt ubrydelig – og gang på gang er den alligevel blevet brudt. Men nu har fysikere endelig fundet koden, der garanterer privatlivet. Den kan nemlig ikke brydes uden at bryde fysikkens love.

Læs mere
Hvor mange har levet på Jorden?

IV nr. 16/2005 s. 8.

Hvor mange mennesker er blevet født på Jorden, og hvor stor en procentdel lever nu?

Læs mere
Aber kan lægge to og to sammen

IV nr. 6/2008 s. 19.

Læs mere
Side 1 ud af 2Næste