IV nr. 14/2011 s. 20-25.
Forskningen i kunstig befrugtning er ved at nedbryde de biologiske grænser for, hvordan man kan få børn. Inden længe vil en mand eller kvinde kunne få et barn med en partner af samme køn uden at skulle bruge en fremmed æg- eller sæddonor. Faktisk behøver man ikke engang en partner, for forskerne vil kunne hjælpe os med at danne både æg- og sædceller, så vi kan befrugte os selv. Og
ønskes drømmebarnet klonet, kan det også lade sig gøre.
Der kan rejses en lang række etiske indvendinger mod de nye muligheder, og i sidste ende er det op til hvert enkelt land at lovgive på området. Men giver politikerne grønt lys, vil forskerne have værktøjerne til rådighed.
IV nr. 10/2010 s. 72-75.
Snart kan kødet på din tallerken fremstilles helt uden at slå dyr ihjel. Ved hjælp af stamceller dyrker forskere allerede nu laboratoriekød, der aldrig har siddet i en krop, og målet er at forvandle hver celle til 100 kilo kød. Det kan nemlig blive nødvendigt for at tilfredsstille verdens voksende appetit på kød.
IV nr. 16/2002 s. 48-51.
Det er for nylig lykkedes franske forskere at transplantere stamceller fra lårmusklen på syge hjertepatienter ind i patienternes eget hjerte. Det ødelagte hjertevæv vækkes mirakuløst til live og begynder at pumpe igen. Foreløbig er otte patienter opereret, og hvis resultaterne holder stik, kan mange transplantationer blive overflødige i fremtiden.
IV nr. 2/2004 s. 48-49.
Et revolutionerende gennembrud gør det nu muligt at skabe ægceller ud fra andre celler. Dermed er vejen banet for, at to mænd kan få fælles børn. I princippet kan en mand sågar blive både far og mor til sine børn.
IV nr. 1/2009 s. 48-53.
Forskere har skabt en gennemsigtig zebrafisk, som giver frit indblik i, hvordan organerne udvikler sig, og hvordan fx kræft spredes i kroppen. Takket være effektive muligheder for at studere og manipulere funktionen af gener og stamceller har zebrafisken potentiale til at blive forskernes foretrukne forsøgsdyr.
IV nr. 6/2009 s. 38-39.
En plasticbeholder fyldt med polyestertråde og leverceller kan inden længe blive redningen for patienter med leversvigt og akut behov for levertransplantation. I fremtiden håber forskerne, at levercellerne også kan transplanteres direkte ind i patienterne.
IV nr. 9/2008 s. 30-31.
Selv om patienter med type 1-diabetes tager insulinindsprøjtninger, lider mange af for dårligt reguleret blodsukker. På langt sigt kan det give alvorlige helbredsproblemer, og derfor vil forskerne finde en kur. Nye forsøg med fosterstamceller tegner lovende.
IV nr. 11/2007 s. 30-35.
Terry Byland var blind i 11 år, men så meldte han sig til et eksperiment, hvor han fik indsat en mikrochip i øjet. Den 58-årige amerikaner har nu fået en smule af synet tilbage, nok til at han kan se omridset af ting og mennesker. Med næste generation af det kunstige øje håber Terry Byland at komme til at læse og genkende ansigter. Chippen er dog ikke ene om at give blinde håb, også genterapi og stamcelleforskning stormer frem.
IV nr. 13/2005 s. 54-63.
Stamceller fra få dage gamle menneskefostre har en enestående evne til at kunne forvandle sig til enhver celletype, som findes i kroppen. Derfor kan stamcellerne måske i fremtiden helbrede en lang række alvorlige sygdomme. Stamcelleforskerne arbejder med råstoffet til
IV nr. 14/2008 s. 22-29.
De seneste par år har stamcelle-forskerne opnået flere særdeles lovende resultater i laboratoriet. Hvis resultaterne holder, hvad de lover, vil etiske problemer med stamcelle-behandling snart være fortid. Og samtidig vil det blive muligt at lade stamceller erstatte sygt væv overalt i kroppen.
IV nr. 15/2007 s. 34-35.
Stamceller udtaget fra knoglemarv kan forvandles til menneskelige sædceller, og hos mus kan tilsvarende sædceller befrugte æg, der efterfølgende udvikler sig til museunger. Forskningen kan give ufrivilligt barnløse par en ny chance.
IV nr. 16/2007 s. 64-67.
Mikroskopiske hår i det indre øre er nøglen til vores hørelse. Når hårene bølger frem og tilbage, omsættes bevægelsen til nervesignaler. Men ødelægges hårene, bliver man døv for altid. Nu er forskerne tæt på at kunne skrue evolutionen baglæns og stimulere cellerne til at danne nye hår – og dermed kan døve blive hørende igen.
IV nr. 17/2005 s. 48-51.
Kimærer er dyr sammensat af flere forskellige arter. De seneste af slagsen har nu menneskelige organer i kroppen. Det giver perspektiver, der på én gang er fantastiske og skræmmende.
IV nr. 17/2004 s. 62-65.
50 år efter, at det første gang lykkedes at transplantere et organ, har lægerne opnået et fantastisk gennembrud. Flere organmodtagere har fået immunforsvaret trimmet, så det ikke længere skal svækkes resten af livet med kraftig medicin.
Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.
Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.
Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.