Abnorm hjerne hjælper forskerne

Forskerne har lært meget om, hvordan hukommelsen virker, ved at studere patienten HM, Henry Gustav Molaison. Som 27-årig blev han behandlet for epilepsi ved et kirurgisk indgreb i hjernens såkaldte mediale tindingelap, der bl.a. rummer området hippocampus.

Operationen kurerede HM’s epilepsi, og hverken hans IQ eller personlighed var forandret, men hans evne til at lagre nye minder var fuldstændigt ødelagt.

Alting for første gang

Den episodiske hukommelse var sat ud af spillet, så han ikke kunne huske noget af det, han havde foretaget sig siden operationen. Hver gang han drak en kop kaffe eller gik en tur i skoven, var det, som om han gjorde det for aller­første gang siden operationen. Hvis han snakkede med en person, kiggede væk og så på personen igen, havde han ingen erindring om at have mødt personen før. Alle mennesker, han ikke kendte fra før operationen, var derfor fremmede for ham, hver gang han så dem.

Operationen havde også skadet HM’s evne til at huske fakta, men han kunne stadig tilegne sig ny viden, om end det voldte en del besvær. Til gengæld fejlede hans procedurale hukommelse intet, og han kunne derfor stadig lære at gøre nye ting. Han kunne således godt lære fx at jonglere med bolde, men ville altid tro, at han prøvede det for første gang i sit liv.