Antarktis

• •  
  •  
  Side 1 ud af 3Næste
• 

  Japansk jordskælv påvirkede Antarktis

  26.01.2012.

  Det kraftige jordskælv, der ramte Japan i 2011, skabte isbjerge så langt væk som Antarktis.

  Læs mere

• 

  Tropisk hav smelter isen på Antarktis

  14.01.2012.

  Forklaringen på, at afsmeltning i arktis sker om vinteren, skal findes mange tusind kilometer væk.

  Læs mere

• 

  Hvor har verdensdelene fået navne fra?

  13.12.2011.

  Vi kender alle verdensdelenes navne. Men hvem har egentlig navngivet dem?

  Læs mere

• 

  Bakterier bygger tårne under isen

  02.10.2011.

  Amerikanske forskere har fundet usædvanlige livsformer på bunden af en ferskvandssø i Antarktis.

  Læs mere

• 

  Tværs over Antarktis

  IV nr. 12/2011 s. 32-39.

  Isnende kulde, tyk sne, dybe gletsjerspalter og et væld af mekaniske problemer er
  bare nogle af de udfordringer, der bliver overvundet af Moon Regan Ekspeditionen
  – den første nogen sinde, der tager tur-retur tværs over det antarktiske fastland i bil.

  Læs mere

• 

  Byggeboom på Antarktis

  Antarktis er så ugæstfrit et sted, at det lige så godt kunne være en fremmed planet. At leve i kontinentets endeløse isørkener kræver teknisk snilde og udholdenhed ud over det sædvanlige. Alligevel bor der mennesker her året rundt, og en helt ny generation af ekstreme forskningsstationer er skudt op. De er designet til at spare på energien, modstå kulden og løfte sig fri af sneen.

  Læs mere

• 

  Hvad er klokken på Antarktis?

  17.09.2010.

  Jeg har hørt, at der ingen officiel tidszone er på Antarktis. Er det rigtigt?

  Læs mere

• 

  Fald i CO2 skabte isen på Antarktis

  29.09.2009.

  Ny undersøgelse rokker ved de hidtidige klimamodeller.

  Læs mere

• 

  Ekstremernes verden

  IV nr. 12/2007 s. 50-53.

  Kulden og den skæve fordeling af sollys gør Nord- og Sydpolen til steder, der ikke ligner nogen andre på Jorden.

  Læs mere

• 

  Isen er usikker

  IV nr. 15/2009 s. 66-71.

  Iskappen i det vestlige Antarktis rummer
  vand nok til at hæve vandstanden i oceanerne med fem meter.
  En boring i havbunden viser, at iskappen 40
  gange er smeltet bort
  under forhold, som kan opstå igen om få årtier, hvis ikke mængden af kuldioxid i atmosfæren nedbringes markant.

  Læs mere

• 

  Isterning skal fange partikler fra big bang

  IV nr. 1/2005 s. 70-73.

  Ved Sydpolen er forskere ved at bygge verdens største videnskabelige måleinstrument – neutrinoteleskopet IceCube. Når isterningen står færdig, skal den observere kosmiske neutrinoer, der i milliarder af år har været undervejs fra universets fjerneste afkroge.

  Læs mere

• 

  Polarnat giver perfekt udsyn

  IV nr. 12/2007 s. 64-69.

  På Antarktis er der lange, mørke nætter med klart vejr og lav luftfugtighed. Det er ideelle betingelser for astronomi. Derfor er der nu planer om at bygge store teleskoper midt i isørkenen. Astronomerne regner med, at de kan finde flere planeter i kredsløb om fjerne stjerner, når de nye teleskoper står klar.

  Læs mere

• 

  Forskere finder verdens ældste liv

  IV nr. 4/2008 s. 36-37.

  To forskerhold har netop offentliggjort beviser for, at helt op til otte millioner år gamle bakterier lever. Bakterierne kan tilsyneladende effektivt reparere deres dna. Så nu håber forskerne, at de kan lære noget om, hvordan menneskets ældningsprocesser standses.

  Læs mere

• 

  Pingviner på tynd is

  IV nr. 11/2007 s. 36-43.

  Før i tiden var der mange steder millionbyer af pingviner, som sad skulder ved skulder. Nu er der ofte tomt og øde. En lang række af klodens pingvinarter er i vanskeligheder, og forskerne kæmper mod tiden for at finde årsagen. Den globale opvarmning, der får isen til at forsvinde, har formentlig en del af skylden, men udbredt kommercielt fiskeri må også tage sin del af ansvaret.

  Læs mere

• 

  Havet omkring polerne er jordens spisekammer

  IV nr. 12/2007 s. 34-43.

  Havene ved Jordens poler giver livet de samme barske vilkår. Alligevel har dyrene udviklet sig vidt forskelligt i syd og nord. Ved Antarktis holder en cirkulær havstrøm på et lukket økosystem med arter, der ikke findes andre steder. Havet i Arktis er derimod åbent og en vigtig kilde til fødekæden i verdenshavene. Men fælles for begge polhave er, at vandet er det mest næringsrige på kloden.

  Læs mere

• 

  Forskernes flagskib

  IV nr. 12/2007 s. 70-81.

  I 25 år har verdens mest avancerede polarforskningsskib, Polarstern, sejlet havene i Arktis og Antarktis tynde. Skibet er en uvurderlig forskningsplatform i klodens mest ugæstfri egne, og over 7000 videnskabsmænd fra alverdens lande har i årenes løb været på ekspeditioner med det sejlende laboratorium.

  Læs mere

• Isens arkæologer stævner ud

  IV nr. 3/2002 s. 12-13.

  Læs mere

• 

  Antarktis’ skjulte sø overrasker

  IV nr. 5/2005 s. 32-33.

  Dybt under Antarktis’ is ligger den enorme sø Lake Vostok, som har været isoleret i mindst 20 millioner år. Nu er det for første gang lykkedes at skabe et kort over søen. Det gør forskerne endnu mere interesserede i at udforske, om der findes liv i dybet.

  Læs mere

• På jagt efter ukendt liv

  IV nr. 5/2000 s. 50-55.

  4000 meter under den antarktiske iskappe ligger en geologisk sensation, Lake Vostok. Søen er ikke alene en af verdens største – den bryder tilsyneladende naturens love ved ikke at være tilfrossen. Nu vil forskerne sende robotter ned gennem isen for at søge efter liv, der har udviklet sig uafhængigt af alle andre livsformer på Jorden. Hvis missionen lykkes, vil NASA bruge samme teknik på Jupiters isdækkede måne Europa.

  Læs mere

• 

  Det ukendte land

  IV nr. 8/2008 s. 24-31.

  • Smeltevand skaber et utal af usynlige søer • Floder flytter rundt på de skjulte vandmasser • Ukendte livsformer kan gemme sig under isen

  Læs mere

• Side 1 ud af 3Næste