13.10.2011.
Norske forskere har udviklet en ny langtidsholdbar varmepumpe.
IV nr. 11/2011 s. 52-55.
Vi har vidst det længe: Indlandsisen på verdens største ø er i fuld gang med at smelte.
Men afsmeltningen betyder ikke blot stigende vandstand i havene. Præcisionsmålinger
viser, at Grønland er begyndt at hæve sig op af undergrunden med accelererende hast.
IV nr. 11/2011 s. 46-51.
Kryb og kravl vil snart få samme status som køer og kyllinger. Flere forskningscentre verden over, fx INBio
i Costa Rica, opdrætter i dag insekter med henblik på spisning. Insekter er nemlig en mere effektiv og mere klimavenlig fødevarekilde end traditionelle husdyr.
16.05.2011.
Hvor enestående er Jorden? Hvad er der inderst inde? Og hvordan opstod liv? Der er meget, vi endnu ikke ved om Jorden. Læs om de fem største gåder her.
Du skal have en gratis profil på illvid.dk for at kunne læse denne artikel.
IV nr. 17/2010 s. 26-29.
På en græsmark har franske forskere gravet tonstunge plantesamfund fri og flyttet dem til lufttætte domer i et nyt forsøgscenter kaldet Ecotron. Her vil forskerne de kommende år måle, hvordan planterne reagerer på ændringer i temperatur, fugtighed og CO2-indhold i luften. Det skal give os mere viden om, hvordan naturen og landbruget vil klare fremtidens ekstreme klima.
IV nr. 1/2011 s. 18-23.
Ny forskning tyder på, at Solen slet ikke er så stabil, som vi har troet. Antallet af solpletter har været nede i en bølgedal, og måske vil de forsvinde helt i en periode. Det er tegn på, at der er ukendte processer i gang i Solens indre, som kan have stor betydning for Jordens klima.
22.12.2010.
Der er dekorationer, lyskæder og pynt overalt – men giver det så meget mere lys, at det kan ses fra rummet?
21.12.2010.
Julevejret er altid et godt emne at snakke om – men hvor ekstremt kan det egentlig være?
IV nr. 9/2010 s. 68-73.
Drømmen om at styre vejret er ældgammel, og nye, videnskabelige metoder har givet drømmen frisk næring.
22.12.2009.
Det intensive landbrug har i årtier trukket kulstof ud af jorden. Nu er tiden kommet til at vende udviklingen. Forskere peger på flere metoder til at lagre kulstof i jorden, så vi ad den vej mindsker drivhuseffekten.
22.12.2009.
Verdens skove dækker ca. 30 procent af landjorden, og samlet set opsuger de mere CO2, end de afgiver. Det kan vi udnytte. Ved at skabe nye skovområder kan vi skrue op for produktionen af tømmer, samtidig med at vi sænker drivhuseffekten.
22.12.2009.
Vi bliver flere og flere mennesker, og vi skal producere mere og mere mad – uden at det bidrager yderligere til opvarmningen af Jorden. Banen er med andre ord kridtet op til en ny landbrugs-revolution.
08.12.2009.
Evolutionen burde have gjort fårene større på den lille skotske ø Hirta. Ikke desto mindre er fårene blevet mindre.
27.10.2009.
I december mødes politikere fra hele verden til klimatopmøde i København. Målet er at nå en aftale, der skal bremse den globale opvarmning, primært ved at nedsætte vores udslip af CO2. Udfordringen er enorm – formentlig den største, vi mennesker nogen sinde har stået over for.
IV nr. 14/2010 s. 48-53.
Klimaændringerne betyder, at mange uvurderlige arkæologiske og kulturelle skatte verden over
er ved at gå tabt. Nu forsøger myndigheder og forskere mange steder at klimasikre fortiden.
IV nr. 10/2010 s. 64-69.
Skovbrande spiller en
overraskende stor rolle for
Jordens klima. Den nyeste forskning
viser, at udslippet af CO2 fra
skovbrande står for en femtedel af den globale opvarmning, og det tal kan nemt blive større. Derfor er der behov
for en målrettet indsats mod ilden.
IV nr. 9/2010 s. 24-29.
Verdens hurtigste computere giver mennesket et storslået overblik over klodens bevægelser.
Forskere kan i dag holde øje med klimaet og naturkatastrofer ved hjælp af avancerede 3-d-modeller, der viser fremtidsscenarier for alt fra havstrømme til vulkanudbrud. Dermed er det blevet lettere
at gribe ind i tide over for de største udfordringer, naturen vil byde os i det 21. århundrede.
IV nr. 7/2010 s. 66-71.
Den globale opvarmning truer dyr og planter på livet. Utallige arter er blevet klimaflygtninge og rykker i disse år mod polerne for at slippe bort fra varmen. Men dyrene kan slet ikke følge med de hastige temperatur-stigninger. Derfor lancerer
forskere nu en kontroversiel idé: Vi skal hjælpe dyrene hen til steder, hvor de har bedre
muligheder for at overleve.
IV nr. 4/2010 s. 56-63.
Forskere er i gang med at lægge nødplaner for kloden.
Hvis klimaet ender med at gå amok på trods af alle vores
anstrengelser for at hindre det, kan det være nødvendigt med mere drastiske tiltag. Den kontroversielle forskningsgren
kaldes geoengineering og er hastigt på vej frem.
Der er masser af ideer at tage fat på. Her får du overblik
over dem og indsigt i, hvor realistiske og effektfulde de er.
Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.
Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.
Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.