Kamera i pille tager fotos på sin vej gennem kroppen

Nu kan vi få undersøgt mave og tarme uden smerter

Et lille kamera, formet som en pille, der let og smertefrit kan undersøge mave og tarme på patienter med fx mavesår eller begyndende kræft. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men en ny opfindelse kan snart overflødiggøre fortidens gamle endoskoper, hvor lange, tykke ledninger føres ind i patienten gennem munden eller endetarmen. I stedet skal patienterne blot sluge pillen, hvorefter lægerne på en computerskærm kan følge dens gang hele vejen gennem patientens tarmsystem. Den torpedoformede pille er udviklet af forskere fra Royal London Hospital og firmaet Given Imaging i Israel. Den måler ikke mere end én gange tre cm og indeholder en lille lyskilde, et kamera samt en radiosender, som sender videooptagelserne fra patientens tarm ud til en lille modtager, der sidder i et bælte om maven. Modtageren opbevarer billederne i digital form, så forskerne kan overføre filmen til en computer, som analyserer tarmens og mavesækkens overflade. Pillens position i maven beregnes af en computer på basis af, hvor stærkt et signal radiomodtageren opfanger fra senderen i pillen inde i kroppen. Patienten selv mærker ingenting og kan endda uden problemer gennemføre sin hverdag langt fra hospitalet under undersøgelsen. Selve pillen bruges kun én gang og forsvinder for evigt med afføringen. De såkaldte endoskoper, som bruges i dag, består af en linse for enden af en lang ledning af optiske fibre. Det kan være en meget smertefuld oplevelse, og patienten bedøves forinden, hvilket kan have ubehagelige bivirkninger. Samtidig risikerer patienten infektioner, fordi de følsomme linser og optiske fibre i endoskopets indre ikke tåler sterilisering. Engangspillerne er til gengæld fuldstændig sterile, når de pakkes ud af deres specialindpakning.

Nye metoder mod Vestens største dræber

Forskere og læger udvider værktøjskassen i kampen mod hjerte-kar-sygdomme. Læs mere i nr.3.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.

Blog: Video om videnskab

Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.

Poll