Mangel på koner sendte vikinger på langfart

I gennem flere århundreder spredte vikingerne fra det høje nord gru og rædsel overalt, hvor de kom frem. Og frem kom de. Med deres skibe som base erobrede og hærgede krigerne klostre og byer i fremmede lande og bragte store skatte med sig hjem. På deres togter nåede­ vikingerne europæiske lande som England, Frankrig og Skotland, ligesom de sejlede over Atlanter­havet til Grønland og Nordamerika og ad de store floder til Rusland og Det Byzantinske Rige.

Men hvad var grunden til, at unge mænd fra Danmark, Norge og Sverige begyndte at drage ud på togter og dermed startede en af de mest dramatiske perioder i Skandinaviens historie? De var ganske enkelt på jagt efter rigdomme, der kunne sikre dem giftermål med en kvinde derhjemme. Sådan lyder den nyeste teori, som stammer fra den engelske arkæolog James Barrett, der er vicedirektør på McDonald Institute for Archaeological Research på University of Cambridge.­

Der var så stor mangel på unge kvinder i 700-tallets Skandinavien, at mændene lå i skarp konkurrence om at få sig
en kone, hævder Barrett. Derfor drog de unge mænd ganske enkelt af sted til fremmede lande for at stjæle rigdomme og krigsbytte, der kunne imponere kvinderne derhjemme og være nøglen til at opnå et ægteskab. Guld og ædelstene fungerede som brudepris – brudgommens betaling til bruden og hendes ­familie – ved indgåelse af et ægteskab.

Ægteskab gav højere status

“Det lyder ret enkelt, ja banalt, men det giver faktisk mening. Det handlede om at skaffe nok til at kunne gifte sig og få sit eget hjem,” siger James Barrett.

Og da der ikke var mange kvinder at tage af, steg en ung mands chance for at få sig en god kvinde fra en indflydelsesrig familie altså i takt med de rigdomme, han formåede at rane til sig.

“For at blive fuldgod kriger, en del af aristokratiet, var det nødvendigt med eget hushold,” forklarer James Barrett.

Vikingerne satte ud på de første farefulde og voldelige togter i slutningen af 700-tallet. Og herefter varede de nordiske krigeres hærgen indtil slutningen af 1000-tallet. Vikingerne boede i Danmark, Sverige og Norge – ikke i ét fælles rige, men i en række mindre høvdinge- eller kongedømmer, der dog havde så mange fællestræk, at indbyggerne går under den samlede betegnelse vikinger.

Vikingerne var berømte for deres ­skibe og evner som sømænd, ligesom de også var kendte som dygtige handelsfolk, der grundlagde store byer i Skandinavien. Vikingernes magt kulminerede med den danske viking Knud den Store, der fra 1028 til 1035 regerede over både Danmark, Sydsverige, Norge og England. Og ifølge James Barrett var baggrunden for disse århundreder med nordboernes massive ekspansion og røveriske fremfærd altså mangel på kvinder.

En mangel, der ifølge James Barrett muligvis skyldtes, at man i Norden i den sene jernalder dræbte mange af de nyfødte pigebørn.

“Selv om det er meget foruroligende, har selektive børnemord på piger desværre forekommet på adskillige tidspunkter og steder. Husk på, at det var urolige tider i vikingetiden, hvor der var mere brug for drenge end piger til krig. Det kan have skabt en ubalance mellem kønnene, som resulterede i en hård konkurrence om brudene,” fortæller Barrett.

Disse børnemord betød efterhånden, at der opstod en mangel på unge, giftemodne kvinder, og den intense kon­kurrence om dem, der var til rådighed, pressede mændene af sted på togter.

Klostrenes rigdomme var et let bytte for de hedenske vikinger.

James Barretts teori underbygges af arkæologiske fund i kvindegrave fra ­vikingetiden. Mange af disse er nemlig fyldt med værdifulde genstande som fx smykker lavet af omsmeltet metal, der stammer fra andre lande.

Disse værdifulde genstande kan ifølge James Barrett meget vel være gaver, som vikingerne har givet til deres koner som en del af brudeprisen, da de blev gift. Dermed er fundene et bevis på, at de unge mænd gav en del af deres udbytte fra røvertogterne til deres koner, som ­senere tog dem med sig i graven.