Forskerne har længe diskuteret, om fisk kan føle smerte, og dermed indirekte, om de kan have andre følelser.
Fisk er generelt godt udrustet med sanser, der kan informere om de fysiske og kemiske forhold i deres omgivelser. Fælles med os har de sanser for syn, hørelse, lugt og smag. Derudover har de sanser, som er helt fremmede for os, såsom en sidelinje ned langs kroppen, der kan registrere bevægelser i vandet, og sanser, der kan opfange elektriske strømme.
Men de mange sanser er ikke nok til, at man kan sige, at fisk har følelser. Fx kan bakterier også registrere skadelige stoffer i omgivelserne og bevæge sig væk fra dem – og de færreste vil af den grund mistænke bakterier for at have et følelsesliv, da de mangler et nervesystem.
Hos de fleste fiskearter udgør hjernen under 1 pct. af kropsvægten, hvor den hos mennesker udgør ca. 2,3 pct. Nogle fisk har større hjerner, fx ferskvandsfisken Peters elefantfisk, hvis hjerne udgør 3,1 pct.
I akvarier viser denne fisk flere tegn på intelligens og har desuden en adfærd, som nogle biologer betegner som lystbetonet leg. Denne adfærd kan minde om den hos de fisk, der tilsyneladende kan lide at blive kløet på maven. Men man skal være forsigtig med at tillægge fisk menneskelige følelser, da de evolutionært er langt fra os.
Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.
Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.
Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.