Ny teori

Sorte huller er sorte stjerner

IV nr. 12/2010 s. 38-41.

Selv om astronomerne har observeret mange objekter i universet, der svarer til forestillingen
om et sort hul, er det stadig usikkert, om de i virkeligheden findes. Teorien om de sorte huller
er nemlig ufuldstændig, og den får fysikkens love til at bryde sammen. Nu forsøger fire forskere at løse problemet med en ny teori om, at mange af de sorte huller er det, de kalder sorte stjerner.

Læs mere
Mangel på koner sendte vikinger på langfart

IV nr. 7/2010 s. 36-41.

Hvorfor drog unge skandinaviske mænd sidst i 700-tallet pludselig til udlandet på farlige og brutale plyndringstogter og startede den periode, vi i dag kalder vikingetiden? En ny teori lyder, at mændene var på jagt efter rigdomme, der skulle sikre dem ægteskab med en af de eftertragtede unge kvinder, som på den tid var en mangelvare i Skandinavien.

Læs mere
Vi bor i en øde egn af universet

IV nr. 1/2010 s. 70-73.

De sidste ti års observationer har overbevist astronomerne om, at en særlig mørk energi
får universet til at udvide sig hurtigere og hurtigere. Problemet er bare, at vi ikke forstår denne mystiske kraft. Nu har en række astronomer fundet en kreativ løsning: Den mørke energi
findes slet ikke – det ser bare sådan ud, fordi vi selv er placeret et helt særligt sted i universet.

Læs mere
Regnskovens hemmelige byer

IV nr. 17/2009 s. 18-25.

Skoven omkring Amazonfloden i Sydamerika er en frodig jungle, uberørt fra tidernes morgen og komplet uegnet til menneskelig bosættelse. Sådan lyder den gængse opfattelse, som der nu bliver rokket ved: I regnskoven har forskere både lokaliseret
resterne af en lang række byer og opdaget en menneskeskabt mørk mirakeljord, som engang kunne brødføde millioner.

Læs mere
Hulemanden var astronom

IV nr. 11/2008 s. 24-29.

Allerede for 16.000 år siden havde vores forfædre en dyb indsigt i astronomi, mener nogle forskere. Dyrene på malerierne i de franske Lascauxhuler symboliserer ifølge denne teori stjernebillederne og Solens og Månens gang over himlen i løbet af året.

Læs mere
To steder

IV nr. 1/2006 s. 54-57.

Lyspartikler kan være flere steder på én gang. Atomer kan også. Ja, selv molekyler kan. Men store ting som mennesker kan ikke. Hverken Bohr eller Einstein har givet en ordentlig forklaring. Men nu mener den engelske matematiker sir Roger Penrose, at han har fundet den.

Læs mere
Nervesignaler er lydbølger

IV nr. 2/2008 s. 44-47.

Kan to nobelprismodtagere i medicin og hele den biologiske forskningsverden virkelig have taget fejl i 55 år og misforstået, hvad nervesignaler består af? Det mener to forskere, der chokerer med en helt ny og banebrydende teori, der samtidig forklarer, hvordan forskellige narkoser har samme virkning.

Læs mere
Minedrift kan udløse jordskælv

IV nr. 6/2008 s. 38-39.

Ny forskning viser, at vores intensive jagt på råstoffer i undergrunden kan udløse store naturkatastrofer og dermed få fatale menneskelige og økonomiske konsekvenser.

Læs mere
gal tyran

IV nr. 3/2006 s. 36-41.

Som ung var han en atletisk kvindebedårer. Som 50-årig var han et pukkelrygget kødbjerg og en paranoid despot. En engelsk historiker mener at have fundet en medicinsk forklaring: Henrik 8. led af en sjælden hormonsygdom.

Læs mere
Mere sygdom gør syge raske

IV nr. 4/2009 s. 32-33.

Med ondt skal ondt bekæmpes. Det er filosofien bag en ny behandling mod arvelige sygdomme, hvor et ødelagt gen ikke repareres, men hvor et raskt gen i stedet ødelægges. På denne måde kan en skade på paradoksal vis reduceres ved at skaden bliver større.

Læs mere
Vi har mange personligheder

IV nr. 5/2009 s. 36-39.

Helt op til hver tiende psykiatriske patient i USA får diagnosen DID, det officielle navn for personlighedsspaltning. Sandsynligvis opstår den spaltede identitet som reaktion på svære traumer. Nogle forskere mener nu, at også raske mennesker i stigende grad glider ind og ud af personligheder. Faktisk kan det ligefrem være en fordel at have flere identiteter at trække på i en opsplittet hverdag.

Læs mere