Big Bang

Forskere ser tilbage på tiden før big bang

IV nr. 14/2011 s. 52-53.

Flere og flere kosmologer taler om, at der kan have været universer før big bang. Nu bakker en af
verdens mest berømte fysikere op om ideen – og han mener endda at have fundet det første bevis.

Læs mere
Se videoen: Hvad forårsagede Big Bang?

30.06.2011.

Spørgsmålet ' Hvad forårsagede Big Bang?' er meningsløst, fortæller professor Russell Stannard. Hør hvorfor i denne video.

Læs mere
Hvordan blev universet til?

IV nr. 15/2009 s. 26-31.

Universet blev født med big bang for milliarder af år siden, og før
da var der hverken tid eller rum. Det er den historie, de fleste kender. Men det er absolut ikke den eneste kosmologiske teori.
Lige siden astronomen Edwin Hubble i 1929 opdagede, at universet
udvider sig, har kosmologerne forsøgt at regne sig tilbage til begyndelsen. Og i de seneste år er stadig flere fysikere begyndt at se på universets
historie med nye øjne. De regner blandt andet på ideer om flere universer og en tid uden begyndelse, for de kan ikke stille sig tilfredse med en
skabelseshistorie, der ikke kan fortælle, hvad der satte det hele i gang.

Læs mere
Små satellitter løser universets store gåder

IV nr. 1/2007 s. 32-35.

NASA’s store succes, rumteleskopet Hubble, arbejder ikke alene. I de senere år er der opsendt en række små satellitter, der fungerer som specialarbejdere og løser opgaver, som Hubble ikke har hverken tid eller instrumenter til at klare. Trods deres ringe størrelse har satellitterne allerede leveret så store videnskabelige resultater, at de nu for alvor er ved at sætte dagsordenen for fremtidens udforskning af universets mysterier.

Læs mere
Beviserne hober sig op for astronomernes superteori

IV nr. 8/2006 s. 24-29.

Hvordan forløb universets tidligste barndom? Det spørgsmål har naget astronomerne i årevis. En enkelt teori giver svaret og leverer oven i købet løsninger på en række andre kosmologiske mysterier, som hvorfor tiden har en retning, og hvad universet består af. Efter 25 år er teorien, der kaldes inflationsteorien, nu endelig bekræftet.

Læs mere
Nu ved vi hvordan lyset blev tændt

IV nr. 8/2002 s. 30-33.

I begyndelsen var mørke, men nu oplyser utallige stjerner himlen. Hvordan de første stjerner opstod, har hidtil fortabt sig i det dunkle. Men ved at lade en computer regne på det unge univers har man nu set, hvordan de førstefødte trådte frem af tågerne.

Læs mere
På bølgelængde med Big Bang

IV nr. 9/2006 s. 40-41.

Indtil nu har verdens teleskoper ikke kunnet opfange de højfrekvente terahertz-bølger. Astronomerne har derfor længe haft en blind vinkel i deres udsyn til rummet, men i Chile giver et nyt teleskop forskerne frit udsyn til resterne af universets skabelse.

Læs mere
Stjerne sladrer om universets alder

IV nr. 9/2001 s. 48-49.

Universet er ikke meget for at afsløre sin alder. Hidtil har langt de fleste kosmologer budt på cirka 10 milliarder år. Men nu har et europæisk forskerhold for første gang målt indholdet af uran-238 i en stjerne. Den er 12,5 milliarder år, og derfor må universet nødvendigvis være ældre.

Læs mere
Universet fødes igen ... og igen og igen

IV nr. 10/2009 s. 54-55.

Måske var big bang alligevel ikke begyndelsen på alting. Nye undersøgelser af stråling fra universets tidligste periode tyder på, at der har eksisteret et univers før dette, og at egenskaber herfra måske har overlevet og været med til at skabe vores verden.

Læs mere
Mørk energi får universet til at revne

IV nr. 10/2004 s. 60-65.

For få år siden blev det klart, at en mystisk mørk energi får universet til at udvide sig med accelererende hast. Nu påstår forskere, at den voldsomme ekspansion bliver enden på alt. Om ca. 35 milliarder år vil det såkaldte big rip rive hele universet i stumper og stykker.

Læs mere
De jagter universets antistof

IV nr. 11/2000 s. 38-41.

Det har længe undret forskerne, hvordan universet overhovedet kunne opstå. For efter big bang blev stof og antistof dannet i næsten lige store mængder og burde derfor hurtigt have udslettet hinanden igen. Det skete som bekendt ikke. Nu konkurrerer to forskerhold om først at afsløre, hvordan miraklet kunne ske.

Læs mere
Universet kl. 00.00

IV nr. 12/2004 s. 24-27.

Hvad var der før tidens begyndelse? Tanken kan drive de fleste i armene på fysikere eller teologer, men de svarer blot med nye gåder. Måske er det spørgsmålet, der er forkert.

Læs mere
Big Bang

IV nr. 13/2002 s. 38-45.

En ny teori om universets udvikling er måske ved at feje den gamle big bang- model af bordet. Hidtil har man ment, at alting har en begyndelse og en ende. Men den nye teori påstår, at vores univers fødes igen og igen.

Læs mere
Tro erstatter videnskab

IV nr. 7/2000 s. 40-43.

Flere amerikanske skoler forsøger nu at indføre såkaldt kreationistisk videnskab. Det betyder, at lærebøger om evolution, Big Bang og pladetektonik skal erstattes med skabelsesberetningen og den bibelske forklaring på Jordens opståen og livets udvikling. Undervisere frygter, at de mister deres job, hvis ikke de sætter Darwin i skammekrogen.

Læs mere
I begyndelsen var alt flydende

IV nr. 11/2009 s. 34-35.

Ved hjælp af nye eksperimenter er det lykkedes fysikerne at efterligne betingelserne i universet umiddelbart efter big bang. Og stik imod al forventning ser det ud til, at vores nuværende univers begyndte sin tilværelse i flydende form og ikke som gas.

Læs mere
Hvad var der før Big Bang?

IV nr. 6/2000 s. 5.

Hvis hele universet blev skabt på et øjeblik ved Big Bang, hvad var der så før Big Bang?

Læs mere