Levesteder

Side 1 ud af 28Næste
Se billederne: Afrika by night

16.01.2012.

Når mørket lukker sig om den afrikanske savanne, vågner dyrene til live. Se de fascinerende billeder af Afrikas natlige dyreliv.

Læs mere
Se billederne: Havets hemmeligheder

28.11.2011.

2700 forskere fra 80 lande har i de sidste ti år samlet alt, hvad vi ved om dyreliv i havet. De har opdaget tusindvis af nye arter.

Læs mere
Download pdf: Vand i tal

11.10.2011.

Vand spiller en altafgørende rolle på Jorden. Uden vand kan liv ikke eksistere. Samtidig har vand mange mærkelige egenskaber.

Læs mere
Nyt økosystem på rekordtid

IV nr. 15/2011 s. 66-71.

I starten af 1800-tallet havde den engelske flåde brug for en ny base i Atlanterhavet. Øen Ascension Island lå perfekt, men var en gold verden uegnet til beboelse.
Det problem løste botanikeren Joseph D. Hooker, der – måske inspireret af
sin gode ven Charles Darwin – importerede planter fra hele kloden og
i lyntempo skabte en velfungerende, frodig miniverden.

Læs mere
Geniale hjerner i miniformat

IV nr. 14/2011 s. 46-51.

Størrelsen er ikke alt. I hvert fald ikke når det gælder hjerner. Insekter kan finde vej hjem over tusindvis af kilometer, se uv-lys, genkende hinanden, skelne mellem symmetriske og asymmetriske figurer, tælle og opbygge komplekse samfund med deling af viden, daglig renovation, klimakontrol, gartnerier, forrådskamre, gravpladser, slaver, krige og næsten demokratiske beslutningsprocesser. Alt sammen med en hjerne, der kun er på størrelse med et
knappenålshoved.

Læs mere
Sære havdyr opdaget

28.07.2011.

Vandrende fisk og kødædende svamp er fundet ud for Indonesiens kyst.

Læs mere
KRYB PÅ MENUKORTET

IV nr. 11/2011 s. 46-51.

Kryb og kravl vil snart få samme status som køer og kyllinger. Flere forskningscentre verden over, fx INBio
i Costa Rica, opdrætter i dag insekter med henblik på spisning. Insekter er nemlig en mere effektiv og mere klimavenlig fødevarekilde end traditionelle husdyr.

Læs mere
Brug musen: Koralrev i tal

14.06.2011.

Koralrev er havbundens storbyer. De huser 2500 arter af koraldyr og en stor del af verdens fiskearter. Se den interaktive tegning og få mere fakta om koralrev.

Læs mere
modne mødre

IV nr. 9/2011 s. 42-43.

Stadig flere kvinder planlægger at få børn i en sen alder, men biologien gør det ofte svært. Nu har forskere opdaget, at en rundorm har meget tilfælles med kvinder, når det
gælder fertilitet. Den nye viden kan måske hjælpe barnløse.

Læs mere
Koralrev i tal

17.05.2011.

Koralrev er havbundens storbyer. De huser 2500 arter af koraldyr og en stor del af verdens fiskearter.

Læs mere
Liv i havet får hurtigt comeback

26.04.2011.

Et undersøisk vulkanudbrud kan ødelægge alt liv på havbunden. Men efter få måneder er der liv på havbunden igen.

Læs mere
Stillehavet i tal

17.11.2010.

Vidste du, at Stillehavet er større end alle kontinenter tilsammen?

Læs mere
Sådan tæller vi dyrene

IV nr. 18/2009 s. 52-53.

Selv om man i dag har en indgående viden
om mange dyrs privatliv, ved vi næsten aldrig
noget så simpelt, som hvor mange de er.
I virkeligheden er forskerne kun sjældent
interesserede i de nøjagtige verdensbestande
af en art. Ofte studerer de delbestande
i et bestemt område for at se, om der sker
ændringer fra år til år. Og de metoder,
der anvendes, varierer fra art til art.

Læs mere
Delfiner på skovtur

IV nr. 16/2010 s. 30-37.

Floddelfinen i Amazonas er verdens eneste skovlevende hval. Når regntiden sætter ind, og floderne går over deres bredder, søger delfinen ind blandt skovens træer for at udvide sit jagtområde.

Læs mere
Regnskovens hemmelighed

IV nr. 15/2010 s. 28-35.

Langt de fleste af Jordens millioner af arter lever i troperne. Ingen ved, hvorfor det myldrer frem med langt mere liv her end på resten af kloden, men biologerne vil gøre alt for at finde svaret. Derfor nærstuderer de nu træerne i 40 af klodens skove.

Læs mere
HAJEN jager med supersanser

IV nr. 14/2010 s. 54-59.

I århundreder har hajen været kendt og frygtet som en af havets mest effektive jægere.
Ny forskning har imidlertid vendt billedet af den instinktive dræber på hovedet. Hajen både
planlægger sin jagt og bruger sin komplicerede elektriske sans, når den jager et bytte.

Læs mere
Stillehavets laboratorium

IV nr. 13/2010 s. 28-33.

I øriget Palau har ufattelige mængder af gopler forvandlet fem saltvandssøer til et levende laboratorium. Her har biologer adgang til lukkede økosystemer og mulighed for at lave forsøg, som er meget svære at foretage i åbne oceaner. De nyeste gopleundersøgelser peger på, at små dyrs bevægelser i verdenshavene hver dag er med til at mindske den globale opvarmning.

Læs mere
Havodderen er for kræsen til at overleve

IV nr. 11/2010 s. 66-71.

Havoddere har sære spisevaner. Det opdagede en flok biologer, der studerede dyrene gennem en årrække:
I perioder med sult indsnævrer havodderne deres ellers meget brede kostplan til hver især kun at gå efter ét bestemt byttedyr. Denne opførsel er nok smart på kort sigt. Men på langt sigt kan den give fejlernæring og sygdomme, som svækker dyrene så meget, at de dør.

Læs mere
Snyd og bedrag

IV nr. 10/2010 s. 36-41.

Mere sex, et ekstra måltid mad eller en gratis barnepige. Gode grunde er der
nok af, når dyr og planter bedrager artsfællen, snyder rivalen eller bluffer byttet. For mange af dem er snyderiet et spørgsmål om liv og død. Og alle tricks – fra
falske angstskrig over duftende lokkemad til livagtige skuespil – er derfor
også tilladt, når naturens mest drevne bedragere fupper sig til ekstra goder.

Læs mere
En ny verden

IV nr. 9/2010 s. 34-39.

Med lige dele entusiasme og teknisk snilde kastede
Jacques Cousteau sig som ung mand over sit livsværk: at give både forskere og lægfolk indblik i havets mangfoldige liv.
At han lykkedes så fremragende med sit projekt, skyldtes dels en række banebrydende opfindelser, dels en enestående evne til at formidle, hvad han så gennem dykkerbrillerne.

Læs mere
Side 1 ud af 28Næste