satellit

• •  
  •  
  Side 1 ud af 2Næste
• 

  Satellit på 10x10x10 cm udforsker rummet

  03.10.2011.

  Penge er et af rumforskernes store problemer. Men små, billige, terningformede satellitter kan afhjælpe det problem.

  Læs mere

• 

  Rumforskning på 10 x 10 cm

  IV nr. 14/2011 s. 62-63.

  Det allerstørste problem for
  rumforskerne er at rejse penge til at bygge satellitter og sende dem i kredsløb. Ofte er kravet mange millioner kroner. Men nu er der en billigere vej ud i rummet: De såkaldte cubesats kan løse små, men vigtige
  opgaver – og det til en pris, så selv amatører kan være med.

  Læs mere

• 

  Satellitter skal måle universets skjulte kræfter

  01.03.2010.

  Til næste år opsender ESA testsatellitten LISA Pathfinder. Missionen er en generalprøve på en ny avanceret teknik.

  Læs mere

• 

  Første glimt af Solsystemets grænse

  08.02.2010.

  Satellit tegner nyt billede af overgangen til det interstellare rum

  Læs mere

• 

  Orkan i Sol systemet

  IV nr. 13/2009 s. 54-59.

  Jorden er i farezonen, når ekstreme eksplosioner i Solens magnetfelt kaster energi som fra milliarder af atombomber ud i Solsystemet. I 1859 rasede en supersolstorm, som ville have fået nutidens globale infrastruktur og strømforsyning til at bryde sammen – og den næste kan komme i 2012.

  Læs mere

• 

  Små satellitter løser universets store gåder

  IV nr. 1/2007 s. 32-35.

  NASA’s store succes, rumteleskopet Hubble, arbejder ikke alene. I de senere år er der opsendt en række små satellitter, der fungerer som specialarbejdere og løser opgaver, som Hubble ikke har hverken tid eller instrumenter til at klare. Trods deres ringe størrelse har satellitterne allerede leveret så store videnskabelige resultater, at de nu for alvor er ved at sætte dagsordenen for fremtidens udforskning af universets mysterier.

  Læs mere

• På jagt efter beboelige planeter

  IV nr. 4/2001 s. 60-61.

  Er Jorden det eneste sted i Mælkevejen, hvor der kan eksistere liv? Det spørgsmål vil astronomerne nu for alvor finde svar på i nye ambitiøse forskningsprojekter. Hele 500.000 stjerner vil astronomerne overvåge i håb om at finde kloder, der ligner Jorden og opfylder de mest basale livsbetingelser.

  Læs mere

• Rummets bedste udkigsposter

  IV nr. 8/2001 s. 42-43.

  For 200 år siden opdagede en matematiker mystiske punkter i universet. Nu sender rumforskerne satellitter derop. Her kan de frit udforske verdensrummet, næsten uden energi. Den næste i rækken er MAP, der skal lave de mest nøjagtige målinger af baggrundsstrålingen nogen sinde.

  Læs mere

• Nye røntgenbilleder åbner universet

  IV nr. 9/2000 s. 32-35.

  Den nye amerikanske røntgensatellit Chandra har afsløret, at der findes mere end det univers, vi ser med stjernekikkerter om natten. Chandra har opdaget helt nye og voldsomme sider af de velkendte fænomener, som hjælper med til at sætte tingene på plads for astronomerne.

  Læs mere

• 

  Kraftværker går i kredsløb

  IV nr. 9/2002 s. 38-41.

  Enorme satellitter, der fanger sollyset og sender energien ned til Jorden som mikrobølger. Det har i årtier været ingeniørernes utopiske drøm. Nu ser det vilde projekt endelig ud til at kunne blive teknologisk muligt. Japanske og amerikanske forskere håber på, at de første satellitter kan være klar allerede om 40 år.

  Læs mere

• Sibiriens drage set fra satellit

  IV nr. 5/2003 s. 12-13.

  Læs mere

• 

  Den skjulte verden

  IV nr. 4/2002 s. 46-55.

  Takket være satellitterne har vi i dag det fulde overblik over verden fra højeste sted. Svævende 36.000 km over Jordens overflade holder de øje med de farlige cykloner, ser bjergene vokse og finder vand i Sahara. Afsløringerne sker ved hjælp af en uhyre skarptseende optik, der er forfinet gennem årtier.

  Læs mere

• Simpel metalkugle indleder rumalderen

  IV nr. 4/2001 s. 71-74.

  Det er sen aften den 4. oktober 1957. På den sovjetiske rumbase Bajkonur har man hele dagen forgæves forsøgt at opsende verdens første satellit, Sputnik. Den lille 84 kg tunge metalkugle er anbragt i næsen på verdens største raket. Men gang på gang er nedtællingen blevet afbrudt ...

  Læs mere

• 

  Det nye raket kapløb

  IV nr. 9/2004 s. 24-31.

  Raketopsendelser er benhård business. De gamle giganter, USA og Rusland, udfordres nu af Europa og lande som Kina, Indien og Japan. Derfor kæmpes der i disse år hårdt om at blive en af vinderne i det kommercielle rumkapløb.

  Læs mere

• Afgang til ozonlaget

  IV nr. 10/2000 s. 58-65.

  Forårets melding om rekordstort ozonsvind over Arktis kom fra rumbasen Esrange i Lapland. Basen er på det nærmeste ukendt i offentligheden, men for verdens forskere er den et sandt eldorado. Herfra kan de bl.a. med gigantiske balloner tage temperaturen på ozonlaget.

  Læs mere

• Første kineser på vej ud i rummet

  IV nr. 12/2000 s. 66-69.

  Kina er i det stille ved at udvikle sig til en rummagt på linie med USA og Rusland. Verdens folkerigeste nation har længe satset på at blive storleverandør af alle typer af satellit-opsendelser. Og nu er man klar til at sende den første kinesiske astronaut i kredsløb om Jorden.

  Læs mere

• 

  Tom og Jerry flyver på oliejagt

  IV nr. 13/2002 s. 62-63.

  Et nyt makkerpar i kredsløb bruger mikrobølger til at finde skjulte rigdomme på vores planet. Tom og Jerry, som de to små satellitter er blevet døbt, sætter nye standarder for præcisionsmåling og kan bl.a. hjælpe geologerne med at finde olie og mineraler.

  Læs mere

• 

  11.700 km nonstop

  IV nr. 3/2009 s. 30-33.

  Mange trækfugle er kendt for at rejse over enorme afstande. Men først efter at biologer har fået mulighed for at overvåge enkeltindivider med satellit, har de for alvor fået indblik i fuglenes ekstreme kraftpræstationer. Den nye viden giver håb om at kunne redde flere truede arter fra udryddelse.

  Læs mere

• Polarlys over begge poler på samme tid

  IV nr. 4/2002 s. 13.

  Læs mere

• Satellit finder komet nr. 100

  IV nr. 8/2000 s. 18.

  Læs mere

• Side 1 ud af 2Næste