For bare otte generationer siden begyndte vi mennesker for alvor at bruge maskiner, og for blot fire generationer siden satte vi os ind i de første biler. Energien til maskinerne og bilerne skaffede vi ved at hente kul, gas og olie fra Jordens store lager af fossile brændstoffer, og de første mange år drømte ingen om, at afbrændingen kunne få konsekvenser for klimaet.
Det ved vi nu, takket være de tusindvis af forskere, der har bidraget med viden til FN’s klimapanel, IPCC. Når vi brænder kul, olie og gas, dannes der milliarder af tons CO2 – den vigtigste af drivhusgasserne. Uden reguleringer kan Jorden være på vej til at blive seks grader varmere. Sker det, vil følgerne blive katastrofale – som den nyeste forskning fra iskappen på Antarktis viser med al tydelighed.
Men den gode nyhed er, at vi ifølge forskerne har teknikken til at holde den globale opvarmning nede på to grader – et mål, som de fleste forskere finder forsvarligt. Det kræver en kolossal omlægning af hele vores energiproduktion, for ca. 80 procent af den er stadig baseret på afbrænding af kul, olie og gas. Men det kan godt lade sig gøre, hvis bare det internationale samfund arbejder sammen om udfordringen.
Faktisk har vi gennem aftaler og i fællesskab tidligere løst andre store miljøproblemer: Vi har for eksempel fået fjernet bly fra benzin, vi har sat en stopper for den syreregn, der for 10-20 år siden truede med at dræbe skovene, og vi har effektivt fået bremset nedbrydningen af det ozonlag, der beskytter os alle mod farlig stråling fra Solen.
Nu gælder det drivhusgasserne og først og fremmest den CO2, der spredes, når vi afbrænder kul, olie og gas. Jo før vi kommer i gang med at begrænse vores udledninger, desto bedre. Forskerne fra IPCC er enige om, at det bliver sværere og dyrere, jo længere vi venter. Går vi for alvor i gang nu, er der til gengæld en god sidegevinst at hente i form af masser af job i en omlægning af hele vores energiforsyning.
En anden vigtig grund til at speede processen op er at få de nye teknologier på plads, før den tredje verden gentager alle de fejl, den industrialiserede verden har begået de sidste 100 år. Energibehovet i ulandene vokser allerede i dag eksplosivt – for eksempel i Kina, Indien og Brasilien – og det er afgørende, at dette behov ikke bliver dækket af fossile brændsler, men af mere bæredygtig teknologi.
For en ting ligger fast: Det er naivt at tro, at verdens befolkning, i rige såvel som i fattige lande, vil skrue ned for energiforbruget i de kommende årtier. I løbet af de sidste 100 år har vi 20-doblet vores samlede energiforbrug, og stigningen vil fortsætte, i takt med at vi bliver flere og flere mennesker på kloden, som alle ønsker højere og højere levestandard. Kravene til den nye energiteknologi bliver derfor også tilsvarende højere, jo længere vi venter.
Den politiske udfordring er kolossal, og tidspresset er stort, men vi har faktisk den nødvendige teknologi til at få klimaet på ret køl – og ikke nok med det: Vi kan klare det i løbet af de næste 25 år!Hvis vi skal holde den globale opvarmning nede, kræver det en stor omlægning af vores energiproduktion. Foto: Pelamis Wave Power
I de kommende måneder kan du læse mere om, hvordan vi kan få kontrol over udslippet af drivhusgasser. I temaserien 'Klimaet på ret køl' sætter Illustreret Videnskab fokus på de løsninger, vi bør satse på i fremtiden.
Læs de store artikler om løsninger inden for energiforsyningen, transport og land- og skovbrug illustreret Videnskab nummer 16, 17 og 18.
Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.
Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.
Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.