virus

Side 1 ud af 2Næste
Quiz: Test din viden om små ting

30.09.2011.

Hvilken celle er menneskets mindste? Og hvor lille er et virus? Tag en lille udfordring om bittesmå ting.

Læs mere
Quiz: Test din viden om kroppen

03.08.2011.

Hvilket organ er det mest transplanterede? Og hvor mange forskellige slags virus kender man? Tag testen og se om du har styr på detaljer om kroppen.

Læs mere
Hvorfor løber næsen?

10.02.2011.

Hvorfor skal vi finde lommetørklæderne frem, når vi bliver ramt af forkølelse?

Læs mere
Hvor længe kan man være forkølet?

07.01.2010.

Kroppen danner hurtigt antistoffer, der sætter en forkølelse ud af spil.

Læs mere
Krigen raser i din krop

IV nr. 17/2010 s. 18-25.

Dit immunforsvar er altid på vagt. Fjenden lurer overalt, og hele tiden
står skadelige mikroorganismer parat til at indtage din krop. Men de når sjældent langt, før de møder en grum skæbne. Med et væld af soldater og våben patruljerer immunsystemet konstant i alle kroppens afkroge og slår hårdt ned på enhver ubuden gæst. De mikroskopiske tropper redder dit liv hver eneste dag på komplekse og forunderlige måder. Mens du læser denne artikel, er dine fjender under heftig beskydning: Kroppens fodfolk og ingeniørtropper forgifter parasitter, sprænger bakterier i luften, æder virus og tvinger kræftceller til selvmord, uden at du behøver løfte en finger.
Men det er en svær opgave at holde styr på alle de krigslystne tropper, og nogle gange vender de sig imod dig. Velkommen til slagmarken i dit indre.

Læs mere
D-vitamin er nøglen til kroppens forsvar

IV nr. 14/2010 s. 34-37.

En lang række opdagelser viser nu, at D-vitamin er altafgørende for helbredet. Både kræft, diabetes, sklerose, depression og barnløshed kan skyldes mangel på D-vitamin. Senest har forskere opdaget, at immunforsvaret slet ikke kan aktiveres uden D-vitamin. Dermed har vitaminet tre centrale funktioner: • Regulering af immunforsvaret • Regulering af cellevækst • Regulering af hormonbalancer

Læs mere
Vi bliver smittet med . . .

IV nr. 12/2010 s. 18-23.

Mikroorganismer og parasitter har i de senere år vist sig at være årsag
til en lang række sygdomme, som man tidligere tilskrev usund livsstil eller genfejl. Det betyder, at vi skal forholde os til en smitterisiko,
men giver samtidig mulighed for nye, mere effektive behandlinger.

Læs mere
Fremtiden kører på batterier

IV nr. 8/2010 s. 26-31.

Kampen er i gang om at udtænke,
konstruere og levere batterier til fremtidens elsamfund. I dag er batterier store, ineffektive og farlige, men det skal helt ny teknologi lave om på. Snart vil mobiltelefonens batterilevetid stige voldsomt, batterier bliver indbygget direkte i tøjet,
og charterflyet vil gå i luften drevet af kvantebatterier.

Læs mere
Kæmpevirus rykker ved grænsen for liv

IV nr. 18/2009 s. 54-57.

Franske forskere har opdaget en avanceret kæmpevirus, der kan være et “missing link” mellem virus og levende celler. Den nyopdagede virus kan smittes af en anden virus, og fundet sætter gang i
debatten om, hvorvidt virus er levende. Måske har virus haft en meget vigtig rolle i livets udvikling.

Læs mere
Livets opskrift

IV nr. 13/2005 s. 26-31.

Alle livsformer er opbygget af byggesten, der hver for sig er døde. Forskerne kender dem alle og har opstillet en række præcise definitioner på, hvad liv er. De har også kvalificerede bud på, hvordan livet i sin tid opstod på Jorden. Næste skridt er at lade livet opstå igen – i laboratoriet.

Læs mere
Truslen fra Mikroberne

IV nr. 3/2002 s. 36-41.

