rummet

• •  
  •  
• 

  Jorden krummer rummet

  29.10.2011.

  Satellitten Gravity Probe B har bekræftet, at Jordens tyngdekraft krummer rummet.

  Læs mere

• 

  ISS

  IV nr. 13/2011 s. 38-45.

  Den Internationale Rumstation, ISS, har 16 solopgange og lige så mange solnedgange på et døgn. Alligevel bliver astronauterne
  aldrig trætte af dem. I et kort
  minut lyser atmosfæren op i en farve­symfoni af tynde, kulørte bånd. Imellem lysskiftene kan
  astronauterne betragte, hvordan ørkener, regnskove og oceaner
  glider forbi i et roligt tempo. Og i horisonten kan man ofte se nordlys flamme. Don Pettit har fortalt:
  “Vi fløj gennem nordlys over
  Canada, og hele rumstationen
  var indhyllet i en svagt glødende rødlig tåge. Under os løb grønne floder af lys ... det føltes, som
  om vi befandt os inde i et neonrør.”
  Siden 2010 er det blevet lettere at nyde sceneriet, da ISS har fået en udsigtskuppel, en såkaldt
  cupola, installeret. Med det blotte øje kan man se genstande ned til cirka 500 meters bredde. Men med bare en lille kikkert er det muligt at udskille bygninger, kølvandet fra skibe og små oaser.
  Når man betragter Jorden
  fra rummet, bliver man også
  mindet om, hvad vi er ved at gøre ved vores klode. En vigtig del
  af astronauternes arbejde er at
  dokumentere ændringer på
  Jorden – og intet er mere tydeligt end den konstante afbrænding af regnskov mange steder i verden. Andre gange er astronauterne
  vidner til jordskælv, tsunamier og vulkanudbrud. Men ofte oplever de bare. En oplevelse, vi nu kan få del i takket være de tusindvis af
  fotografier, der er taget fra ISS.

  Læs mere

• 

  Kan man veje en astronaut i rummet?

  25.08.2011.

  På rumstationer svæver astronauterne vægtløse omkring – alligevel bliver de vejet regelmæssigt.

  Læs mere

• 

  Quiz: Test din viden om Mars

  17.05.2011.

  Endelig kan du få bevis på, at du ved ALT om Mars. Eller er din viden i virkeligheden lidt rusten? Snup en hurtig quiz og få svaret.

  Læs mere

• 

  Kan Mars gøres beboelig for mennesker?

  11.03.2011.

  Kan man skabe en kunstig atmosfære på Mars, så mennesker kan bo på planeten?

  Læs mere

• 

  Hvorfor er rummet sort?

  21.05.2010.

  Det simple svar er, at rummet ikke har en atmosfære til at sprede lys. Men der er også et langt mere kompliceret bud.

  Læs mere

• 

  Charterrejse i rummet

  IV nr. 1/2010 s. 32-39.

  Efter årtiers drømme bliver rumturismen endelig mulig for almindelige mennesker. En tur helt op i 110 kilometers højde koster en million kroner, men det er også den eneste begrænsning.

  Læs mere

• 

  Apollo 16: Kampen mod uret

  29.09.2009.

  Apollo 16 forsinkes, da et reservesystem svigter. I timevis svæver astronauterne i usikkerhed, og da Houston endelig giver grønt lys til landing på Månen, er missionen blevet afkortet med en hel dag.

  Læs mere

• 

  Apollo 15: Farlig bjergkørsel

  25.09.2009.

  Apollo 15-astronauterne lander som de første i et af Månens bjergområder. Her finder de ud af, at kørsel på Månen er ingen søndagstur – og slet ikke, når den foregår på stejle skråninger.

  Læs mere

• 

  Apollo 14: Høj puls i rummet

  25.09.2009.

  Efter Apollo 13 har NASA ikke råd til en ny fiasko, så presset på Apollo 14’s astronauter er massivt.

  Læs mere

• 

  Apollo 1-10: Nedtælling

  22.09.2009.

  De første astronauter sattte fod på Månen i 1969. Vejen blev banet for dem af ti testflyvninger, hvoraf den første endte i en tragedie allerede på rampen.

  Læs mere

• 

  Apollo 11: Landing i blinde

  21.09.2009.

  Neil Armstrong og Edwin Aldrin skal som de første mennesker lande på Månen. Turen ned til Stilhedens Hav bliver langt mere dramatisk end ventet.

  Læs mere

• 

  Tema: Mennesket på Månen 40 år

  16.07.2009.

  I juli 1969 tog astronauten Neil Armstrong det første skridt på Månen. I dette tema kan du læse den dramatiske historie om Apollo projektet, som de amerikanske astronauter var villige til at sætte livet på spil for.

  Læs mere

• 

  Solenergi skal hentes i rummet

  IV nr. 2/2010 s. 26-27.

  Allerede i 2016 skal solceller i rummet levere strøm til Californien. Solkraftværket placeres
  i kredsløb i rummet, hvor Solen skinner langt klarere end ved jordoverfladen – døgnet rundt. Firmaet bag projektet tror på, at en fjerdedel af fremtidens energi skal komme fra rummet.

  Læs mere

• Hubble fanger kosmisk haletudse

  IV nr. 3/2003 s. 12-13.

  Læs mere

• 

  50 år i rummet

  IV nr. 2/2007 s. 67-80.

  Den 4. oktober 1957 blev satellitten Sputnik 1 opsendt fra den sovjetiske ødemark. Sonden var det første menneskeskabte objekt, der kom i kredsløb omkring Jorden, og den blev starten på det rumeventyr, der siden har vist os Solsystemets fjerne afkroge.

  Læs mere