Dna udvundet fra neandertaler

Foreløbig er 1 million byggesten kortlagt fra lårbensknogle

Det er sensationelt lykkedes forskere at kortlægge en stor del af en 38-årig neandertalers arvemateriale fra en næsten 40.000 år gammel lårbensknogle. Foreløbig er én million genetiske byggesten udvundet af knoglen, og projektets leder, Svante Pääbo fra Max Planck-instituttet i Leipzig, forventer, at hele arvematerialet vil være kortlagt inden to år. Kortlægningen sker ved hjælp af en helt ny dna-teknologi, som kaldes pyrosekventering. Den er ekstremt følsom og kræver meget lidt arvemateriale. Om to år vil forskerne så for første gang kunne se direkte ind i neandertalernes biologi og få en helt ny indsigt i deres hverdag. Kortlægningen giver også mulighed for at kigge dybt ned i vores egen biologi. Neandertaleren er menneskets nærmeste slægtning, og de to arter levede med hinanden, indtil neandertaleren forsvandt for ca. 24.000 år siden. Når dna’et er endeligt kortlagt, vil forskerne kunne zoome ind på de genetiske forskelle, der er opstået, siden de to udviklingslinjer deltes for 600.000 år siden, og kaste lys over, hvad der har gjort vores art til Homo sapiens. I gennemsnit er menneskets og neandertalerens arvemateriale 99,5 procent ens, og vi adskiller os blot tre millioner steder i den genetiske kode. Til sammenligning adskiller vi os 35 millioner steder fra chimpansen. Det nyudvundne dna vil bl.a. afsløre neandertalernes øjen- og hårfarve, om de havde et komplekst sprog, og ikke mindst om de har efterladt spor i nulevende menneskers arvemateriale, dvs. om de to arter har fået fælles afkom.