ubåd

Eventyrer vil til bunds i verdens have

13.09.2011.

Richard Branson vil dykke ned i verdens fem mest utilgængelige dybhavsgrave i specialdesignet ubåd.

Læs mere
Metalhvaler kan svømme dybt

IV nr. 14/2011 s. 32-33.

Elastisk stål gør, at ubåde kan dykke ned til 300 meters dybde.

Læs mere
Hvordan holder man luften ren i ubåde?

01.03.2011.

Iltniveauet skal holdes oppe i en ubåd med ganske lidt plads.

Læs mere
Fjernstyret ubåd når bunden

16.12.2009.

Superubåd er forskernes nye redskab i udforskningen af havets dybeste steder

Læs mere
Dødens ubåd vender hjem

IV nr. 1/2001 s. 34-37.

Efter 137 år på havets bund er ubåden H.L. Hunley nu blevet hævet. Under den amerikanske borgerkrig sænkede den i en hektisk batalje Nordstaternes krigsskib USS Housatonic. Dermed blev H.L. Hunley den første ubåd i historien, som udførte et vellykket angreb. Men på vej hjem til Charleston sank ubåden på mystisk vis.

Læs mere
TYSKLANDS TITANIC

IV nr. 6/2003 s. 56-63.

3,5 millioner tyskere er i januar 1945 på vild flugt fra den sovjetiske hær. Flere tusinde af dem ånder lettet op, da de når om bord på den tidligere luksusliner Wilhelm Gustloff. Men en russisk ubåd sænker skibet i den iskolde Østersø. 9343 mister livet – de 8000 af dem er kvinder og børn.

Læs mere
Robotterne erobrer dybet

IV nr. 1/2002 s. 34-41.

Over 70 procent af kloden er dækket af vand – og vi er kun lige begyndt at udforske den gådefulde verden. Men nu kommer maskinerne til hjælp. Antallet af undervandsfartøjer er eksploderet, og de første robotter udstyret med kunstig intelligens har allerede været på deres første videnskabelige ekspedition.

Læs mere
Robotterne indtager slagmarken

IV nr. 2/2000 s. 22-27.

Robotter har allerede vist deres værdi som krigsspioner. Nu er der planer om at udstyre robotterne med våben. Førerløse fly skal angribe mål på jorden, mens selvstyrende ubåde kan snige sig usete frem. Og snart bliver fodfolk erstattet af hårdføre insektvæsner, der skyder med mikrobølger.

Læs mere
Superubåden bliver hurtigere end et fly

IV nr. 2/2001 s. 42-43.

Takket være et gammelt, men ret ukendt fysisk fænomen, kan fremtidens ubåde sejle hurtigere end det hurtigste jagerfly. Fænomenet kaldes supercavitation og sætter ubådene i stand til at skyde gennem vandet næsten uden gnidning. Teknikken stiller dog enorme krav til ubådens konstruktion, og hvis noget går galt undervejs, er katastrofen en realitet.

Læs mere
Tysk ubåd truer livet i Nordsøen

IV nr. 2/2007 s. 52-55.

I næsten 60 år har en tysk ubåd, spækket med kviksølv, ligget glemt på havets bund ud for Norges kyst. Men takket være en tysk ingeniør arbejder de norske myndigheder nu om kap med tiden for at finde en løsning, før ubådens giftige last spredes i havmiljøet.

Læs mere
Ubåd bjærger druknet skov

IV nr. 8/2005 s. 64-67.

Rundt om i verden står millioner af træstammer af fineste kvalitet under vand. I mange år har den kæmpemæssige ressource ligget urørt hen, men med nye teknikker kan det lade sig gøre at hente tømmeret op til overfladen. En fjernstyret ubåd giver let, hurtig og sikker adgang til den sunkne skat.

Læs mere
Spionfly letter fra atomubåd

IV nr. 16/2006 s. 32-35.

Den tophemmelige flyfabrik Skunk Works er ved at udvikle en helt ny flytype. Ligesom andre pilotløse spionfly kan Cormorant ubemærket flyve ind over fjendens territorium, men dette fly har en ekstra trumf i ærmet. Cormorants mission starter ikke på en lang, lige asfaltstribe, men i missilsiloen i en atomubåd 50 meter under havoverfladen.

Læs mere
100 års krig under overfladen

IV nr. 16/2005 s. 44-51.

Siden 1905 har ubåden været inde i en eksplosiv teknologisk udvikling. Dens rolle har skiftet fra at være jæger til den jagede indtil flere gange, men i dag er der ikke længere nogen tvivl – ubåden er oceanernes hersker.

Læs mere
Den usynlige ubåd

IV nr. 17/2003 s. 50-51.

En ny ubåd afgiver hverken støj, varme eller luftbobler. Og den kan holde sig neddykket i ugevis. U 31 lever derfor mere end nogen af sine forgængere op til enhver ubåds vigtigste opgave: at kunne operere i det skjulte.

Læs mere
Cousteaus trojanske haj

IV nr. 18/2005 s. 14-15.

Læs mere