06.10.2011.
Væsken forsvinder, når en krop bliver balsameret, og mineralernes farver træder tydeligere frem.
IV nr. 12/2011 s. 44-47.
Kræft rammer over en fjerdedel af befolkningen og tager livet af hver ottende. Men studier af mumier og fossile knogler tyder på, at sygdommen var meget sjælden i oldtiden. Det har affødt en teori om, at kræft er et moderne fænomen, som opstår i kølvandet på forurening, dårlig kost og for lidt motion.
16.12.2009.
Et kammer, der har ligget urørt i 2500 år, rummer 30 mumier, som måske har tilhørt en velhavende egyptisk slægt
03.11.2009.
Tuthankhamon blev farao som 8-9 årig og døde cirka ti år senere. I mange år troede man, at han var blevet myrdet.
IV nr. 10/2010 s. 28-33.
Da Howard Carter i 1922 trådte ind i den hidtil eneste uberørte faraograv, der
er fundet, udødeliggjorde han samtidig mumien i kammeret. Tutankhamon er med sin prægtige guldmaske blevet et ikon på de mægtige egyptiske faraoer. Men dna-analyser har nu afsløret, at han var en indavlet, malariasyg krøbling.
IV nr. 18/2009 s. 20-25.
Mumien af Meresamun, en egyptisk tempelsangerinde, der levede for 3000 år siden, blev i 1920 erhvervet af et museum i Chicago. Ingen har nænnet at bryde mumiens smukke skal. Men med en ny superskanner er det nu lykkedes at lære dens indre at kende.
IV nr. 10/2000 s. 72-77.
For første gang viser ibaloifolket deres afdøde forfædre frem. De gør det ikke af lyst, men af nød. De gamle mumier er nemlig truet af både turisme, gravrøvere og naturligt forfald. Det er sidste chance, hvis mumierne skal reddes. Heldigvis har forfædrenes ånder nu givet tilladelse til at hente hjælp udefra.
IV nr. 2/2007 s. 30-35.
I over 3000 år har mumien ligget i sin kiste, stivnet i voldsom smertekrampe og kun sjusket balsameret. Den blev fundet for godt 100 år siden og har stået urørt på museet i Cairo. Men nu vil egyptologen Bob Brier prøve at finde svarene på nogle af de gådefulde spørgsmål: Hvem var den unge mand, og hvorfor led han en så smertefuld død?
IV nr. 3/2008 s. 30-35.
Under et kloster på Sicilien ligger et dødsrige med 8000 mumificerede indbyggere iklædt deres stiveste puds. Fra sidst i 1500-tallet og frem til 1920 begravede Palermos velhavere deres kære i katakomberne, hvor de blev stedt til hvile på hylder eller på kroge i væggene.
IV nr. 5/2000 s. 58-63.
Forskere udgraver i øjeblikket den største mumiegravplads nogensinde ved en afsides oase i Egypten. Arkæologerne har indtil nu fundet over 100 mumier, og de forventer at finde i alt 10.000 lig, før arbejdet slutter. Mumierne vil fortælle uvurderligt nyt om, hvordan over- og middelklassens egyptere levede for 2000 år siden.
IV nr. 8/2002 s. 34-43.
I 1999 fandt arkæologerne tre enestående velbevarede børnelig på en bjergtop i Argentina. For 500 år siden blev børnene ofret til Inkarigets guder, og de frosne lig fortæller nu forskerne deres historier. Børnene havde besteget et næsten 7000 meter højt bjerg, inden de dopet af kokain døde i isnende kulde på bjergtoppen.
IV nr. 11/2004 s. 30-35.
Over 1000 små børn begravet i krukker. Det er, hvad franske arkæologer har fundet i sandet på en 5200 år gammel gravplads i den egyptiske by Adaima. De små mumificerede lig og de gaver, de fik med sig i graven, vidner om, at de levede og døde i en meget spændende tid – lige før fødslen af verdens første avancerede civilisation, faraonernes rige.
IV nr. 11/2006 s. 44-49.
For over 7000 år siden – længe før egypterne fik ideen – gik sydamerikanske fiskere i gang med at mumificere deres døde og lave dem om til kunstværker. For forskerne har det længe været en gåde, hvorfor et primitivt folk pludselig begyndte at praktisere en så krævende gravskik. Men nu mener en antropolog at have fundet svaret.
IV nr. 12/2002 s. 46-53.
Når et menneske dør, går der som regel kort tid, før kroppen er forvandlet til en bunke knogler. Men sådan behøver det ikke at være. Både naturen selv og mange kulturer har med stort held snydt kroppens forfald og bevaret lig som mumier i årtusinder. Men først i dag er det muligt at få et lig til at holde evigt.
IV nr. 16/2002 s. 30-33.
To hollandske moselig har i snart 100 år givet forskerne grå hår i hovedet. De blev i 1904 fundet liggende arm i arm, og man troede derfor længe, at det var en mand og en kvinde. Men nye dna-analyser har fastslået, at de begge var mænd og ikke i familie. Måske blev de henrettet, fordi de var homoseksuelle.
Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.
Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.
Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.