skanning

MOORA. Pigen, der kom ind fra kulden

IV nr. 14/2011 s. 54-61.

Først lå hun 2650 år i det kolde mosedynd. Så tilbragte
hun fem år i kølerum som offer for en mulig forbrydelse.
De seneste seks år har hun været under luppen hos læger, biologer og antropologer. Moora har taget hele turen fra underernæret bondepige til feteret moselig. I dag giver hun et unikt indblik i, hvordan germanernes forfædre levede.

Læs mere
Nyt stof kan afsløre Alzheimer

28.03.2011.

Det har indtil nu været meget svært at stille en sikker alzheimer diagnose. Men et nyt stof får de beskadigede dele af hjernen til at lyse op, så de nemt kan ses på en skanning.

Læs mere
Personlighed kan måles i hjernen

IV nr. 18/2008 s. 24-31.

Psykologerne beskriver vores personlighed ud fra fem grundlæggende personlighedstræk, og nu er neurologer begyndt at kunne forbinde disse træk med hjernens funktioner. Hos meget udadvendte mennesker er hjernens belønningssystem fx ekstra følsomt. Evolutionsforskere er nu også begyndt at interessere sig for, hvorfor der er så stor variation i menneskers personlighed. De mener, at forskellige personligheder har givet fordele under varierende omstændigheder igennem menneskets historie.

Læs mere
Alzheimers fingeraftryk

IV nr. 5/2011 s. 60-61.

Det har indtil nu været
meget svært at stille en
sikker alzheimer diagnose. Først ved en obduktion
var symptomerne tydelige.
Men et nyt stof får de
beskadigede dele af hjernen til at lyse op, så de nemt kan ses på en skanning. Dermed kan behandlingen af lidelsen måske starte tidligere.

Læs mere
Dårlige forbindelser

IV nr. 18/2010 s. 58-63.

Tidligere troede man, at psykiske sygdomme udsprang af ubalance i sindet, som ikke havde fysiske årsager. Men nu kan forskerne aflæse lidelserne i hjernen. Dels er der hjernecentre, som enten er større eller mindre end hos raske personer, og dels er der forstyrrelser i forbindelserne i hjernen.

Læs mere
Her opstår det gode grin

IV nr. 16/2010 s. 38-41.

Først inden for de senere år har forskerne fået indblik i, hvordan hjernen håndterer humor.
Skanninger har afsløret de hjernecentre, der er involveret i både at forstå og at more sig over en
vittighed. Humorforskningen kan bl.a. give ny viden om årsagerne til depression og autisme.

Læs mere
HJERNENS VEJNET

IV nr. 18/2009 s. 38-43.

Flere milliarder nerveceller forbinder hjernens mange centre. Det er dette netværk – mere end de enkelte centre – der giver os mennesker vores helt enestående mentale evner. Endnu ved vi kun meget lidt om, hvordan
centrene er forbundet og arbejder sammen. Men tre forskere har udviklet hver deres metode til at synliggøre det ekstremt komplicerede netværk.

Læs mere
Nu ser lægerne lige ind i hjertet

IV nr. 9/2005 s. 52-57.

Nemt, hurtigt og smertefrit – det er nøgleordene for tre nye, avancerede billedteknikker. De tusindvis af mennesker, der hvert år får blodprop i hjertet eller har forsnævrede kranspulsårer, vil få gavn af undersøgelserne.

Læs mere
Nu får hjernen bedre førstehjælp

IV nr. 15/2004 s. 32-33.

Slagtilfældepatienter vil fremover have langt bedre chancer for at overleve uden mén. Et medikament udvundet af spyttet fra vampyrflagermus giver i kombination med nye skanningprocedurer lægerne tre gange så lang tid til at redde hjernen, før det er for sent.

Læs mere
Hjernens hemmelige cockpit

IV nr. 8/2006 s. 50-53.

Vores ubevidste tanker har en kolossal magt over os. Derfor forsøger forskerne ihærdigt at afsløre, hvad hjernen foretager sig, uden at vi ved det. Specialudviklede interview og avancerede skanninger har nu hjulpet dem det første stykke vej ind i det ukendte.

Læs mere
Virtual Reality – tager forskud på fremtiden

IV nr. 11/2004 s. 60-67.

Virtual reality er ikke længere kun for spilentusiaster. I dag er det også et stærkt værktøj for undervisere, forskere og designere. For takket være det kan vi uden risiko træde ind i den virkelighed, som venter lige rundt om hjørnet.

Læs mere