1 gåde 3 teorier

• •  
  •  
• 

  Hvordan uddøde neandertalerne?

  IV nr. 4/2010 s. 32-37.

  Neandertalerne er vores nærmeste slægtninge,
  der i flere end 200.000 år dominerede et enormt
  område fra Portugal i Europa til Usbekistan i Lilleasien. Men for 40.000 år siden begyndte neandertalerne at forsvinde, og for 35.000 år siden var de næsten væk i Europa. Men hvorfor forsvandt neandertalerne, netop da de moderne mennesker trængte ind i Europa?
  Spiste vores forfædre dem? Eller var de en underlegen art, der blev udkonkurreret af de moderne intelligente mennesker? Teorierne har været mange siden de
  første fund af neandertalere i 1800-tallet. Nu peger nye fund på, at klimaet kan have spillet en vigtig rolle.

  Læs mere

• 

  Påskeøen?

  IV nr. 16/2010 s. 56-61.

  Da den hollandske admiral Jacob Roggeveen påskedag 1722 anløb
  Påskeøen, troede han, at han var ankret op ved en ørken midt i
  Stillehavet. Den lille ø var gold og afbrændt, og ud over ca. 3000 afpillede mennesker levede der kun høns og insekter. Elendigheden stod i ufattelig kontrast til de mange kunstfærdige kæmpestatuer, som var rejst på
  bakker og kyststrækninger på øen, som polynesierne kalder Rapa Nui.
  Påskeøen var dengang et samfund i forfald, men hvad der havde udløst nedturen, er stadig en gåde. En klassisk teori siger, at øboerne gravede
  deres egen grav ved at drive rovdrift på naturen, men nyere forskning peger på, at skurkene i stedet kan have været rotter og europæere.

  Læs mere

• 

  Hvorfor tabte mennesket pelsen?

  IV nr. 12/2010 s. 68-73.

  Mennesket er det eneste medlem af hele
  vores familie, primaterne, der ikke har pels. Men sådan har vi ikke altid været. Fx er gåsehud et tydeligt levn fra dengang, vi havde pels.
  Pelsen isolerer mod kulde og beskytter mod fugt, stød, slag og solens uv-stråler. Så hvorfor mistede vores forfædre en så genial ting, som har taget millioner af år at udvikle? Hindrede pelsen svømningen, fordi vi opstod i vand? Eller veg pelsen pladsen for et effektivt kølesystem, der banede vejen for udviklingen af vores mest varmefølsomme organ – hjernen? Der har været mange teorier, men nu peger forskerne på, at vi blev nøgne for at modstå angreb fra parasitter.

  Læs mere

• 

  Hvad er mørkt stof?

  IV nr. 7/2010 s. 58-63.

  Den vrimmel af stjerner og galakser, vi kan se på nattehimlen, er i virkeligheden kun en lille del af
  universet. Det meste består af mørk energi og mørkt stof. Siden opdagelsen af mørkt stof i 30’erne
  har fysikerne funderet over, hvad det er opbygget af. Men først i de senere år er de takket være nye
  eksperimenter og et par teoretiske saltomortaler kommet tæt på at forstå denne mystiske komponent.

  Læs mere

• 

  Hvorfor uddøde dinosaurerne?

  IV nr. 2/2010 s. 62-67.

  For 65 millioner år siden forsvandt dinosaurerne pludseligt fra Jorden efter at have domineret dyrelivet i næsten 200 millioner år. Men de var ikke de eneste, der led den skæbne. Sammen med dem forsvandt omkring 75 procent af Jordens dyrearter. I dag ved vi, at Jorden for omkring 65 millioner år siden blev ramt af en kæmpestor meteor. Men var nedslaget hovedårsagen til masseudslettelsen? Eller spillede en enorm vulkansk aktivitet i Indien den afgørende rolle? Og forsvandt dinosaurerne i det hele taget med ét slag? Forskerne har diskuteret disse spørgsmål i årtier, og de er stadig ikke enige.

  Læs mere

• 

  Hvornår erobrede vi Amerika?

  IV nr. 1/2010 s. 20-25.

  For omkring 13.500 år siden vandrede en skare asiatiske storvildtjægere fra Sibirien
  via en landtange ind i Alaska, hvorfra de på få århundreder spredte sig i både
  Nord- og Sydamerika. Sådan lyder en urokkelig sandhed gennem årtier, men den møder nu kraftig modstand. I de senere år er forskerne begyndt at byde ind med alternative
  teorier om det, der er blevet kaldt det største mysterium i menneskets evolution.
  Meget tyder på, at menneskets tilstedeværelse i Amerika har rødder tilbage i en endnu fjernere fortid – helt tilbage til for 50.000 år siden.

  Læs mere

• 

  Hvordan blev universet til?

  IV nr. 15/2009 s. 26-31.

  Universet blev født med big bang for milliarder af år siden, og før
  da var der hverken tid eller rum. Det er den historie, de fleste kender. Men det er absolut ikke den eneste kosmologiske teori.
  Lige siden astronomen Edwin Hubble i 1929 opdagede, at universet
  udvider sig, har kosmologerne forsøgt at regne sig tilbage til begyndelsen. Og i de seneste år er stadig flere fysikere begyndt at se på universets
  historie med nye øjne. De regner blandt andet på ideer om flere universer og en tid uden begyndelse, for de kan ikke stille sig tilfredse med en
  skabelseshistorie, der ikke kan fortælle, hvad der satte det hele i gang.

  Læs mere