T. rex begyndte som dværg

Nyopdaget dino er en Tyrannosaurus på størrelse med et menneske.

90 ganges forstørrelse. Så stor er forskellen på Tyrannosaurus og forfaderen den lille ­Raptorex kriegsteini, som netop er fundet i Kina.
Paul Serano/University of Chicago
90 ganges forstørrelse. Så stor er forskellen på Tyrannosaurus og forfaderen den lille ­Raptorex kriegsteini, som netop er fundet i Kina.

Fundet af en 125 millioner år gammel dinosaur i Kina kaster helt nyt lys over udviklingen af dinosaurernes konge – den frygtindgydende kødædende kæmpe Tyrannosaurus rex. Palæontologen Paul Sereno fra University of Chicago, USA, har sammen med kinesiske kolleger afsløret en næsten komplet mini-T. rex. Den nye dinosaur, der er for­løberen for T. rex, er døbt Raptorex kriegsteini. Den lille rovdino målte som voksen 2,5 m fra hoved til hale og vejede 65 kg – altså cirka samme kamp­klasse som et menneske.

Dinoen var en lynhurtig og effektiv jæger

Det bemærkelsesværdige er, at Raptorex kriegsteini har et kropsdesign fuldstændigt som T. rex, der dominerede kridttiden 40-60 millioner år senere og blev op til 12 m lang og seks tons tung. Lighederne med T. rex inkluderer de store, muskuløse ben og underudviklede arme og det store hoved med de kraftige kæber og det skarpe tandsæt.

Forskerne er ikke i tvivl om, at Raptorex kriegsteini var en lynhurtig og effektiv jæger, der blot fangede mindre byttedyr end T. rex. Fundet viser, at T. rex’ imponerende kropsbygning blev fuld­­endt i ministørrelse, og at designet herefter kunne holde til at blive forstørret mere end 90 gange. Det ændrer billedet af T. rex’ evolution.

Dræberdesign udviklet for 125 mio. år siden

Det ser altså ud til, at “dræberdesignet” allerede opstod for 125 millioner år siden, og at rovdinoen fra starten spurtede ind på byttet og slog det ihjel med sit kraftige bid, mens armene kun blev brugt til at hjælpe med at partere det. Hidtil troede man, at T. rex havde udviklet sig fra en stamfader med normalt lange arme, og at ændringerne i krops-størrelse gik ud over armene, som ikke kunne vokse med, fordi deres vægt ville ødelægge dyrets balance, når det løb.

Ny serie: Indvandringen til Amerika

Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.

Blog: Video om videnskab

Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.

Poll