pattedyr

Prøv den store videntest om biologi

22.07.2011.

Har du en biolog gemt i dig? Test din viden om dyr og planter og se, hvor godt du klarer dig.

Læs mere
luftens helte

IV nr. 7/2011 s. 24-29.

Glem alt om gnuer. Den største migration af pattedyr i Afrika sker hvert år i oktober, når fem til ti millioner flyvende hunde lander
i Kasanka Nationalpark i Zambia. Netop da bugner områdets træer af frugt, og de mange flyvende frugtspisere spreder træernes frø og sikrer, at fældet skov vokser hurtigt op. Kun to måneder senere er festen forbi. Dyrene flyver mod ukendte horisonter, og stilheden sænker sig atter over Kasanka.

Læs mere
Hvor store kan rovdyr blive på land?

12.03.2010.

Er der nogen grænse for størrelsen på kødædende, landlevende pattedyr?

Læs mere
KÆMPERNES VERDEN

IV nr. 17/2009 s. 50-57.

Indtil for 10.000 år siden var Jorden periodevis et meget koldt sted at leve. Istiderne begrænsede mængden af tilgængelig føde, og det satte fortidens dyr under et udviklingsmæssigt pres. De barske betingelser fremmede udviklingen af meget store arter, da store dyr bedre tåler kulde og sult end små. De store dyr havde også færre naturlige fjender – i hvert fald indtil mennesket dukkede op.

Læs mere
Verdens nye herskere

IV nr. 7/2001 s. 50-59.

I disse år udgraver tyske forskere en zoologisk have med 49 mio. år gamle dyr. Fundene giver et detaljeret billede af, hvordan livet så ud, da pattedyrene overtog scenen efter dinosaurerne.

Læs mere
Pattedyr åd dinosaurer

IV nr. 8/2009 s. 36-41.

De tidligste pattedyr var langt mere avancerede end hidtil antaget. For 150 millioner år siden havde de allerede udviklet sig så meget, at nogle arter jagede små dinosaurer. Og de seneste års forskning har vist, at de udbredte sig både til lands, til vands og i luften.

Læs mere
Dommedag gav nyt liv

IV nr. 13/2005 s. 32-41.

Livet burde for længst være udryddet. Siden de første dyr og planter opstod, er Jorden flere gange blevet kastet ud i ragnarok. Senest for 66 millioner år siden, da kloden blev ramt af en komet. Men hver gang har livet rejst sig på ny og er endda gået styrket ud af massedøden.

Læs mere
Fuglenes liv er styret af farver

IV nr. 2/2007 s. 44-51.

Fuglenes øjne er grundlæggende konstrueret ligesom menneskets, men med en vigtig forskel: De har et ekstra farvepigment i nethindens tappe. De lysfølsomme celler registrerer lys med forskellig bølgelængde og er dermed grundlaget for farvesynet. Mens menneskets tappe kun indeholder tre forskellige farvepigmenter – blå, grøn og orange – har fuglene et fjerde pigment, der opfanger lys i det ultraviolette spektrum. I de senere år er biologerne for alvor begyndt at forstå, hvad fuglene bruger deres avancerede syn til. Den for os usynlige verden spiller en helt afgørende rolle, når de vælger mage og søger føde.

Læs mere
Vild i varmen

IV nr. 3/2004 s. 34-41.

Ørkenen er et barskt sted at leve. Dagene er bagende hede, nætterne bidende kolde, og vand er der stor set intet af. Det kræver sit dyr at være

Læs mere
Dyrenes nye familiealbum

IV nr. 4/2004 s. 48-55.

Kortlægning af generne gør næsten en mus til en elefant. De sidste 20 års forskning i dyrenes arvemasse har rystet livets træ og flyttet rundt på grene og blade – nye dyregrupper er opstået, andre er forsvundet, og en mængde dyr har fået nye slægtninge.

Læs mere