Charles Darwin

• •  
  •  
• 

  Naturlig selektion kan ske lynhurtigt

  25.02.2010.

  Charles Darwin forklarede, hvordan nye arter kunne dannes, nemlig ved naturlig selektion. Men nu kan forskerne se den naturlige selektion ske – live.

  Læs mere

• Skørtejæger finder menneskehedens vugge

  IV nr. 8/2001 s. 71-74.

  Louis og Mary Leakey arbejder i kamp med tiden. Pengene er ved at slippe op, og kreditorerne vil se resultater i form af fossiler. Men pludselig vender lykken, da Mary opdager noget stikke op af jorden ...

  Læs mere

• 

  Tre smutveje til stjernerne

  IV nr. 5/2006 s. 42-49.

  Astronomien er godt på vej mod en ny revolution. Om få år råder astronomerne over superteleskoper, der er lysår foran de instrumenter, de bruger i dag. Den ekstreme udvikling skyldes tre nye teknologier:

  Læs mere

• 

  Evolutionens største succeser

  IV nr. 13/2005 s. 68-77.

  Naturen holder aldrig op med at eksperimentere. Siden livet opstod har milliarder af avancerede dyr været i støbeskeen. De fleste eksperimenter har været en dundrende fiasko – men enkelte er endt op med en succes, som har formet livets træ.

  Læs mere

• Halsen er et våben

  IV nr. 16/2000 s. 48-59.

  I giraffernes rige er det størrelsen, det kommer an på. Hannen med den længste hals vinder kampen om hunnerne. At halsen også giver adgang til trætoppene, er kun en sidegevinst.

  Læs mere

• Nye arter opstår for øjnene af os

  IV nr. 2/2001 s. 38-41.

  Siden Darwin har det været god latin, at arternes udvikling er en proces, der skrider frem over hundredtusinder af år. Men nu tyder meget på, at dyrene faktisk udvikler sig brat og hurtigt, når en krise tvinger dem til det.

  Læs mere

• Darwin sylter sin evolutionsteori

  IV nr. 3/2001 s. 71-74.

  I 1831 får den 22-årige Charles Darwin en stilling på skibet Beagle, der skal sejle Jorden rundt. Allerede på rejsen begynder evolutionsteorien at rumstere i hovedet på ham. Men først 28 år senere udgiver han en bog om sine teorier, og verden bliver aldrig den samme ...

  Læs mere

• Tro erstatter videnskab

  IV nr. 7/2000 s. 40-43.

  Flere amerikanske skoler forsøger nu at indføre såkaldt kreationistisk videnskab. Det betyder, at lærebøger om evolution, Big Bang og pladetektonik skal erstattes med skabelsesberetningen og den bibelske forklaring på Jordens opståen og livets udvikling. Undervisere frygter, at de mister deres job, hvis ikke de sætter Darwin i skammekrogen.

  Læs mere

• 

  Dyrene har også sex for sjov

  IV nr. 15/2003 s. 30-33.

  Den moderne evolutionsteori, udviklet af Charles Darwin, møder stigende modstand. Ny forskning tyder på, at den såkaldte naturlige udvælgelse kun er et mindre aspekt i evolutionens smeltedigel. Og dyrs sexliv har langt flere facetter end ren forplantning.

  Læs mere

• 

  Sygdom gør godt

  IV nr. 16/2003 s. 36-37.

  Hvorfor skal vi døje med feber, kvalme, diarré og smerter? Burde evolutionen ikke for længst have udryddet de gener, der giver os skavankerne? Nej, siger mange forskere nu, lidelserne tjener et godt formål. Og den teori har allerede affødt nye behandlingsformer.

  Læs mere

• 

  Dyr er styret af følelser

  IV nr. 1/2004 s. 38-41.

  Forskerne er ved at ændre syn på dyrenes adfærd. Hidtil har dyr nærmest været anset for biologiske maskiner, der udelukkende handlede ud fra instinkter. Nu hævder nogle forskere, at dyrene har et følelsesliv – faktisk ville de slet ikke kunne overleve uden.

  Læs mere

• 

  Verden er fuld af oversete arter

  IV nr. 8/2006 s. 40-45.

  Man skulle tro, at hver sten var vendt og hvert træ rystet. Men forskerne finder stadig nye arter – og ikke kun i fjerne afkroge. Nogle af dem har stået for næsen af os i årtier. Og så er der dem, som forskerne ved må være derude et sted.

  Læs mere

• Han gav os naturens orden

  IV nr. 1/2009 s. 65-67.

  Den 12. februar er det 200 år siden, Charles Darwin blev født. Ingen videnskabelig tanke har haft så stor betydning for vores selvopfattelse som hans evolutionsteori, hvor naturens orden ikke skyldes en gud, men en kraft, han døbte naturlig selektion.

  Læs mere

• Plaget af tvivl og sygdom

  IV nr. 1/2009 s. 68-73.

  Det tog Darwin en del indledende krumspring at finde den rette hylde, hvor han blev en af alle tiders største videnskabsmænd. Men livet igennem var han voldsomt plaget af tvivl og måtte underbygge sine tanker med store mængder data, før han turde offentliggøre dem.

  Læs mere

• En bombe med lang lunte

  IV nr. 1/2009 s. 74-77.

  I 20 år skrev Darwin på den bog, der skulle revolutionere biologien. Han ophobede data, diskuterede med fagfæller og led under den sorg, bogens opgør med Gud ville bibringe hustruen. Og pludselig fik han travlt med at udgive – ellers var en anden kommet først.

  Læs mere

• En svær kamel at sluge

  IV nr. 1/2009 s. 78-81.

  Tanken om evolution var ikke det værste ved Darwins teori. Men mekanismen bag, den naturlige selektion, hvor udvælgelsen sker helt tilfældigt, var for kynisk. Selv i dag, hvor indsigten i genernes rolle dokumenterer ideen, søger mange stadig en overordnet plan.

  Læs mere