genom

Tema: Gentest - hvad tør du vide?

26.12.2011.

Vil du vide, hvad risikoen er for, at der venter en uhelbredelig sygdom ude i fremtiden? Læs med om gentests og stem i fem dilemmaer.

Læs mere
Personlig gentest bliver hver mands eje

26.12.2011.

Det første menneskelige genom-projekt blev søsat i 1990. I 2010 fik særligt udvalgte foretaget genom-test. Allerede I 2025 vil genom-test blive hver mands eje.

Læs mere
Forsker fik sandhed om sin sygdomsrisiko

26.12.2011.

I 2009 kortlagde bioingeniøren Stephen Quake fra Stanford University sit genom som en af de første. Det afslørede flere sandsynligheder for alvorlige sygdomme.

Læs mere
Tjek dit genom derhjemme

27.08.2011.

En ny Personal Genome Machine kan kortlægge dit genom, og du kan analysere resultatet med en iPhone.

Læs mere
Hoppende gener

IV nr. 11/2011 s. 58-63.

Vores dna er langt mere foranderligt, end man umiddelbart skulle tro.
Hoppende gener sørger for at blande arvemassen og kombinere den på nye måder, der både kan være til gavn og til skade. Generne kaldes for transposoner, og de
udgør halvdelen af hele vores arvemasse. Men kroppen giver dem ikke bare frit spil.

Læs mere
Nu kortlægger vi menneskets mangfoldighed

IV nr. 9/2011 s. 52-57.

Efter at have kortlagt
tusindvis af genomer
kender forskerne nu 95 procent af den genetiske variation i hele verdens
befolkning. Den nye viden kan afsløre sygdomme
hos det enkelte menneske og hjælpe os med at forstå vores udvikling, og hvad der gør os unikke som art.

Læs mere
Naturlig selektion kan ske lynhurtigt

25.02.2010.

Charles Darwin forklarede, hvordan nye arter kunne dannes, nemlig ved naturlig selektion. Men nu kan forskerne se den naturlige selektion ske – live.

Læs mere
Historien om mennesket

IV nr. 1/2011 s. 64-81.

Læs mere
Hårtot genskaber oldtidsmand

IV nr. 11/2010 s. 24-31.

For første gang nogen sinde er det lykkedes at kortlægge hele genomet fra et fortidigt menneske.
En 4000 år gammel grønlænder er rekonstrueret i detaljer og har åbnet døren til fortiden på vid gab.

Læs mere
Naturlig selektion kan ske lynhurtigt

IV nr. 3/2010 s. 70-71.

For 150 år siden beskrev Charles Darwin i sit værk Arternes Oprindelse, hvordan alle klodens levende organismer var beslægtede tilbage i tiden. Han forklarede også, hvordan nye arter kunne dannes, nemlig ved naturlig selektion. I dag kan forskerne så se den naturlige selektion ske – live.

Læs mere
Den lille forskel

IV nr. 2/2005 s. 36-41.

Tidligere troede forskerne, at vi i chimpansens gener ville finde svaret på, hvad der adskiller os fra vores nærmeste slægtning. Men nu viser det sig, at forskellen ikke kun ligger i generne, men også et andet sted: Nemlig i de enorme og uudforskede mængder dna, der findes mellem generne hos begge arter.

Læs mere
De seneste 20 år har gjort os til skabelsens herre

IV nr. 4/2004 s. 82-89.

Takket være en stribe af gennembrud inden for genforskningen kan vi i dag skabe liv i laboratoriet. Forskerne kan bl.a. klone dyr, give barnløse børn og udvikle nye og bedre planter. Men kan vi styre vores nye skaberrolle uden at miste kontrollen?

Læs mere
Den genetiske revolution

IV nr. 9/2008 s. 40-49.

Genteknologien bliver nu for alvor hvermandseje. For 1000 dollars kan vi i dag få udfærdiget en personlig analyse, der afslører vores helt særlige genetiske træk. Og de første mennesker har nu allerede fået deres egne gener kortlagt fra ende til anden. De medicinske perspektiver er enorme.

Læs mere
Sygdommene får nyt familietræ

IV nr. 3/2009 s. 54-57.

Lægerne har tidligere inddelt sygdomme efter deres symptomer. Men de senere års genetiske forskning har afsløret hidtil ukendte slægtskaber mellem fx flere kræftsygdomme. Forskere har nu tegnet et genetisk “familietræ”, der kan bane vejen for helt nye behandlinger.

Læs mere
Nu skal alle kende deres gener

IV nr. 6/2003 s. 50-55.

I denne måned er det nøjagtigt 50 år siden, de to forskere Watson og Crick afslørede dna-molekylets tredimensionale struktur. Det blev startskuddet til en bioteknologisk revolution, som allerede nu har skabt resultater i form af fx kloning og kortlægning af det humane genom. Næste mål er, at hvert enkelt menneske skal kende sit eget personlige genom.

Læs mere
Hundens gener gør os raske

IV nr. 9/2006 s. 60-65.

Forskerne har nu kortlagt alt hundens arvemateriale og har dermed fået alle genetikeres drømmeværktøj. Med et nøje kendskab til, hvilke gener der er årsag til særlige sygdomme hos hunde, er vejen nemlig banet for at finde de samme hos mennesket.

Læs mere
Din helt personlige medicin

IV nr. 17/2006 s. 64-69.

Hos hver femte patient virker medicinen enten slet ikke, eller også giver den alvorlige bivirkninger. Men det skal være slut allerede om 10-20 år. Til den tid kan lægen give dig en skræddersyet behandling mod fx din kræftsygdom.

Læs mere
0,1 % gør hele forskellen

IV nr. 10/2007 s. 38-41.

Forskere har kortlagt en stor portion arvemateriale fra en 38.000 år gammel neandertalknogle ved hjælp af en ny banebrydende teknik. Den minimale genetiske forskel mellem vores nærmeste slægtning og os selv kan afsløre netop de gener, der gør os til mennesker.

Læs mere
Gensyn med mammutten

IV nr. 10/2006 s. 42-49.

Med en helt ny og revolutionerende metode er det lykkedes at aflæse en betydelig del af mammuttens dna. Det giver forskerne håb om, at man en dag vil kunne kortlægge al dyrets arvemasse. Og dermed er vejen banet for, at man i fremtiden vil kunne genskabe istidens konger.

Læs mere