Lucy havde lige rejst sig

Sammenligning af knogler beviser, at vores forfædre havde gået som chimpanser, kort tid før de rejste sig på to ben.

En lille håndledsknogle har nu fået forskerne op af stolene. Knoglen stammer fra det berømte fund af Lucy – en af vores ældste forfædre. Lucy er et af de mest komplette skeletfund af en af vores forfædre, og det er blevet studeret i alle detaljer. Alligevel har nye undersøgelser foretaget af antropologerne David Strait og Brian Richmond fra The George Washington University i USA ført til en bemærkelsesværdig nyhed. Nemlig at en nærtstående forfader til Lucy har gået på alle fire som en abe, og at Lucys art var nybegynder som vandrer på to ben. Konsekvensen af opdagelsen er, at det trin i udviklingshistorien, hvor aberne og menneskets veje skiltes, sandsynligvis ikke ligger ret lang tid før, Australopithecus-arterne levede. Forskerne nåede frem til konklusionen ved at sammenligne håndledsknogler fra to arter af Australopithecus, nemlig A. anamensis og A. afarensis (Lucy), med en tilsvarende knogle fra en chimpanse. Sammenligningen afslørede, at alle tre arter havde en karakteristisk udvækst på knoglen, som er nøje forbundet med at gå på alle fire. Udvæksten låser håndledet i en stabil stilling, som er nødvendig ved den foroverbøjede gang på knoerne. Lucys kropsbygning har ved tidligere undersøgelser vist, at hendes art med sikkerhed gik på to ben. Men udvæksten på hendes knogle er et udviklingsmæssigt levn fra en tidligere forfader, der har gået på alle fire, og som derfor har haft brug for udvæksten. Når udvæksten endnu ikke er forsvundet, selv om den har været funktionelt overflødig, tyder det på, at det ikke var – set efter evolutionær målestok – ret længe siden, at abemenneskene gik på alle fire.