Havbiolog udforsker gådefuld gigant

Hvalhajen er verdens største fisk. Men trods en længde på op til 18 meter er det lykkedes den fredelige kæmpe at leve det meste af sit liv i skjul for forskernes nysgerrige blikke. Havbiologen Brad Norman har sat sin karriere ind på at aflure dens hemmeligheder, og han inddrager både fartmålere og rumteknologi i projektet.

Hvalhajen åbner munden 30 gange per minut og presser vandet ud gennem gællespalterne, der opfanger dens føde.
Valerie Taylor/ardea
Hvalhajen åbner munden 30 gange per minut og presser vandet ud gennem gællespalterne, der opfanger dens føde.

Da Brad Norman første gang mødte en hvalhaj i havet ud for Australiens­ vestkyst, blev han så begejstret, at han var lige ved at sluge sin snorkel. Men han følte sig helt tryg. Siden den dag har den australske havbiolog viet en stor del af sit liv til at udforske og bevare den gådefulde kæmpe.

Selv om hvalhajen kan blive så lang som en bus og burde være svær at overse, har biologerne forbløffende lidt viden om verdens største fisk. Hvalhajens parring, fødsel, opvækst, vandring og død er alt sammen meget lidt studeret. Indtil 1986 havde videnskaben kun registreret 320 observationer af hvalhajer. Siden da er tallet dog steget eksplosivt, og kæmpen, der lever i de lune farvande omkring ækvator, er nu blevet registreret ud for 124 forskellige lande. Det skyldes især den store vækst i dykkerturisme.

Brad Norman sætter en datamåler fast i hvalhajens 14 cm tykke hud. Måleren registrerer dyrets fart og dybde.

Netop amatørdykkerne spiller en afgørende rolle i et af Brad Normans mest geniale projekter til udforskning af hval­hajen. Når man møder en hvalhaj i havet, er det mest iøjnefaldende dens lysende hvide pletter, der mest af alt minder om en undersøisk stjernehimmel. Det gav Brad Norman den idé at bruge pletterne som et slags fingeraftryk, der gør det ­muligt at identificere hvert individ helt præcist.

Derfor oprettede han i 1999 databasen ECOCEAN, som enhver kan indsende sine fotos af hvalhajer til. Data­basen gør det muligt at registrere dyrenes færden og antal uden at genere dem. Både forskere og amatørdykkere har bidraget flittigt til ECOCEAN, som i dag rummer over 23.000 fotos af mere end 1900 forskellige individer.

Side 1: Havbiolog udforsker gådefuld gigant
Side 2: Manden og giganten

Deltag selv

Du kan selv indberette og indsende billeder af hvalhajer til ECOCEAN databasen, som er oprettet af Brad Norman. Både forskere og amatørdykkere har bidraget til basen, der indeholder over 23.000 fotos.

Læs mere om, hvordan man fotograferer en hvalhajs pletter, så billederne kan bruges i forskningsprojektet: whaleshark.org

Indsend dine egne billeder af hvalhajens pletter:

Se billeder af hvalhajer, der er identificeret ved hjælp af
ECOCEANs database

Ny serie: Indvandringen til Amerika

Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.

Blog: Video om videnskab

Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.

Poll