global opvarmning

• •  
  •  
  Side 1 ud af 2Næste
• 

  Varme vintre farver ugler brune

  18.07.2011.

  Klimaforandringer betyder, at den brune udgave af den finske natugle har nemmere ved at overleve vintrene end den grå.

  Læs mere

• 

  Jorden skal have sit kulstof tilbage

  22.12.2009.

  Det intensive landbrug har i årtier trukket kulstof ud af jorden. Nu er tiden kommet til at vende udviklingen. Forskere peger på flere metoder til at lagre kulstof i jorden, så vi ad den vej mindsker drivhuseffekten.

  Læs mere

• 

  Skovdriften skal køle klimaet ned

  22.12.2009.

  Verdens skove dækker ca. 30 procent af landjorden, og samlet set opsuger de mere CO2, end de afgiver. Det kan vi udnytte. Ved at skabe nye skovområder kan vi skrue op for produktionen af tømmer, samtidig med at vi sænker drivhuseffekten.

  Læs mere

• 

  Nye planter skal give os mere mad

  22.12.2009.

  Vi bliver flere og flere mennesker, og vi skal producere mere og mere mad – uden at det bidrager yderligere til opvarmningen af Jorden. Banen er med andre ord kridtet op til en ny landbrugs-revolution.

  Læs mere

• 

  Milde vintre gør fårene mindre

  08.12.2009.

  Evolutionen burde have gjort fårene større på den lille skotske ø Hirta. Ikke desto mindre er fårene blevet mindre.

  Læs mere

• 

  Vi skal satse på større, lettere og bedre fly

  01.12.2009.

  På 15 år fra 1990 til 2005 steg udslippet fra flyene med 73 procent i EU. Hvis den udvikling fortsætter, vil alene flyvningen i Europa om ti år være skyld i et årligt udslip på 284 millioner tons CO2.

  Læs mere

• 

  Skibsfarten skal sætte alle sejl til

  01.12.2009.

  Det er urealistisk at skifte alverdens fragtskibe ud på 25 år, men en lang række mindre tiltag kan gøre de eksisterende skibe mere miljøvenlige.

  Læs mere

• 

  Vi skal modernisere verdens fragtskibe

  01.12.2009.

  Verdens skibe udleder hvert år 800 mio. tons CO2 – det er dobbelt så meget som flytrafikken. Hidtil er der stort set ikke stillet nogen miljøkrav til skibsfarten, men der er gode muligheder for at gøre den renere, oven i købet med en økonomisk gevinst.

  Læs mere

• 

  Teknologi kan hjælpe klimaet på ret køl

  27.10.2009.

  I december mødes politikere fra hele verden til klimatopmøde i København. Målet er at nå en aftale, der skal bremse den globale opvarmning, primært ved at nedsætte vores udslip af CO2. Udfordringen er enorm – formentlig den største, vi mennesker nogen sinde har stået over for.

  Læs mere

• 

  KLIMAETS FORSØGSDYR

  IV nr. 14/2009 s. 44-51.

  Den globale opvarmning er det største eksperiment, biologerne nogen sinde har set. For hvad sker der, når kloden bliver to grader varmere? Dør arterne på stribe, eller finder de ud af at tilpasse sig? Vi ved det ikke i dag, men det gør vi om 100 år. Og flere af klodens arter er allerede godt i gang med at finde nye levesteder eller tilpasse sig de højere temperaturer.

  Læs mere

• 

  Isen er usikker

  IV nr. 15/2009 s. 66-71.

  Iskappen i det vestlige Antarktis rummer
  vand nok til at hæve vandstanden i oceanerne med fem meter.
  En boring i havbunden viser, at iskappen 40
  gange er smeltet bort
  under forhold, som kan opstå igen om få årtier, hvis ikke mængden af kuldioxid i atmosfæren nedbringes markant.

  Læs mere

• 

  Grådige alger skal redde Jordens klima

  IV nr. 14/2003 s. 64-67.

  Landmænd må ikke gøde så voldsomt, at væksten af alger i søer og vandløb øges, for det kan ødelægge miljøet. Men nu gøder forskere havets alger, netop for at der skal blive flere af dem. Målet er, at algerne skal redde Jorden fra global opvarmning.

  Læs mere

• 

  Global opvarmning giver grøn energi

  IV nr. 7/2005 s. 64-65.

  Klimatiske ændringer får verdens gletsjere til at smelte. Enorme ismasser bliver omdannet til vand, og nu arbejder forskere på at udnytte afsmeltningen. Nye polare kraftværker skal anvende gletsjervand til at lave elektricitet, der skal bruges til brintproduktion.

  Læs mere

• 

  Kosmisk stråling køler Jorden ned

  IV nr. 7/2007 s. 50-53.

  En velrenommeret forsker ved Danmarks Rumcenter har i årevis påstået, at udsving i den kosmiske stråling bærer en stor del af ansvaret for den globale opvarmning. Teorien har mødt modstand fra klimaforskere over hele verden, men bliver nu bekræftet af forsøg.

  Læs mere

• 

  Sahara bliver grøn

  IV nr. 7/2009 s. 24-31.

  Nye undersøgelser viser, at verdens største ørken i løbet af menneskets historie flere gange har været græsklædt og frodig. Analyserne antyder, at det først vil ske igen om flere tusind år. Men den globale opvarmning kan bane vejen for et langt hurtigere klimaskifte.

  Læs mere

• 

  Klodens puls

  IV nr. 8/2009 s. 24-31.

  Vi kan ikke se dem, men havstrømmene flytter enorme vandmasser og former vilkårene for livet i havet såvel som på landjorden. Selv om deres betydning for klimaet er kolossal, ved vi forbavsende lidt om dem. Det skal det ambitiøse projekt Argo rette op på.

  Læs mere

• 

  Drivhuseffekten kan give os istid

  IV nr. 11/2003 s. 34-35.

  Den globale opvarmning kan få en højst ubehagelig effekt, mener havforskere. Den kan svække Golfstrømmen så meget, at Nordeuropa og USA risikerer en langvarig og alvorlig afkøling, som vi sidst oplevede det under den såkaldte “lille istid”.

  Læs mere

• 

  Verdens værste tøbrud

  IV nr. 14/2008 s. 66-73.

  En fjerdedel af landjorden på den nordlige halvkugle er dækket af permafrost. Men den frosne undergrund tør. Bygninger bryder sammen, skove vælter, søer drænes, vegetationen ændrer sig. Værst er det dog, at udslippene af den kraftige drivhusgas metan vil gå dramatisk i vejret – og dermed forstærke den globale opvarmning.

  Læs mere

• Kampen om klimaet

  IV nr. 13/2001 s. 48-55.

  Naturlige svingninger: Nogle forskere mener, at opvarmningen er et udtryk for naturens luner. Især Solen har indflydelse på klimaet. Vores egen skyld: Andre forskere mener, at klimaforandringen primært skyldes menneskets udledning af drivhusgasser.

  Læs mere

• Eksotisk ørige lever på lånt tid

  IV nr. 15/2005 s. 14-15.

  Læs mere

• Side 1 ud af 2Næste