Hvad er et hvidt hul?

Hvor et sort hul opsluger stof, så sender et hvidt hul stof ud i universet.

I teorien kan sorte og hvide huller være forbundet med et “ormehul” – en tunnel gennem universet. Stof, der falder ind i det sorte hul, kommer ud gennem det hvide hul efter en passage gennem ormehullet. Beregninger viser dog, at det er en meget ustabil situation.
Claus Lunau
I teorien kan sorte og hvide huller være forbundet med et “ormehul” – en tunnel gennem universet. Stof, der falder ind i det sorte hul, kommer ud gennem det hvide hul efter en passage gennem ormehullet. Beregninger viser dog, at det er en meget ustabil situation.

De hvide huller er en rent matematisk løsning på ligninger i Einsteins almene relativitetsteori. Det betyder, at vi ikke ved, om der findes hvide huller i virkeligheden.

Rent matematisk kan et hvidt hul opfattes som et sort hul, hvor tiden går baglæns. Det hænger sammen med, at de fysiske love i relativitets-teorien er de samme, uanset om tiden går forlæns eller baglæns. Men i den virkelige verden er det ikke kun en naturkraft som fx tyngdekraften, der regerer.

En simpel, dagligdags erfaring viser, at vi ikke kan vende tidens gang: Når vi taber et æg på gulvet, så går det i stykker – vi er gået fra orden til uorden. I den virkelige verden forløber processer altid på en sådan måde, at den samlede mængde uorden vokser. Derfor ser vi aldrig den modsatte proces, hvor et knust æg samler sig – svarende til at tiden går baglæns.

Einsteins ligninger kan have flere løsninger. De løsninger, vi er interesserede i, svarer til en fysisk virkelighed, vi kan observere. Ligningerne er komplicerede, og derfor gør fysikerne nogle antagelser for at gøre dem simplere at arbej­de med. Det kan have den fare, at vi så finder en matematisk løsning, der ikke svarer til den fysiske virkelighed.

Den løsning på ligninger i Einsteins relativitetsteori, der beskriver et hvidt hul, er højst sandsynligt af denne type. De hvide huller er fundet ved at se på teorien for et tomt univers, hvor ligningerne er nemmere at have med at gøre, men ­bestemt ikke er realistiske.

Ny serie: Indvandringen til Amerika

Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.

Blog: Video om videnskab

Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.

Poll