Friktion er kodeordet for slangers fremdrift

Når slanger bevæger sig hen over et kuperet underlag, bruger de klipper eller grene til at skabe afsæt. Men hidtil har det været et mysterium, hvordan slanger bevæger sig på flade underlag. Det har forsøg med snoge på Georgia Institute of Tech­nology og New York University nu løst.

Modstand blev testet

Chefforsker David Hu bedøvede slangerne og testede dernæst den modstand, der opstod, når han trak dem i forskellig retning. Det viste sig, at der skabes dobbelt så meget friktion, når en slange bevæger sig til siden, som når den bevæger sig frem, og 50 procent mere friktion, når slangen ­skubber sig baglæns i forhold til fremad. Den øgede friktion skyldes modstand fra ­skællene, og slangen bruger friktionen til at skabe den bølgende bevægelse fremad.

De cirka 35 cm lange campbelli-kongesnoge kan godt bevæge sig fremad uden at lave de karakteristiske, snoede bevægelser, men det ville kræve langt mere arbejde. Derfor foretrækker slangerne med mellemrum at løfte en del af kroppen en anelse fra overfladen. En slange bruger løftet til at skabe et ekstra tryk på den del af kroppen, der i løft-øjeblikket er involveret i slangens fremdrift. Når vægten er koncentreret her, giver det slangen en mulighed for at regulere mængden af friktion skabt af skællene.