bakterie

Side 1 ud af 2Næste
Kend dig selv på din tarmtype

09.01.2012.

Forskere har opdaget, at verdens befolkning kan opdeles i tre tarmtyper alt efter, hvilke bakterier man har i tarmene.

Læs mere
Plastickupler renser spildevand

20.08.2011.

Nogle amerikanske byer bruger plastickupler med bakterier til at rense spilde vand. Og det virker.

Læs mere
Ny metode dræber bakterier på hospital

26.05.2011.

Intensivt lys kan slå farlige hospitalsmikrober ihjel, viser forsøg i Skotland.

Læs mere
6. Bakterier æder olien langsomt

20.04.2011.

Overalt i havene findes der bakterier, der er i stand til at spise de kulbrinter, olien består af. Forskerne har desuden genmanipuleret bakterier, så de får ekstra stor appetit på olie, men samtidig kan være farlige at slippe løs.

Læs mere
Hvorfor bliver mælken sur?

02.06.2010.

Jeg har hørt, at man kan forlænge mælkens holdbarhed med en sukkerknald. Er det rigtigt?

Læs mere
Bakterier i tal

26.04.2010.

Vidste du, at der har levet bakterier på Jorden i 3,8 mia. år? Gå på opdagelse i flere tal om bakterier her.

Læs mere
Hvor længe kan man være forkølet?

07.01.2010.

Kroppen danner hurtigt antistoffer, der sætter en forkølelse ud af spil.

Læs mere
Krigen raser i din krop

IV nr. 17/2010 s. 18-25.

Dit immunforsvar er altid på vagt. Fjenden lurer overalt, og hele tiden
står skadelige mikroorganismer parat til at indtage din krop. Men de når sjældent langt, før de møder en grum skæbne. Med et væld af soldater og våben patruljerer immunsystemet konstant i alle kroppens afkroge og slår hårdt ned på enhver ubuden gæst. De mikroskopiske tropper redder dit liv hver eneste dag på komplekse og forunderlige måder. Mens du læser denne artikel, er dine fjender under heftig beskydning: Kroppens fodfolk og ingeniørtropper forgifter parasitter, sprænger bakterier i luften, æder virus og tvinger kræftceller til selvmord, uden at du behøver løfte en finger.
Men det er en svær opgave at holde styr på alle de krigslystne tropper, og nogle gange vender de sig imod dig. Velkommen til slagmarken i dit indre.

Læs mere
Vi bliver smittet med . . .

IV nr. 12/2010 s. 18-23.

Mikroorganismer og parasitter har i de senere år vist sig at være årsag
til en lang række sygdomme, som man tidligere tilskrev usund livsstil eller genfejl. Det betyder, at vi skal forholde os til en smitterisiko,
men giver samtidig mulighed for nye, mere effektive behandlinger.

Læs mere
Nye livsformer skal redde Jorden

IV nr. 8/2010 s. 38-41.

Den berømte genforsker Craig Venter har gjort, hvad der for få år siden virkede umuligt: at bygge en kunstig organisme med et special-
designet arvemateriale.
Det baner vej for kunstige livsformer, der kan skabe nye grønne brændstoffer, udvikle revolutionerende medicin og suge CO2 ud af atmosfæren.

Læs mere
Antibiotika 2.0

IV nr. 17/2009 s. 58-59.

Ved at hæmme bakteriers indbyrdes kommunikation kan forskere forhindre sygdomsudbrud
uden at frygte resistens som ved traditionel behandling. Gode bakterier kan også hjælpes på vej.

Læs mere
Døden kommer med lynets hast

IV nr. 10/2003 s. 30-33.

Når iltsvind opstår og kvæler en fjord, ligger der et indviklet samspil mellem vejrforhold, alger, muslinger, bakterier og ikke mindst næringsstoffer fra landbruget bag. Forskerne kender nu processen i detaljer, og der er ingen kur. Iltsvind kan kun forebygges.

Læs mere
Hårdfør livsform kan være missing link

IV nr. 10/2002 s. 54-55.

Forskere fra Københavns Universitet har kortlagt generne for livsformen archaea. Og i generne på disse bakterielignende skabninger har man fundet en mulig forklaring på, hvordan livet kunne tage springet fra bakterier til flercellede dyr for tre mia. år siden.

Læs mere
Livets opskrift

IV nr. 13/2005 s. 26-31.

Alle livsformer er opbygget af byggesten, der hver for sig er døde. Forskerne kender dem alle og har opstillet en række præcise definitioner på, hvad liv er. De har også kvalificerede bud på, hvordan livet i sin tid opstod på Jorden. Næste skridt er at lade livet opstå igen – i laboratoriet.

Læs mere
For små til at eksistere

IV nr. 16/2000 s. 34-35.

En boreprøve fra Australien har bragt en biologisk sensation frem i dagens lys – de såkaldte nanober. De er så små, at de umuligt kan rumme de mekanismer, vi kender fra alle andre livsformer. Alligevel lever og formerer de sig tilsyneladende, og det kan betyde, at forskerne må sætte nye standarder for, hvordan livet kan opstå.

Læs mere
Forskerne vil skabe levende maskiner

IV nr. 17/2004 s. 38-41.

I fremtiden skal det være nemt og enkelt at designe en levende organisme til at løse et problem. Målet er at kunne programmere med genetisk materiale og skabe alt fra levende minesøgere til små stykker dna, der kan spore og helbrede kræft.

Læs mere
Truslen fra Mikroberne

IV nr. 3/2002 s. 36-41.

I USA har breve med miltbrandbakterier spredt panik. Men miltbrand er ikke det eneste biologiske våben, som terrorgrupper med onde hensigter kan tage i brug. En lang række virus og bakterier er dødsensfarlige i de forkerte hænder.

Læs mere
Vi bekæmper bakterierne med deres egne våben

IV nr. 4/2002 s. 58-61.

Bakterier bruger krigslist, når de angriber en anden organisme. De bygger en fæstning af biofilm, hvor de opruster. Først når de er stærke nok, angriber de. Den taktik har en lille australsk tangplante luret af. Den udsender signalstoffer, der forvirrer bakterierne og pacificerer dem, og nu vil forskerne gøre den kunsten efter.

Læs mere
Hede bakterier laver farveorgie

IV nr. 13/2002 s. 16-17.

Læs mere
Bakterier byggede kontinenterne

IV nr. 18/2007 s. 62-63.

Jordens første primitive organismer har æren for, at Jorden har kontinenter. Bakterier og havvand omdanner nemlig bunden i Jordens oceaner, og herved dannes de materialer, som kontinenterne består af. Nye beregninger viser, at vandet ikke kunne gøre det alene.

Læs mere
Side 1 ud af 2Næste