Æg bliver fremtidens medicinfabrikker

Gensplejsede høns lægger æg med menneske-dna

Proteiner fra mennesker kan bruges til at udvikle lægemidler mod mange slags sygdomme, lige fra kræft til virusinfektioner. Men det er dyrt at producere stofferne i celler fra pattedyr. Nu er et billigt alternativ på vej: gensplejsede høns, der danner humane proteiner i æggehviden på de æg, de lægger. Perspektiverne er enorme, da en høne lægger omkring 250 æg om året, og hvert æg kun koster nogle få øre at fremstille. En anden fordel er, at høns danner proteiner på omtrent samme måde som mennesker, og det øger lægemidlernes virkning. Medicinalindustrien så mulighederne allerede for 20 år siden, men opgav, fordi det viste sig at være næsten umuligt at gensplejse høns. Når det gælder pattedyr som får og kvæg, injiceres de fremmede gener i befrugtede æg, der består af en enkelt celle. Men når hønen lægger ægget, rummer fosteret allerede 60.000 celler, og det gør det meget svært at indsætte fremmed dna. Alligevel er projektet nu lykkedes for både engelske og amerikanske forskere, der har fundet to velegnede metoder: en, hvor kyllingefosteret tages ud af ægget og injiceres med dna fra mennesker og derefter sættes ind i blommen i et ubefrugtet æg, der lukkes og ruges ud, og en, hvor det humane dna nærmest limes på sædceller fra haner.