I Tyskland er myndighederne i færd med at anlægge en ny toglinje mellem Erfurt-Halle og Leipzig, og det er landets arkæologer glade for. Det giver dem nemlig lejlighed til at undersøge jorden før anlægsarbejderne, og det har allerede indbragt 55.000 arkæologiske genstande fra et 75 hektar stort område.
Arkæologerne har fundet otte grave fra den såkaldte Aunjetitz-kultur, som eksisterede ca. 2200-1600 f.Kr. og i dag er verdensberømt for at have frembragt himmelskiven fra Nebra – en to kilo tung skive af kobber smykket med guldsymboler, der repræsenterer en sol eller fuldmåne og stjerner.
I en af gravene kunne forskerne se, at tidligere begravede var blevet skubbet til side for at få plads til en ny begravelse. I en anden grav var en død kvinde blevet begravet i en usædvanlig, siddende stilling. Arkæologerne håber, at dna-undersøgelser af skeletterne kan kaste lys over, hvor de døde kom fra, og hvordan de var i familie med hinanden.
Forskere og læger udvider værktøjskassen i kampen mod hjerte-kar-sygdomme. Læs mere i nr.3.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.
Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.
Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.