Gennembrud

Side 1 ud af 2Næste
unge igen

IV nr. 15/2011 s. 36-37.

Ved at påvirke kromosomernes yderste ender, telomererne, kan forskerne nu styre kroppens
aldringsprocesser: Mus ældes hurtigt, men en foryngelseskur gør dem unge og vitale igen.

Læs mere
Fraktaler giver bedre superledere

IV nr. 8/2011 s. 58-59.

Ny forskning viser, at iltatomer arrangerer sig i fraktale mønstre i superleder-materialer,
og at fraktalerne har betydning for evnen til at lede strøm uden modstand. Fysikerne håber,
at opdagelsen vil føre til bedre superledere, der virker ved højere temperaturer.

Læs mere
Tynd luft og kulde slanker

IV nr. 6/2011 s. 36-37.

Fedt er ikke bare fedt. Der er det hvide fedt, som ophober energi og gør os fede, og det
brune fedt, som i stedet brænder energi af og derfor slanker. I lang tid har forskerne drømt om en metode, der kunne forvandle vores hvide fedt til brunt. Nu har de måske fundet den.

Læs mere
2010-2020 Naturvidenskabens mål

IV nr. 15/2010 s. 66-75.

Læs mere
teknologiske mål

IV nr. 14/2010 s. 66-75.

Læs mere
20102020 Medicinske mål

IV nr. 13/2010 s. 74-83.

Læs mere
Hårtot genskaber oldtidsmand

IV nr. 11/2010 s. 24-31.

For første gang nogen sinde er det lykkedes at kortlægge hele genomet fra et fortidigt menneske.
En 4000 år gammel grønlænder er rekonstrueret i detaljer og har åbnet døren til fortiden på vid gab.

Læs mere
Aber bliver supermodeller for mennesket

IV nr. 9/2010 s. 30-33.

For første gang er det lykkedes japanske forskere at gensplejse aber, så de giver det fremmede gen
videre til deres unger. Dermed er vejen banet for at studere menneskelige sygdomme i vores nære slægtninge, hvilket kan føre til behandling af uhelbredelige sygdomme som parkinson og sklerose.

Læs mere
de vækker fortidens stemmer til live

IV nr. 3/2010 s. 62-69.

Det er en hel verden, der går tabt, når en skrift og et sprog bliver glemt. Takket være
opfindsomme forskere lykkes det dog nogle gange at tyde
de gådefulde tegn, der giver
et indblik i, hvordan fortidens mennesker tænkte. Nu har
to forskere ved Københavns Universitet tolket det første skrifttegn fra den 2000 år
gamle Teotihuacán-kultur.

Læs mere
Magneter med kun én pol

IV nr. 2/2010 s. 68-69.

Hvis fysikerne kan finde en partikel med kun én magnetisk ladning, en magnetisk monopol, vil flere
af fysikkens teorier give langt bedre mening. Nu har forskere fundet noget, der ligner til forveksling.

Læs mere
Månens fødsel var et lykketræf

IV nr. 11/2008 s. 38-43.

Uden Månen ville Jorden være et kedeligt sted uden årstider, mineraler i overfladen og mangfoldigt liv. Og noget tyder på, at vi er heldige, for ifølge ny forskning er måner som Jordens en sjældenhed i universet.

Læs mere
Planter skal vaccineres

IV nr. 6/2008 s. 34-37.

Mennesker og husdyr bliver vaccineret for at forebygge sygdomme, og nu er turen også kommet til planter. I stedet for at bekæmpe mikroberne med sprøjtegifte, som kan være skadelige for miljøet og de dyr og mennesker, der senere skal spise planterne, skal planternes eget forsvarsværk bringes i højeste beredskab, så de kan beskytte sig selv mod angreb på naturlig vis.

Læs mere
Klonede svin til kamp mod alzheimer

IV nr. 11/2008 s. 32-37.

Grisen er næst efter aben det dyr, der ligner mennesket mest. Derfor kan transgene svin med humane sygdomme give helt nye muligheder for at teste lægemidler, inden de afprøves på mennesker. Som de første i verden er det lykkedes et hold danske forskere at udvikle syv genetisk ens grise, der har fået indsat et humant gen for en arvelig variant af Alzheimers sygdom.

Læs mere
Forskningen slår alle rekorder

IV nr. 4/2004 s. 56-65.

Videnskaben udvikler sig eksplosivt i disse år, og på alle områder forskes der mere intensivt end nogen sinde. Samtidig opstår der hele tiden nye videnskabsfelter, og der udvikles teknologi, som flytter grænserne for det mulige. Dagens forsker er også af en anden støbning end gårsdagens. Det ensomme geni er sendt på aftægt, og den moderne videnskabsmand er en holdspiller, der bruger sit eget speciale i et frugtbart teamwork.

Læs mere
Istiden sluttede på ét år

IV nr. 5/2009 s. 24-29.

Istiden sluttede brat for 11.712 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige halvkugle ændrede sig fra det ene år til det næste. Blot 50 år senere var klimaet blevet ti grader varmere i Grønland. Det viser nye analyser af NordGRIP-iskernen, som er udboret i Indlandsisen.

Læs mere
Virus kan helbrede dødelig hjernekræft

IV nr. 2/2009 s. 32-33.

En genmanipuleret virus fra køer kan blive det første effektive middel mod ondartet kræft i hjernen og andre steder i kroppen. Lovende forsøg på mus har vist, at virussen finder og udrydder kræftceller som et målsøgende missil uden at skade raske celler.

Læs mere
Nu kan lægerne vaccinere mod kræft

IV nr. 2/2001 s. 36-37.

I over 100 år har man forgæves søgt efter en effektiv vaccine mod kræft. Men først nu foreligger de første virkelig lovende resultater. Flere patienter, hvis kræftsygdom var diagnosticeret som håbløs, er blevet helbredt med kun få indsprøjtninger. Og det åbner nye perspektiver for kræftforskningen.

Læs mere
Hjertet er opereret på få minutter

IV nr. 3/2008 s. 42-47.

Nu kan lægerne udskifte hjerteklapper uden at åbne brystkassen og sætte hjertet i stå. Den nye metode er netop blevet godkendt i EU og breder sig nu også hastigt fra hospital til hospital i Skandinavien.

Læs mere
Magiske kugler mod kræft

IV nr. 14/2005 s. 56-57.

Efter ti års skuffende forsøg er det nu endelig lykkedes: at finde en metode, som kan smugle kræftmedicin ind i svulsterne, så den kun virker der og ikke skader kroppens sunde celler. Metoden skal nu testes på mennesker.

Læs mere
Livsfarlig virus er blevet håndtam

IV nr. 17/2008 s. 42-43.

Nu kan forskerne endelig nærstudere ebolavirussen uden risiko for smitte og derved finde de vacciner og den medicin, der så desperat er brug for. Det er nemlig lykkedes at tæmme den ekstremt smitsomme og dødsensfarlige virus – blot ved at fjerne et enkelt gen.

Læs mere
Side 1 ud af 2Næste