Nu kan læger se lunger i 3-d

Ny skanningsteknik afslører sygt væv med hidtil uset præcision

For første gang kan vi nu følge luftens vej gennem lungerne. Den nye teknik vil kunne revolutionere behandlingen af lungesygdomme. Metoden er en forbedring af en teknik kaldet magnetisk resonans- skanning. Her ordner et magnetfelt udvalgte atomer, fx brintatomerne i vandmolekyler, så de alle vender samme vej. Pulser af radiobølger forstyrrer denne orden, men når pulsen afbrydes, vender atomerne tilbage til deres pladser, hvorved der udsendes et elektrisk signal. På den måde kan man fx følge væskers bevægelser i kroppen. Teknikken er nu forbedret ved, at patienten indånder såkaldt hyperpolariseret heliumgas, hvor alle heliumatomerne har samme magnetiske orientering. Det giver et signal, som er 100.000 gange kraftigere end normalt, hvilket gør det muligt at vise lungerne tredimensionalt. Forskere ved University of Virginia i USA har testet den nye teknik på 16 forsøgspersoner, hvoraf tre havde en kronisk lungesygdom. Hos disse tre patienter viste undersøgelsen sorte områder i lungerne dér, hvor sygt væv blokerede for luftstrømmen. Teknikken er allerede benyttet til at fjerne ødelagt lungevæv. Kirurgen kunne operere mere præcist, fordi han på forhånd nøjagtigt kendte de syge områder.

Nye metoder mod Vestens største dræber

Forskere og læger udvider værktøjskassen i kampen mod hjerte-kar-sygdomme. Læs mere i nr.3.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.

Blog: Video om videnskab

Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.

Poll