Forgiftet edderkop udfører tvangsarbejde

Hvepselarve tvinger edderkop til at spinde børneværelse

En snyltehveps i Costa Ricas regnskov har udviklet en særdeles snedig taktik i kampen for at overleve. Hvepsen omprogrammerer ganske enkelt en edderkop, så den arbejder efter hvepsens ordre. Snyltehvepsen slår til, mens edderkoppen er i fuld gang med at spinde. Med et stik sender den edderkoppen til tælling og benytter freden til at lægge et æg på dens mave. I et par uger fortsætter edderkoppen sit vante liv, mens snyltehvepsens æg bliver til en larve, der borer små huller i edderkoppens underside, som den suger næring fra. Når larven er klar til at forpuppe sig, sprøjter den et giftstof gennem de små huller ind i edderkoppens mave. Giften får edderkoppen til at ændre adfærd, så den i stedet for at væve et regelmæssigt hjulspind bygger et børneværelse til larven – et særligt kokonspind, der trods sit forpjuskede udseende er stærkere end edderkoppens normale spind. Som tak for hjælpen suger larven nu al næringen ud af edderkoppen, så den dør. Efter drabet forpupper larven sig i spindet. Her hænger den trygt og godt – i sikkerhed for vind og vejr, indtil den klækkes, og en ny hveps kommer ud og går på jagt efter en ny edderkop.

Nye metoder mod Vestens største dræber

Forskere og læger udvider værktøjskassen i kampen mod hjerte-kar-sygdomme. Læs mere i nr.3.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.

Blog: Video om videnskab

Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.

Poll