En intakt 35.000 år gammel fløjte er netop blevet præsenteret som det hidtil ældste musikinstrument, vi kender. Fløjten er fundet af arkæologer i en hule i det sydvestlige Tyskland og stammer fra den tid, hvor moderne mennesker kom til Europa. Det avancerede instrument gør det yderst sandsynligt, at tidlige mennesker havde en fuldt udviklet moderne adfærd og avanceret kommunikation.
Dette menes at have givet vores forfædre en klar fordel i forhold til neandertalerne, der forsvandt i løbet af få tusind år, efter at det moderne menneske ankom.
Fløjten er udskåret af vingeknoglen fra en gåsegrib, der med et vingefang på over to meter har lange knogler, der er ideelle til fløjter. Fløjten er knap 22 cm lang med en diameter på 0,8 cm og har fem huller til at spille for-skellige toner med.
Det er teknisk krævende at lave en fløjte, fordi benet skal deles i to og samles igen helt lufttæt. Lignende fund kendes da heller ikke fra neandertalere. Musik kan have haft stor betydning for menneskegruppers sociale sammenhængskraft fx i forbindelse med fester, dans og religiøse ritualer.
Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.
Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.
Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.