Skovdriften skal køle klimaet ned

77 procent af alt det kulstof, der er bundet i Jordens vegetation, er bundet i træer, og ikke nok med det: Verdens skove er i ganske ­kraftig vækst, både når man måler deres ­biomasse og deres udbredelse. Da træer er rigtigt gode til at trække CO2 ud af luften, ­betyder det, at skovene de kommende årtier kan hjælpe os med at få klimaet på ret køl.

Atmosfæren indeholder langt mere CO2 nu end før den industrielle revolution. For Jordens træer har det betydet nemmere ­adgang til CO2, og det afspejler sig i deres vækst. De vokser ganske enkelt hurtigere, og det betyder, at de binder mere CO2, men også at skovene kan levere mere tømmer.

Træerne klatrer til vejrs

Der vokser nu træer nordligere end tid­ligere, ligesom træerne er klatret højere til vejrs i bjergområder. Forskere fra New Zealand har analyseret 166 steder, hvor man har fulgt træernes vækst siden år 1900, og på 87 lokaliteter havde træerne bredt sig. 77 steder var udbredelsen den samme, og kun to ­steder havde skoven trukket sig tilbage.

På tilsvarende vis har norske forskere konstateret, at trægrænsen er rykket 50 meter højere op i fjeldene, og i hele Norden er træernes vækstsæson blevet 1-2 uger længere. Længere frostfrie perioder og mildere vintre ser ud til at være den vigtigste forklaring på skovenes fremmarch, så foreløbigt har de gavn af den globale opvarmning.

Store områder bliver til landbrugsjord

Men balancen er skrøbelig. I troperne afbrændes der fortsat store områder af regnskoven for at skabe plads til ny landbrugsjord.

Desuden bidrager skovbrande til en stor del af den globale CO2-udledning. Og lykkes det ikke at holde temperaturstig­ningerne under to grader, kan det gå helt galt – så kan skovbrande blive så hyppige og udbredte, at skovene i værste fald vil udlede mere CO2, end de opsuger.