Sport

• •  
  •  
  Side 1 ud af 2Næste
• 

  Er ski eller snowboard hurtigst?

  27.12.2011.

  På ski er vægten fordelt på to punkter, mens den er samlet på ét punkt på et snowboard. Men hvad er egentlig hurtigst?

  Læs mere

• 

  Hvordan tager man tid på et 100-meter-løb?

  20.09.2009.

  Det ser ofte ud, som om deltagerne kommer i mål på samme tid i fx et 100-meter-løb. Hvordan fungerer tidtagningen i løbet?

  Læs mere

• 

  Fremtidens doping ligger i generne

  IV nr. 2/2002 s. 30-35.

  Moderne doping er udsprunget af lægevidenskabens fremskridt. Derfor er det indlysende, at genterapi også vil blive misbrugt til doping. Metoden gør det muligt for kroppen at producere fx EPO selv, og risikoen for at blive afsløret er lig nul. Stofferne er nemlig identiske med kroppens egne stoffer og kan ikke spores i en test.

  Læs mere

• 

  Fodbold skader hjernen

  IV nr. 16/2005 s. 30-31.

  Når fodboldspillere knalder hovederne sammen en enkelt gang, er det ikke så alvorligt, men undersøgelser viser, at det kan være farligt i længden. I værste fald kan det føre til varige hjerneskader og indlæringsproblemer.

  Læs mere

• 

  Kroppens yderste grænser

  IV nr. 14/2001 s. 48-55.

  Når maratonløbere, fridykkere og jagerpiloter presser kroppen til det yderste, følger lægerne opmærksomt med. Studierne af de ekstreme påvirkninger af kroppen har nemlig resulteret i nye behandlingsformer for et hav af sygdomme.

  Læs mere

• Nu vil forskerne tæmme laviner

  IV nr. 1/2001 s. 62-67.

  Indtil i dag har det været umuligt for eksperter at forudse lavinernes hærgen. Men nu har forskerne fået et nyt våben i hænderne: Computere, som med langt større sikkerhed kan forudsige, hvor den næste lavine vil ramme.

  Læs mere

• 

  VM-bolden vil suse gennem stuen

  IV nr. 7/2002 s. 64-67.

  Fodbold-VM i Japan og Korea bliver begyndelsen på en ny tv-æra. Efter 40 års tilløb rykker de nye high definition-tv nu endelig ind i dagligstuen. De transmitterede kampe bliver dermed et intenst sansebombardement, der vil få selv stuegulvet til at vibrere.

  Læs mere

• 

  Gendoping designer fremtidens sportsmand

  IV nr. 9/2009 s. 24-29.

  Genetisk modificerede atleter kan snart stå øverst på sejrsskamlen, for gensplejsning gør det muligt at forbedre præstationerne markant. Men ingen kender konsekvenserne, så ambitiøse atleter løber en stor risiko.

  Læs mere

• 

  Rekordernes tid er forbi

  IV nr. 10/2008 s. 58-63.

  Vi er tæt på grænsen for menneskets fysiske formåen, og om 20 år vil sportsrekorder være uhyre sjældne, mener en gruppe franske forskere. Allerede i dag er den eneste mulighed for nye rekorder ofte at være forrest i udvikling af ny teknologi.

  Læs mere

• 

  Kvinderne haler ind på mændene

  IV nr. 11/2004 s. 24-29.

  Engang blev kvinderne kaldt det svage køn. De haltede langt efter mændene i alle former for sport – hvis de da fik lov at være med. Men nu deltager kvinder i næsten alt, og i flere idrætsgrene nærmer de sig mændenes niveau.

  Læs mere

• Hvad er fordelen ved pladehjul?

  IV nr. 1/2003 s. 9.

  Hvorfor bruger cykelryttere kun pladehjul på baghjulet og altid kun i enkeltstarter?

  Læs mere

• Hvornår får en puck sin topfart?

  IV nr. 12/2006 s. 8.

  Jeg dyrker ishockey på eliteplan, og vores træner siger, at vi skal skynde os at komme tæt på modstanderen, når han skal til at skyde, så vi kan smide os ned i pucken, inden den rigtig får fart på, det vil sige inden for en meter. Har han ret?

  Læs mere

• Hvorfor skruer bolde?

  IV nr. 13/2006 s. 7.

  I mange sportsgrene kan man opleve, at en bold ændrer retning i luften. Hvilke kræfter er det, der indvirker på bolden?

  Læs mere

• Glade sportsfolk får flest sejre

  IV nr. 10/2000 s. 13.

  Læs mere

• Hvorfor slår en tennisspiller bolden i jorden inden serven?

  IV nr. 2/2009 s. 12.

  Mange tennisspillere slår bolden i jorden flere gange, inden de server. Har driblingen et praktisk formål som fx at varme bolden op?

  Læs mere

• Hvorfor er golfbolde ikke helt glatte?

  IV nr. 2/2005 s. 8.

  Hvorfor har golfbolde den karakteristiske overflade med små fordybninger?

  Læs mere

• Hvor langt tilbage kan vi forstå sproget?

  IV nr. 3/2004 s. 7.

  Ville man teoretisk set kunne tale sammen, hvis man mødte en person fra fortiden?

  Læs mere

• Hvor højt flyver en skihopper?

  IV nr. 3/2005 s. 7.

  Hvor højt op kommer en skihopper, og hvordan kan han flyve så langt?

  Læs mere

• Hvem opfandt fodboldspillet?

  IV nr. 4/2000 s. 12.

  Hvor i verden spillede man fodbold for første gang, og hvem fastlagde reglerne?

  Læs mere

• Hvorfor er “at være” uregelmæssigt på mange sprog?

  IV nr. 6/2004 s. 7.

  Jeg har lagt mærke til, at verbet “at være” er uregelmæssigt på alle de sprog, jeg kender noget til. Hvad er årsagen til det?

  Læs mere

• Side 1 ud af 2Næste