drivhuseffekt

Ukrudtsplante forurener luften

11.01.2011.

Kujibønnen frigiver store mængder kvælstofilte, der er forstadiet til ozon.

Læs mere
Teknologi kan hjælpe klimaet på ret køl

27.10.2009.

I december mødes politikere fra hele verden til klimatopmøde i København. Målet er at nå en aftale, der skal bremse den globale opvarmning, primært ved at nedsætte vores udslip af CO2. Udfordringen er enorm – formentlig den største, vi mennesker nogen sinde har stået over for.

Læs mere
NY GRØN REVOLUTION

IV nr. 18/2009 s. 66-73.

Snart skal Jordens marker og skove levere mad og tømmer
til 8-9 milliarder mennesker. Oven i købet i et varmere klima, som gør vilkårene endnu vanskeligere. Opgaven er enorm, men til vores held er Jordens biosfære fleksibel, og med en målrettet indsats kan landbruget og skovbruget faktisk øge
udbyttet og samtidig lægge en dæmper på opvarmningen.
Nye gensplejsede planter skal give mere mad
Skovene skal hjælpe med at køle klimaet ned
Jordbunden skal bruges som lager for kulstof

Læs mere
Ren energi til alle

IV nr. 16/2009 s. 66-73.

Det lyder utopisk, men det er det ikke:
Vi kan faktisk sagtens omlægge vores energiproduktion, så al den elektricitet,
vi bruger, bliver skabt helt uden at udlede
CO2. Løsningen er at udnytte vedvarende
energikilder langt bedre, end vi gør i dag
– og supplere med energi fra atomkraft.
Hvis vi samtidig hjælper ulandene til
at undgå at gentage vores egne fejl, er vi
et meget stort skridt videre mod målet:
at få klimaets udvikling under kontrol.
Vi skal deles om de rene energikilder
Atomkraften skal have en ny chance
Ulandene skal finde lokale løsninger

Læs mere
Jordens onde tvilling

IV nr. 2/2006 s. 38-43.

Venus og Jorden er født af den samme støvsky og er omtrent lige store. Men de to tvillingplaneter har fulgt stik modsatte livsbaner. Nu skal den europæiske Venus Express-sonde se ind under de tætte skyer, der omgiver den glohede planet.

Læs mere
Kosmisk stråling styrer vores klima

IV nr. 3/2000 s. 52-53.

Jorden er blevet mærkbart varmere inden for de sidste hundrede år. Drivhuseffekten har længe været den hovedmistænkte, men nu har et dansk forskerhold opdaget, at vores klima måske styres fra rummet. Den virkelige synder er kosmiske stråler, der regulerer skydannelsen og dermed også temperaturen på Jorden.

Læs mere
Grådige alger skal redde Jordens klima

IV nr. 14/2003 s. 64-67.

Landmænd må ikke gøde så voldsomt, at væksten af alger i søer og vandløb øges, for det kan ødelægge miljøet. Men nu gøder forskere havets alger, netop for at der skal blive flere af dem. Målet er, at algerne skal redde Jorden fra global opvarmning.

Læs mere
Kosmisk stråling køler Jorden ned

IV nr. 7/2007 s. 50-53.

En velrenommeret forsker ved Danmarks Rumcenter har i årevis påstået, at udsving i den kosmiske stråling bærer en stor del af ansvaret for den globale opvarmning. Teorien har mødt modstand fra klimaforskere over hele verden, men bliver nu bekræftet af forsøg.

Læs mere
Jordens fremtid er blevet vores fælles ansvar

IV nr. 4/2004 s. 90-95.

Drivhuseffekten opvarmer Jorden, gletsjere smelter, og vejret går amok. Syreregn slår skovene ihjel. Ozonlaget ædes op af kemikalier og efterlader os uden beskyttelse mod Solens skadelige ultraviolette stråler. Dommedagsprofetierne er velkendte, men de sidste 20 år viser, at vi faktisk kan gøre en hel del ved problemerne.

Læs mere
Smutvej til Stillehavet

IV nr. 7/2004 s. 24-31.

Om hundrede år vil Ishavet ikke længere leve op til sit navn – i hvert fald ikke om sommeren. Ifølge nye beregninger vil drivhuseffekten gøre de arktiske kyster isfrie i år 2100, og allerede om få år kan arktisk sejlads uden isbrydere blive en realitet.

Læs mere
Drivhuseffekten kan give os istid

IV nr. 11/2003 s. 34-35.

Den globale opvarmning kan få en højst ubehagelig effekt, mener havforskere. Den kan svække Golfstrømmen så meget, at Nordeuropa og USA risikerer en langvarig og alvorlig afkøling, som vi sidst oplevede det under den såkaldte “lille istid”.

Læs mere
Vi skruer op for varmen

IV nr. 12/2006 s. 78-85.

Opvarmningen af Jorden i de seneste årtier skyldes den menneskeskabte drivhuseffekt. Det står nu helt fast, selv om der fortsat er usikkerheder i klimamodellerne. Alt tyder nu på, at vores efterkommere må leve under klimatiske forhold, der er radikalt anderledes end i dag.

Læs mere
Kampen om klimaet

IV nr. 13/2001 s. 48-55.

Naturlige svingninger: Nogle forskere mener, at opvarmningen er et udtryk for naturens luner. Især Solen har indflydelse på klimaet. Vores egen skyld: Andre forskere mener, at klimaforandringen primært skyldes menneskets udledning af drivhusgasser.

Læs mere
Koralrevene dør af varme

IV nr. 4/2001 s. 40-51.

Ved årsskiftet var over en fjerdedel af Jordens koralrev ødelagt. Vi kan stadig nå at redde de resterende rev, men det kræver, at vi sætter en stopper for den globale opvarmning, som dræber korallerne. Andre redningsmetoder er stadig kun på idéstadiet, og tiden for en redning er ved at være udløbet.

Læs mere
Spild af energi

IV nr. 1/2008 s. 24-31.

Hver gang vi tænder en enkelt glødepære, spilder vi en mængde energi, der kunne have tændt næsten hundrede andre. Det er med andre ord ikke kun den energi, vi bruger, der er problemet, men i høj grad også al den energi, der spildes. At reducere spildet i hele kæden fra kraftværket til transportmidler, arbejdspladser og private hjem er den mest effektive metode til at minimere drivhuseffekten. Vi kan allerede nå langt med kendt teknik, men med ny teknologi er det muligt at udnytte energien optimalt.

Læs mere
Farvel til el-regningen

IV nr. 6/2009 s. 46-49.

Bygninger sluger omkring 45 pct. af verdens energiforbrug. Udviklingen af miljøvenlige, energibesparende huse er derfor en altafgørende faktor i kampen mod drivhuseffekten. Tyske ingeniører har udviklet et “plusenergihus”, som ikke alene får al sin strøm og varme fra solen, men tilmed producerer et overskud, som sendes ind i det offentlige elnet.

Læs mere
Flytrafik øger drivhuseffekten

IV nr. 1/2000 s. 22.

Jetstriber danner skyer, som holder på Jordens varme

Læs mere