Nær den græske by Pella cirka 40 kilometer nordvest for Thessaloniki har arkæologer udgravet 50 grave med krigere. De blev stedt til hvile omkring det
6. århundrede f.Kr. i det, der dengang var det tidlige makedonske kongedømme.
Både øjne, mund og bryst på de døde er dækket med bladguld, som er rigt dekoreret med dyretegninger, der symboliserer kongemagten. I gravene lå desuden bronzehjelme og jernvåben foruden offergaver i form af dusinvis af statuetter og keramikgenstande. Fundene tyder på, at krigerne var højt på strå og formentlig har tilhørt aristokratiet.
Udgravningerne er foretaget som led i et omfattende projekt, der foreløbig har ført til opdagelsen af knap 1000 grave. Ifølge arkæologerne resterer der stadig et stort udgravningsarbejde, for de allerede fundne grave udgør skønsmæssigt kun cirka fem procent af det samlede areal for den gamle kirkegård.
Kirkegården ligger tæt på byen Pella, som blev grundlagt af kong Archelaos i slutningen af 400-tallet f.Kr. Fra omkring 400 f.Kr. var byen hovedstad i Makedonien, og den blev senere udvidet under Filip 2., der i 356 f.Kr. i øvrigt blev far til en af verdenshistoriens største feltherrer, Alexander den Store.
Alexander blev konge af Makedonien fra 336 f.Kr., og to år senere indledte han et togt østpå, hvor han erobrede hele Perserriget.
I 326 f.Kr. gik hans hær over Indusfloden, men han måtte opgive planlagte erobringer i Indien, fordi hæren til sidst gjorde oprør og tvang ham til at vende om.
Forskere og læger udvider værktøjskassen i kampen mod hjerte-kar-sygdomme. Læs mere i nr.3.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.
Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.
Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.