Vores blod er rødt, fordi det indeholder røde blodlegemer, som er farvet røde af proteinet hæmoglobin. Det består af fire næsten ens proteinkæder, der hver især indeholder en hæm-gruppe, der har et jernatom i midten. Hæmoglobinets rolle er at transportere ilt rundt i kroppen.
Hæmoglobin med bundet ilt kaldes for oxyhæmoglobin. Det absorberer især lys på bølgelængder under 600 nm, det vil sige blåt og grønt lys. På bølgelængder mellem 600 og 700 nm absorberer det derimod ikke ret meget. Disse bølgelængder opfatter vi som røde, og det er derfor, hæmoglobinet fremstår rødt.
Alle vertebrater, det vil sige dyr med rygsøjle og skelet, har rødt blod. Det gælder altså pattedyr, fugle, reptiler og fisk. Blandt invertebrater, altså dyr uden rygsøjle som fx blæksprutter og orme, er der derimod en del, der ikke har rødt blod. Det skyldes, at de bruger nogle andre proteiner end hæmoglobin til at transportere ilt rundt i kroppen. En del af proteinerne indeholder jern, men andre indeholder kobber og kan derfor fremstå pink, grønne eller blå. Men mange invertebrater har altså rødt blod, der indeholder hæmoglobin.
Blodets farve er i få tilfælde betinget af noget andet end proteiner. Således har øgler i skinkeslægten Prasinohaema grønt blod, fordi de har et ekstraordinært højt indhold af galde i blodet.
Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.
Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.
Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.