Vi er dybt afhængige af fragtskibe. 90 procent af Europas importvarer ankommer med skib, og hver gang de europæiske lande udveksler 100 tons gods, bliver de 40 transporteret med skib. I alt bliver det til 3,5 milliarder tons skibsfragt om året, og selv om skibe bruger mindre energi end lastbiler til at transportere et ton gods, så står de for et stort udslip af CO2.
Skibsfarten er endnu ikke omfattet af klimaaftalerne, og den har traditionelt haft lov til at bruge det dårligste brændstof, tung fuelolie. Hver gang der brændes ét ton olie i en skibsmotor, sendes der 3,2 tons CO2 op i atmosfæren, fordi ét kulstofatom binder sig til to iltatomer. Det bliver til 800 millioner tons om året eller ca. fire procent af det globale udslip. Hertil kommer enorme udslip af svovl og småpartikler. Især i verdens store havne er koncentrationen af småpartikler i luften så høj, at partiklerne ligefrem truer indbyggernes helbred.
Der er kort sagt nok at tage fat på, men en række nye forsøg viser, at det både kan gavne miljøet, klimaet og rederiernes økonomi at gøre en indsats: Samlet set kan skibsfarten spare hver tredje liter brændstof – og vel at mærke ved at ombygge de skibe, der allerede sejler.
Det er en vigtig pointe, for der er i disse år stor overkapacitet af fragtskibe, og det betyder, at der kun bliver bygget få nye fragtskibe de kommende år. Nogle af ændringerne er særdeles rentable, fordi investeringen kan tjenes hjem på 12 år.
Forskere og læger udvider værktøjskassen i kampen mod hjerte-kar-sygdomme. Læs mere i nr.3.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.
Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.
Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.