Nye planter skal give os mere mad

“Den grønne revolution” er navnet på de om-fattende omlægninger af landbruget, der fandt sted i store dele af verden i 1960’erne. Verdens befolkning voksede hastigt, og ­tilvæksten truede med at overhale produktionen af fødevarer, især i verdens fattige lande. Men takket være nye afgrøder og nye ­dyrkningsmetoder lykkedes det dengang at afværge den truende mangel på fødevarer.

Den grønne revolution skyldtes bl.a. en ny type ris, der gav større udbytte og modnede hurtigere. Med den kunne der høstes tre gange om året mod tidligere to.

Planter kan ikke nå at tilpasse sig

Nu tvinger klimaændringer og stigende befolkningstal landbruget til en ny revo­lution. Baggrunden er alvorlig: Jordens ­gennemsnitstemperatur er nu omkring 15 grader. Den ventes at stige ca. 2 grader, og ændringerne sker hurtigere, end planterne kan tilpasse sig. Derudover vil vi formentlig opleve, at vejret i flere egne vil blive mere ekstremt. Generelt vil Jordens tørre områder blive endnu mere tørre, og de våde endnu mere våde. Samtidig ventes Jordens befolkning i år 2050 at være vokset til ni milliarder – to milliarder mere end nu.

Der bliver brug for at opdyrke mere jord, og ifølge FN’s landbrugsorganisation FAO er det især i Afrika, der findes et stort, uud­nyttet potentiale for ny landbrugsjord. Men også fra landene i verdens nordlige dele kan der leveres flere afgrøder, fordi den globale opvarmning her vil gavne landbruget.

Desuden skal genteknologi hjælpe os med at udvikle planter med forbedret modstand over for salt, tørke og sygdom, ligesom den kan hjælpe os med nye sorter, som giver højere udbytte eller modnes hurtigere.