Sygdom & behandling

Side 1 ud af 35Næste
Personlig gentest bliver hver mands eje

26.12.2011.

Det første menneskelige genom-projekt blev søsat i 1990. I 2010 fik særligt udvalgte foretaget genom-test. Allerede I 2025 vil genom-test blive hver mands eje.

Læs mere
Gentest knækkede gåde om tvillingesygdom

26.12.2011.

En komplet kortlægning af Alexis og Noahs genom afslørede en skadelig mutation. Gentesten blev tvillingernes redning.

Læs mere
LÆS: Hvad skal din arbejdsgiver vide?

26.12.2011.

Er du klar til at dele din viden om dit genom og din risiko for at udvikle den alvorlige sygdom Huntingtons chorea, med arbejdsgiver og forsikringsselskab?

Læs mere
LÆS: Vil du få testet dit kommende barn?

26.12.2011.

>strong>DILEMMA 4 Genomanalyser kan spå om fostres risiko for at udvikle sygdomme. Det har skabt bekymring om en glidebane mod designerbabyer.

Læs mere
LÆS: Vil du afsløre sygdomsrisiko for partner?

26.12.2011.

Er du klar til at fortælle din kommende partner, at du har risiko for at udvikle en alvorlig sygdom? Du risikerer, at hun/han går fra dig.

Læs mere
LÆS: Vil du fortælle søskende om syge gener?

26.12.2011.

Hvis du får at vide, at du er genetisk disponeret for en meget alvorlig sygdom - vil du så dele din viden med dine søskende, som deler mange af de samme gener?

Læs mere
LÆS: Vil DU vide, om du bliver alvorlig syg?

26.12.2011.

Klar til at få kortlagt dit genom og få vished om dit fremtidige helbred? Også om forfærdelig sygdom, som med sikkerhed vil ramme dig uden at kunne behandles?

Læs mere
Forsker fik sandhed om sin sygdomsrisiko

26.12.2011.

I 2009 kortlagde bioingeniøren Stephen Quake fra Stanford University sit genom som en af de første. Det afslørede flere sandsynligheder for alvorlige sygdomme.

Læs mere
Gener: Hvad tør DU vide om dig selv?

26.12.2011.

Får du sukkersyge? Rammes du af alzheimer? Rummer dine gener arvelige dødelige sygdomme? Du kan nu få den skæbnesvangre viden, der ligger i dine gener. Tør du?

Læs mere
Løbetræning forhindrer tidlig aldring

19.12.2011.

Forsøg med mus har påvist, at udholdenhedstræning kan forhindre tidlig død hos mus med særlige mutationer i dna.

Læs mere
Helbredte blinde skal lære at se

29.11.2011.

Forsøg viser, at synssansen ikke kan kende forskel på former, bare fordi følesansen kan.

Læs mere
Ny skalpel snuser sig frem til kræft

14.11.2011.

Duftmolekyler vil om få år guide kirurgens kniv, så han bliver i stand til at fjerne kræftsvulster hurtigt og præcist.

Læs mere
Molekyle gør det sundt at drikke lidt

15.10.2011.

Alkohol påvirker signalmolekylet Notch og har dermed forebyggende effekt på hjerte-kar-sygdomme.

Læs mere
Forskerne gør gamle mus unge igen

10.10.2011.

Mus ældes hurtigt, men forskere kan nu styre kroppens aldringsprocesser og gøre dem unge igen.

Læs mere
unge igen

IV nr. 15/2011 s. 36-37.

Ved at påvirke kromosomernes yderste ender, telomererne, kan forskerne nu styre kroppens
aldringsprocesser: Mus ældes hurtigt, men en foryngelseskur gør dem unge og vitale igen.

Læs mere
Blod livets eliksir

IV nr. 13/2011 s. 26-33.

Vores blod er essentielt for kroppens overlevelse. Det forsyner ikke blot
vores celler med ilt og næringsstoffer og sørger for, at de kan slippe af med affaldsstofferne. Det sikrer også, at vi kan bekæmpe kroppens
fjender og holde temperaturen konstant. Derfor er kraftige blødninger livstruende, og det har gjort behovet for donorblod så stort, at forskerne arbejder intenst på at udvikle kunstigt blod. Men blodet har andre
medicinske perspektiver, da det indeholder værdifulde stoffer og
stamceller, som fx kan bruges til at kurere diabetes og hjerneskader.

Læs mere
Radiobølger kan sænke blodtrykket

29.08.2011.

En effektiv kur mod forhøjet blodtryk går ud på at lade radiobølger ødelægge nerver tæt ved nyrerne.

Læs mere
Kræft er en moderne sygdom

IV nr. 12/2011 s. 44-47.

Kræft rammer over en fjerdedel af befolkningen og tager livet af hver ottende. Men studier af mumier og fossile knogler tyder på, at sygdommen var meget sjælden i oldtiden. Det har affødt en teori om, at kræft er et moderne fænomen, som opstår i kølvandet på forurening, dårlig kost og for lidt motion.

Læs mere
Dværge får ikke kræft

02.08.2011.

Dværgvækst beskytter tilsyneladende mod kræft og sukkersyge, viser forskning.

Læs mere
Hoppende gener

IV nr. 11/2011 s. 58-63.

Vores dna er langt mere foranderligt, end man umiddelbart skulle tro.
Hoppende gener sørger for at blande arvemassen og kombinere den på nye måder, der både kan være til gavn og til skade. Generne kaldes for transposoner, og de
udgør halvdelen af hele vores arvemasse. Men kroppen giver dem ikke bare frit spil.

Læs mere
Side 1 ud af 35Næste