I USA har breve med miltbrandbakterier spredt panik. Men miltbrand er ikke det eneste biologiske våben, som terrorgrupper med onde hensigter kan tage i brug. En lang række virus og bakterier er dødsensfarlige i de forkerte hænder.

Læs mere
Genernes herre

IV nr. 1/2004 s. 60-65.

Rna har længe måttet nøjes med rollen som budbringer for dna-molekylet, der rummer vores arvemateriale. Men nu viser det sig, at rna også med hård hånd styrer cellens gener. Forskerne er allerede i fuld gang med at omsætte denne nye viden til bekæmpelse af sygdomme, som i dag er uhelbredelige.

Læs mere
Vi er fyldt med skrot

IV nr. 7/2002 s. 50-53.

Forskerne har opdaget, at vores gener kun udgør 1,5 pct. af arvemassen. Nu prøver de at afsløre formålet med de sidste 98,5 pct., det såkaldte junk-dna. Dele af denne enorme skrotbunke kan tilsyneladende gøre os både syge og overvægtige – men alligevel kan vi slet ikke undvære den.

Læs mere
Virus kan helbrede dødelig hjernekræft

IV nr. 2/2009 s. 32-33.

En genmanipuleret virus fra køer kan blive det første effektive middel mod ondartet kræft i hjernen og andre steder i kroppen. Lovende forsøg på mus har vist, at virussen finder og udrydder kræftceller som et målsøgende missil uden at skade raske celler.

Læs mere
Farlige mikrober skal kurere kræft

IV nr. 4/2006 s. 38-39.

Virus og bakterier har en fantastisk evne til at finde frem til bestemte celler i kroppen, trænge ind i dem og ødelægge dem. Det vil forskerne nu udnytte, så dødsensfarlige mikrober i fremtiden bliver i stand til at helbrede kræft. Hvis alt går efter planen, kan lægerne tage mikroberne i brug som kræftmedicin allerede om 5-10 år.

Læs mere
Virusjægere

IV nr. 4/2005 s. 56-61.

Virussygdomme hos dyr og fugle kan udvikle sig til dødelige epidemier, hvis de angriber mennesker. Ebola og fugleinfluenza har allerede skræmt os, men nye virus, som fx kan give lassafeber og nipahhjernebetændelse, står allerede på spring. Nu tager forskerne kampen op – de vil finde de farlige virus, før de finder os.

Læs mere
Bakterie mod virus

IV nr. 5/2009 s. 50-55.

Et stort mikrobiologisk gennembrud baner nu vej for både sikrere fødevareproduktion og bekæmpelse af multiresistens. Forskere har opdaget, at bakterier har et avanceret immunforsvar, der kan afsløre et virusangreb og dermed afgøre mikrobernes tvekamp:

Læs mere
Fortidens dræber skal redde os

IV nr. 6/2006 s. 42-49.

Ifølge eksperterne er det et spørgsmål om tid, før fugleinfluenzaen udvikler sig til en verdensomspændende pandemi. De fleste frygter en gentagelse af den spanske syge, der i 1918-19 spredtes til hele verden og slog op mod 50 millioner mennesker ihjel. Derfor har forskere nu vækket verdens værste virus fra de døde.

Læs mere
Den sorte død var en dræbervirus

IV nr. 6/2002 s. 50-51.

Indtil nu har forskerne ment, at byldepest overført fra rotter var skyld i, at op imod halvdelen af Europas befolkning døde i 1300-tallet. Men nu fremsætter to britiske forskere en ny teori: Den sorte død skyldtes en dødsensfarlig virus, som lynhurtigt spredtes fra menneske til menneske. Og den virus kan dukke op igen.

Læs mere
Tropevirus hærger i USA

IV nr. 8/2003 s. 38-43.

Engang fandtes den kun i Afrika. Nu har den spredt sig i USA og er på vej op gennem Europa. Den dødelige Vestnil-virus, opkaldt efter området, hvor den først blev fundet. Og den farlige tropevirus er kun én af mange, der er på vej til Vesten.

Læs mere
Side 1 ud af 2Næste