Har vi overflødige kropsdele?

Vores levevilkår har ændret sig voldsomt gennem tiden. Er vores kroppe fulgt med denne udvikling?

Nogle kropsdeles funktion er ændret eller overflødiggjort af nye levevilkår; andre har kun en funktion i fosterstadiet.
Claus Lunau
Nogle kropsdeles funktion er ændret eller overflødiggjort af nye levevilkår; andre har kun en funktion i fosterstadiet.

Menneskekroppen er udviklet gennem hundrede tusinder af år og er derfor meget præcist indrettet til at klare de opgaver og levevilkår, den bliver udsat for. Alligevel tyder noget på, at evolutionen ikke har kunnet følge med alle ændringerne i menneskets livsstil.

Nogle dele af kroppen som for eksempel visdomstænder og kropsbehåring har således været nyttige hos mennesker, der skulle tygge grov kost og ikke levede i opvarmede huse. Men hår og visdomstænder er overflødige i dag, hvor menne­sket har tøj nok, bor i huse og spiser letfordøjelig føde.

Omvendt kan et organ, der umiddelbart virker overflødigt, faktisk have en funktion, som vi bare ikke har forstået endnu. Det kan også være, at organet kun er nødvendigt ved stress eller alvorlig sygdom. Andre kropsdele er måske overflødige hos det voksne menneske, men er til gengæld vigtige i løbet af fostrets udvikling. Endelig har nogle kropsdele, fx halebenet, skiftet funktion undervejs. Den rolle, kropsdelene havde for vores forfædre, er udspillet, men i stedet for at forsvinde i løbet af evolutionen har de fået nye roller i kroppen.

Bihulerne
Bihulernes funktion er ukendt. Nogle forskere mener, at de oprindeligt formede ansigtet, men at de nu bekæmper virus og bakterier fra næsen.

Biæggestokkene
I det tidlige fosterstadie udvikler mandens og kvindens kønsorganer sig ens. Det giver overflødige dele som fx kvinders biæggestokke, der modsvarer mænds sædleder.

Halebenet
Halebenet er den sidste rest af vores forfædres hale. Det kan altså virke overflødigt hos det moderne menneske, men er det ikke. Halebenet beskytter nemlig organerne i bækkenet.

Visdomstænder
Visdomstænder var nyttige for vores forfædre, der fik grov kost, som blade, rødder og kød. I dag er de helt unødvendige.

Brystvorter
Mænd har brystvorter, der er overflødige. De kan føres tilbage til den fælles skabelon for de to køn i det tidlige fosterstadie. Den indeholder bl.a. brystvorter, der derfor er bevaret hos mænd.

Den mandlige livmoder
Den fælles skabelon for kønsorganerne, der dannes i fosterstadiet, indeholder det, der senere bliver til kvindens livmoder. Mænd har derfor en lille livmoderstruktur.

Det 13. par ribben
Nogle mennesker har et 13. par ribben. Det har vores nærmeste slægtninge, fx chimpanser, også. Så måske er de et levn fra dengang, mennesket gik på fire ben.

Kropsbehåring
Kropsbehåringens oprindelige funktion, der var at holde kroppen varm, er helt overflødig i dag, hvor mennesket går med tøj på kroppen.

Lilletåen
Nogle har ment, at lilletåen var unyttig, fordi den ikke længere bliver brugt til at gribe omkring grene. Det er forkert. Alle tæer, også lilletåen, hjælper os med at holde balancen og gå oprejst.

Ny serie: Indvandringen til Amerika

Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.

Blog: Video om videnskab

Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.

Poll